Udgivet i

De 4 hyppigste årsager til at du IKKE føler dig hjemme i dit hjem

De fleste af os kan huske vores adresse, og beskrive vores hjem, men der er faktisk rigtig mange af os, som ikke føler os sådan helt hjemme i vores hjem. Den der følelse af, at der mangler noget, men vi ved ikke rigtig hvad, og den der følelse af at der er noget der er sådan “forkert”, men uanset hvor meget vi maler, og flytter rundt på møbler og nips, så bliver det aldrig sådan “helt rigtigt”.

Vi begynder at tro at der er noget galt med os, at vi ikke er gode til at indrette, men min erfaring er, at det skyldes 1 eller flere af de 4 årsager som du kan læse herunder…

 

Nr. 1:  Indretningen matcher dig ikke (længere)
Dette sker når vi indretter os med ting, som ikke får vores sjæl til at synge. Når vi låner en sofa af et familiemedlem, mens vi venter på at finde den helt rigtige sofa, men 5 år efter stadig ikke har fundet den, og i øvrigt aldrig rigtig brød os om lånesofaen, men det var jo bare for en kort bemærkning…
Eller når vi indretter os på een måde når vi flytter ind, og tingene har stået dér lige siden.

Løsning: Kig på dine ting: Får de din sjæl til at synge og danse? Behold det som gør, og lav en plan for at udskifte det som ikke gør. For at føle os helt hjemme, er det vigtigt at de ting vi har omkring os, afspejler os (som vi er nu) og ting som har værdi for os, ellers er der et mismatch.
Flyt rundt på dine ting: Hvis dine ting står for længe på den samme plads, “shiner” de ikke mere. Så det er vigtigt at vi jævnligt giver dem opmærksomhed, enten ved at give dem en ny plads i hjemmet, eller ved at sætte en lille blomst, et lille lys, eller andre ting sammen med, og på den måde skabe et nyt lille stilleben. Det giver tingene nyt liv.

 

Nr. 2: Ubalance i indretningen
Okay så du elsker alle dine ting, men der er stadig li’som noget der ikke er helt rigtigt… Dette kan skyldes:
For meget af noget… fx mange hårde flader, hvide vægge, store rum, og for lidt bløde elementer som gardiner, puder, tæpper, mørke farver, og noget til at bryde rummene, skaber en ubalance og kan gøre at det hele føles lidt off. Du har følelsen af at der mangler noget.
Et stort rum med meget få ting i, kan fx føles meget tomt, mens et lille rum med for mange ting i, kan føles liiige en tand for klaustrofobisk. Det hele handler om balance.

Løsning: De Fem Elementer. I Feng Shui arbejder vi med De 5 Elementer: Ild, Jord, Metal, Vand og Træ, og for at få et hjem som føles “helt rigtigt” er det vigtigt at alle elementer er til stede i alle rum, og aller helst lige meget af hvert element. Altså Balance.
Kig dig omkring og se om du kan spotte evt. ubalancer, og se i oversigten her hvordan du kan få elementet ind i dit hjem.

 

Nr. 3: Energien i dit hjem matcher ikke din energi
Energien i vores hjem, påvirkes hele tiden af det der sker i dét og det der sker i dig og dit liv. Og energien i vores hjem, påvirker os. Det kan egentlig bedst forklares med, den der “tunge” energi der møder een når man går ind i et hjem der har stået ubeboet længe, men det er ikke altid at man mærker det lige så tydeligt.
Tidligere beboers energier, påvirker fx. også vores liv. Så har der udelukkende boet singlekvinder i dit hjem før dig, er der ret stor sandsynlighed for at du også har svært ved at finde den rette partner. Eller virksomheden som flytter ind i lokaler hvor konkursramte virksomheder har ligget før, kan føle at det er meget op af bakke at få succes med deres virksomhed, og jeg har set mange eksempler på at de også går konkurs. Langtidssygdom, eller kroniske lidelse kan også skyldes “tunge” energier i dit hjem… Men for at vende tilbage til pointen, så kan tidligere beboers energier være årsagen til at du ikke føler dig hjemme i dit hjem, fordi de simpelthen fylder op i dit hjem, og ikke giver plads til at din energi kan komme til.

Løsning: Space Clearing!
Når du Space Clearer dit hjem, renser du det for alle energier som ikke matcher dig. Man fjerner simpelthen alle tidligere beboers energier, og alle skænderier, triste tanker, sygdom osv. og det der vil være tilbage er de energier som matcher dig lige nu, og skaber plads til den fremtid du ønsker at gå imøde.
Space Clearing er meget magisk, og man connecter med sit hjem, på en helt anden måde, end når man bare flytter ind, og indretter sig bevidst. og det er som om at livet bare bliver lettere derefter. Så har du ikke allerede prøvet det, vil jeg varmt anbefale det. Og husk at det er fint at gøre jævnligt, så energierne hele tiden er “opdateret”.

 

Nr. 4: Du bor i det forkerte hjem
Jeg er ked af at sige det, men dét at du ikke føler dig hjemme i dit hjem, kan skyldes at du simpelthen er i en bolig som ikke matcher dig og din sjæl. Vi kan nogle gange være nødt til at bo i noget som ikke er drømmehjemmet, men det passer til vores nuværende indkomst, situation osv. Nogle gange er det helt bevidst, vi ved at det er midlertidigt, men andre gange bliver det ubevidst en mere permanent løsning, men jo længere tid der går, des mere vil det mærkes at du ikke er det rigtige sted. Hvis du har gjort de 3 ovenstående ting, og du stadig ikke føler dig hjemme så er der kun 2 ting du kan gøre.

Løsning: Du skal videre! Er dette ikke muligt, kan du spørge dig selv, hvad det er du sukker efter, som denne bolig ikke har. Bor du i en moderne lejlighed, men sukker efter stuk, og franske døre eller synger dit hjerte ved tanken om en Canadisk bjælkehytte i en skov, men du bor i en lejlighed i et lidt kedeligt betonbyggeri.
Når du så ved, hvad du sukker efter, kan du begynde at få disse elementer ind i dit hjem og liv. Enten ved at opsøge disse steder fx. på ferier, eller hos venner og familie eller ved at få visse afgørende elementer ind i din indretning. Drømmer du fx om bjælkehytten, kunne du skabe stemningen i dit nuværende hjem, ved at bringe naturen ind i dit hjem. Gå en tur i skoven, og tag grene med hjem og sæt i en vase, eller dekorér een væg i dit hjem, med træpaneler, så du får stemningen ind på den måde.
På denne måde omgiver du dig med det du går og længes efter, og det bliver samtidig en daglig reminder om hvor det er du gerne vil hen. Det siges, at jo mere du færdes i de miljøer du gerne selv vil være en del af, des hurtigere er man dér. Så jo mere du omgiver dig med stemningen af den Canadiske Bjælkehytte, jo før bliver den din.

 

Rigtig god fornøjelse, lad mig høre hvordan det går

Kærligst Isabella

 

Udgivet i

Feng Shui dit soveværelse

I Feng Shui er dit soveværelse det rum, som har den mest feminine energi, og det repræsenterer kærligheden, til både dig selv og en eventuel partner. Det er også et af de absolut vigtigste rum fordi det er her du skal sove og lade op til, at leve det liv som du drømmer om at leve… eller allerede lever.

Før i tiden var soveværelset ikke et privat rum som det er i dag, men et sted hvor man også havde gæster. Som årerne er gået er soveværelset dog blevet mere privat og ses desværre oftest nedprioriteret indretningsmæssigt, sammenlignet med køkkener og badeværelser, som jo ses og bruges af hele familien og gæster.

Der har været en stigende tendens til at soveværelset også bruges til opmagasinering af alle de ting vi ikke har lyst eller plads til at have i andre rum, men som vi ikke kan nænne at smide ud. Eller vi giver det største soveværelse til børnene, for så selv at tage det mindste værelse med undskyldningen “vi skal jo bare sove der”.

Der er en grund til at soveværelset bliver kaldt ‘the master bedroom’, og eftersom det er de voksne, der er hjemmets og familiens overhoved, er det kun naturligt at det er deres værelse.

Jeg er kæmpe fortaler for at vi generobre vores soveværelser og jeg vil her give dig mine bedste Feng Shui og indretnings tips til, hvordan du skaber en rolig og nærende base, som støtter din søvn, dit parforhold og som du vil glæde dig til at gå i seng i.

 

Når du indretter dit soveværelse er der 6 ting du skal være særligt opmærksom på:

SENGENS PLACERING:
Madrassen skal være fantastisk, men dens placering i rummet er om muligt endnu vigtigere. Placer sengen så hovedgærdet står op af en fast væg, og så du har udsigt til døre og vinduer i rummet. Det giver maksimal tryghed og den bedste søvn. Hvis du ikke kan have udsigt til både døre og vinduer, er døren vigtigst.
NB! Sov aldrig i dørens ‘skudlinje’, da energien dér er alt for kraftig at sove i, og svarer til at sove på en motorvej. Kan dette ikke undgås kan du placere noget imellem døren og sengen, f.eks. en lille bænk, eller hænge et stykke stof, det bremser energien inden den når til dig.

MADRASSEN:
Din madras skal selvfølgelig være komfortabel, og passe til dig og din krop. Det anbefales at vi sover ca. 8 timer hver dag, hvilket svarer til ca. 30 år af dit liv. Det er virkelig mange timer på langs, og livet er simpelthen for kort til en dårlig eller grim madras. Und dig selv det absolut bedste på dette område. Jubler du ikke allerede over din madras, vil jeg anbefale at du går ud og finder en der får dig til det. Det skal helst være sådan at du glæder dig til at komme i seng, og føler dig frisk og udhvilet når du står op. Og der er masser af eksperter som kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige, som passer til dig og din pengepung.

DE 3 S’ER:
Symmetri i soveværelset f.eks. ens natborde, lamper, sengetøj, osv. giver ligeværdighed i parforholdet. Også 2 af hvert tilbehør, f.eks. puder, blomster, lysestager osv. er at foretrække, da det støtter parforholdet og inviterer til tosomhed.
Spejle i soveværelset siges i Feng Shui at være NO GO! men det er faktisk ok at have spejle i soveværelset, de skal bare placeres så de ikke spejler dig mens du sover. Er dette ikke muligt kan du dække det til med et smukt stykke stof, inden du går i seng.
Symboler er en rigtig vigtig del af Feng Shui og i soveværelset er det oplagt at have kærlighedssymboler. Det kan være det du forbinder med kærlighed, eller symboler og minder skabt med din elskede.

FARVER:
Soveværelset skal bruges til 2 ting, søvn og intimitet, og de bedste farver til at støtte disse aktiviteter, er hudfarver: Hvid, creme, beige, brun, rosa, coral, laks, melon, lyserød osv. Helst i rolige nuancer.
Hvis du ikke er til de farver kan lys blå og lys grøn også bruges. De giver dog ikke det samme bløde og varme skær på kroppen når man er nøgen, som de varme farver, men begge farver har beroligende effekt på nervesystemet og er rigtig gode at sove i.
Det vigtigste er at du vælger en rolig farve som du godt kan lide.

BLØDE MATERIALER:
Kroppen elsker at omgive sig med bløde materialer, og i dit soveværelse, hvor du skal være nøgne og hengive dig til en tryg, rolig og nærende nattesøvn, er bløde materialer et must.
Lad de materialer du har tættest på kroppen, være af det blødeste, lækreste materiale. Invester i skønne puder, tæpper, gardiner, bløde gulvtæpper ved siden af sengen du kan begrave tæerne i osv.

Det er virkelig selvkærlighed på højt plan

ENKELTHED:
Jo færre ting der er at tage stilling til i dit soveværelse des bedre. Af praktiske årsager kan det være nødvendigt, at have vasketøjskurve, garderobe, udnytte området under sengen og ovenpå skabet til opbevaring, MEN jeg vil anbefale dig at holde rummet så enkelt som muligt. Hvis du skal have ovenstående ting i soveværelset så sørg for at lukke tingene af så man ikke kan se dem. Det kan være opbevaring i smukke kasser, vasketøjskurve med låg, skabe til tøj frem for tøjstativer osv. Luk tingene af så du ikke skal tage stilling til dem. Når du sover er 90% af dine celler stadig vågne så lad de indtryk de suger til sig være rolige, smukke og nærende.

Rigtig god fornøjelse med Feng Shui i dit soveværelse… Kunne du lide denne artikel er jeg sikker på at du vil finde denne artikel interessant  sover du i den rigtige side af sengen?

Udgivet i

Case: Matcher din indretning det du drømmer om?

Feng shui er en meget personlig og psykologisk måde at indrette sig på, og lærer du først at afkode dit hjems beskeder kan du som Pernille skabe lige præcis det liv du ønsker dig. Men det kræver at du kigger ordentligt på dine omgivelser…
For matcher din indretning rent faktisk det du går og drømmer om?

Pernilles gjorde overhovedet ikke!

Jeg besøgte Pernille en kold januar aften. Hun ønskede ny inspiration til sin indretning, og følte sig udfordret på et område og tænkte at jeg, med min måde at arbejde på, kunne hjælpe hende.

Pernille var flyttet ind i sin lejlighed 3 mdr tidligere og havde siden oplevet en drastisk nedgang i sit sociale liv. Hun ønskede mere end noget andet at samle alle sine venner til en stor fest, med god mad og masser at drikke, som i de gode gamle dage, men det var ikke rigtig blevet til noget og hun så faktisk mindre og mindre til sine venner.

Stuen er det rum i hjemmet som repræsenterer venner og familie, og det første der springer mig i øjnene i Pernilles stue, er et lille bitte, vakkelvornt træbord, hvor der MAX! kan sidde 2 personer at spise…og så må gryderne blive i køkkenet.
Min første tanke og det der ryger ud af munden på mig er: ”Undskyld men hvor havde du tænkt dig I skulle sidde Pernille!?”

Billede 464
Pernille ser pludselig, hvad jeg ser, og konkluderer selv: ”Jeg skal have et større spisebord!”

Inden for en uge har Pernille investeret i et nyt lækkert spisebord, som kan trækkes ud selvfølgelig! og nye stole som kan klappes sammen, og tages frem afhængigt af antallet af gæster. Der går under 24 timer før hun har fået de første 2 opringninger fra veninder hun ikke har set længe, som vil høre om de ikke skal ses!

Det lå simpelthen ikke i energierne, at Pernille skulle invitere til stor middag, det var ikke det hun fortalte sig selv med det lille bord. Ved at skifte det ud, begyndte hun at fortælle sig selv en anden historie og skabe sig en ny realitet som matchede det hun gerne ville.

 

Lige som Pernille kan du tiltrække meget mere af alt det du gerne vil have, når du aflæser dit hjemsbudskaber og ændrer dine omgivelser så de matcher visionen.

Prøv at kigge rundt i dit hjem og vurder om dine rum støtter op omkring det du vil bruge dem til, eller om du med fordel kunne ændre lidt, så der bliver plads til det du gerne vil fylde dit liv med.

Udgivet i

God Feng Shui for dig, er ik nødvendigvis god feng shui for andre

Jeg var ude at shoppe med en klient forleden, og hun fortalte at hendes indtryk af Feng Shui var at det var meget firkantet, og at man skulle have bestemte ting i bestemte områder i sit hjem, for at det var God Feng Shui, men at hun var meget positivt overrasket over hvor fleksibelt det var, og at det både kan være god Feng Shui, og samtidig matche hendes smag.
Feng Shui er slet ikke så firkantet som mange desværre har indtrykket af. Det er i virkeligheden en meget personlig indretningsstil. For hvad der er god feng shui for dig er ik nødvendigvis god feng shui for andre, og det der gør DIG glad i låget, er god Feng Shui for DIG! Vi har et udtryk i Feng Shui: “føles det godt er det god Feng Shui”.
For et par år siden malede jeg, helt glad, min kommode i en smuk smuk ”hindbærrød”…det var en vigtig del af min Feng Shui rejse og heldigvis har jeg en kæreste der er helt ok med at bo med lidt kulør i den feminine skala.
Men det betyder ik at han elsker den hindbærrøde kommode lige så meget som mig. Faktisk blev han lidt panisk da jeg drillede med at den skulle stå inde i stuen (men det skulle den ikke 😉 )… for hvad der er god feng shui for dig er ik nødvendigvis god Feng Shui for andre, men det er vigtigt at vi giver plads til vores egne energiløftere, men i lige så høj grad også til dem vi bor sammen med’s.
Det handler om balance og om at give plads til at skabe et rum, som alle beboerne bliver næret og støttet af. F.eks er musik super vigtigt for min kæreste, og god lyd kommer åbenbart bedst ud af meget store højtalere… Så ja jeg lever med det, og tilgengæld lever min kæreste med kommoden.
god Feng Shui for mig
Udgivet i

Brug guld i din indretning og få mere luksus og rigdom ind i dit liv

Lige nu, er de gyldne metaller (guld, messing og kobber) det helt store hit i boligbladene, og selvom jeg normalt ikke går så højt op i, hvad moden dikterer (da feng shui jo handler om DIG og det DU har lyst til at omgive dig med) så kan jeg ikke lade være med at klappe begejstret i mine små hænder, for disse metaller har så meget godt at give til dig og dit hjem.

Når du bruger de gyldne metaller i dit hjem, vil de helt automatisk give en varme til dine rum, som du ikke får når du feks. bruger de ‘kolde metaller’ som sølv.
Så har du en følelse af at dine rum mangler hygge og varme og ønsker du at de skal føles mere indbydende, så kan du med stor succes lukke lidt guld ind.

Det er derudover videnskabeligt bevist at farver påvirker os, både på det følelsesmæssige og spirituelle plan, og at farver brugt i din indretning, kan have stor indflydelse på dig og dit liv.

Indenfor farvepsykologien signalerer GULD:
Luksus, noget helt ekstraordinært, rigdom på både det åndelige og materielle plan, stor værdi, og guddommelighed.

Så ved at bruge guld i din indretning, kan du på det fysiske plan tiltrække meget mere luksus og materiel rigdom, og
på et indre plan, kan det at bruge guld, booste dit selvværd.

 

Jeg håber du har fået lyst til at lukke dette fantastiske metal ind i dit hjem og liv. 

Blogbillede:
Øverst fra venstre:
Hus, kranie, lysestage, lanterne. Alle fra www.bloomingville.dk
Fjerpude. www.etsy.com
Bordlampe. www.kartell.com
Trådkurve. www.housedoctor.dk
Fjer (bogmærke), skåle (sæt m. 5 stk), lysestage. Alle fra www.tomdixon.net

For flere gyldne ting se også:
www.fermliving.dk
www.hm.com
www.ilva.dk
www.ide.dk