Udgivet i

Husrens vs Space Clearing – hvad er forskellen?

Jeg oplever at mange forveksler det ‘at fjerne ånder’, nogle steder kaldet ‘husrens’, med det at Space Cleare… så jeg fik lyst til at uddybe begreberne en smule, for der er forskel, og i min verden er det to meget forskellige ting.

Fælles for de to begreber, ligger der selvfølgelig et ønske om, at fjerne uønskede energier fra vores omgivelser, men hvad vi fjerner, og hvordan, kan være forskelligt, samt hvordan energien i dine omgivelser kodes efter en rensning 🙂

Husrens er det begreb der oftest bliver brugt når vi taler om at rense vores hjem for ånder. Det kræver for så vidt ingen remedier andet end dig og nogle simple teknikker til at få kontakt til ånderne og få dem sendt videre.
Så har du fornemmelsen af, at nogen er i dit hjem, så kan du allerede i dag, bede dem om at smutte videre.

Det er dog ikke altid at det lige er så nemt. Der er jo en grund til at de er der, det kan feks være frygt for hvad der sker på den anden side, eller en særlig tilknytning til dig eller stedet du bor.

Ofte vil de ikke noget ondt, men uanset deres hensigt, så skal de videre, da de dræner dig og dit hjem for god energi Så har du mod på det selv, så kast dig endelig ud i det.

En simpel teknik er at lukke øjnene, og forestille dig, at du laver en lysportal et sted i dit hjem. Når du mærker at ‘de’ er der, så bed dem om at gå ind i lyset, og forsikre dem om at det er helt trygt.

Føler du dig ikke tryg ved at gøre det selv, så er der mange der tilbyder denne service, både fysisk hos dig, eller fra distance, og til ganske overskuelige priser, nogle gør det endda gratis. Uanset er det dét værd, for det skaber rod i energierne at have ånder boende:

  • Det kan gøre at du ikke føler dig ordentligt hjemme i din bolig
  • Du kan føle dig mere træt og uoplagt
  • Du kan føle dig utryg, og begynde at ændre dine mønstre, på en uhensigtsmæssig måde pga ånderne
  • Selv efter ånderne er væk, kan det have skabt ravage i energierne, og der kan derfor være brug for en Space Clearing

Nogle husrensere, går direkte efter ånderne og fjerner dem, og gør ikke nødvendigvis mere end det. Andre husrensere gennemstråler hele dit hjem med lys, og bønner, og tilfører derved højt vibrerende energi til dit hjem…

Det er denne forskel der er vigtig at kende…

Du kan sagtens have et højtvibrerende hjem, med god energi, og have ånder boende… og du kan også sagtens have et hjem med tung, stagneret energi, uden at have ånder boende…

Mange ånder trives rigtig godt i højtvibrerende energi, men de dræner os stadigvæk og skal videre.

Space Clearing er en ceremoni, som fjerner tung, stagneret energi fra dine omgivelser, oftest med en masse lækre remedier som Hvid salvie, Palo Santo, trommer, klokker, blomster, krystaller, Syngskåle, roomsprays og meget andet… kan dog også gøres uden remedier (fx med klap og intentioner)

Intentionen med en Space Clearing, er at fjerne tung stagneret energi og al anden energi der ikke er et match til dig og derefter indvie dit hjem med højt vibrerende energi…

Fokus er derfor ikke nødvendigvis at fjerne ånder, medmindre man mærker dem under en Space Clearing, og beder dem smutte… men det er ikke altid at man mærker dem… og det er ikke alle Space Clearing konsulenter som gør det.

Så du kan altså ikke fjerne ånder, ved at rende rundt og svinge din hvide salvie… og som sagt smutter ånderne heller ikke fordi vi renser vores hjem… mange af dem stortrives i hjem der bliver Space Clearet… men hvis du fornemmer at der er noget hos dig som ikke skal være der, så kan du med fordel kombinere en Husrens med en Space Clearing Ceremoni, så du fx starter med at fjerne ånderne, og derefter går over og laver en Space Clearing Ceremoni, hvor du får renset godt ud i energierne og derefter fylder dit hjem med lækre ting der stimulerer sanserne…

Hvis du ikke ønsker at gøre det selv, er det vigtigt at du finder en der er et match til det du ønsker. Ønsker du en lækker Space Clearing Ceremoni, bliver du skuffet, hvis der kommer en husrenser ud, og sender ånderne videre, og derefter smutter igen…

Omvendt kan du blive lige så skuffet, hvis du efter en smuk Space Clearing Ceremoni, stadig oplever at de uønskede gæster er der 🙂

Jeg håber at jeg med dette blogindlæg, har givet lidt klarhed på de to begreber, så du kan lave det energiarbejde der passer til det du står i, eller får booket den rigtige om det du så ønsker er en husarens, Space Clearing Ceremoni eller en lækker kombination 🙂