Udgivet i

Kort introduktion til Feng Shui og Essential Living

Feng shui er en kinesisk indretningsfilosofi som tager udgangspunkt i at alt er levende, og at de ting du omgiver dig med i det ydre, er en afspejling af dig og det der sker i dit indre.

Og når du ved det kan du begynde at aflæse dit hjem, og se hvor splinterne sidder, “fjerne” dem og indrette dig bevidst efter- og skabe det liv du drømmer om- Via dit hjem 

Følgende redskaber er powerfulde feng shui redskaber og er gode at have ved hånden når du gerne vil forskønne dit hjem og forandre dit liv:

Baguakortet: Dit personlige skattekort, inddeler dit hjem i 9 lige store felter, som hver repræsenterer et livsområde også kaldet baguaområder:
Kærlighed, Karriere, Helbred, Anerkendelse osv. (se billede)
Det lægges ved at du stiller dig i hoveddøren ind til dit hjem og ligesom forestiller dig at du tegner en streg langs ydrevæggene af dit hjem, så det bliver en firkant. Derefter inddeles den i 9 lige store områder som vist på billedet.

baguakort sort ramme

I 9 ud 10 tilfælde afslører baguakortet at de livsområder som ikke fungerer helt optimalt, også er det fysiske rum i hjemmet, som du ikke er helt tilfreds med- Interessant! 

Et andet vigtigt værktøj, som jeg selv er helt pjattet med at bruge i indretningen, er de 5 elementer:
Alle fysiske ting som du har i dit hjem (og er omkring dig) er tilknyttet et eller flere af elementerne; Ild, Jord, Metal, Vand, og Træ.
Ild er f.eks. røde farver, trekantede former, levende lys, og dyr.
Jord er gule og brune farver, firkantede former, ler, keramik, og sand.
Metal er hvide og pastel farver, runde og ovale former, guld, sølv, og metaller.
Vand er sort og mørke farver, assymmetriske former, spejle, glas og vand.
Træ er grønne og blå farver, lodrette former, søjler, planter, og blomster.
Ved at skabe balance i elementerne, dvs. have lidt af det hele, skaber du også balance i dine rum og dit liv.

Yin Yangbalancen: 2 essenser, som hver repræsenterer 2 forskellige sider: Feminine/maskuline, Bløde/hårde, måne/sol, mørke/lys, kulde/varme osv.

I indretningen bruges de 2 essenser sammen med de 5 elementer til at skabe balance, i rummet.

Feng shui er arbejde med energi, og bevidst indretning af rum, og der er selvfølgelig flere værktøjer, men disse 3 er helt uundværlige.

Essential Living by Isabella Kreutzfeldt, er mit eget indretningskoncept, som forener feng shui magien, med indretningsværktøjer fra min baggrund som dekoratør, indretningskonsulent og sælger i møbelbranchen.
Samt et mindset om at vi kan skabe lige præcis det liv vi drømmer om, ved hjælp af bevidstheden om, hvad vi fortæller os selv med de ting vi omgiver os med- og derefter opgraderer (hvis det er det vi ønsker). Rejsen skal være nydelsesfuld og kærlig og i Essential Living er der ingen pligt, skyld og skam! Kun kærlige personlige tiltag der matcher vores storhed

Læs meget mere om mig, Feng Shui og Essential Living på www.isabellakreutzfeldt.com