Slået op d.

Dit eget personlige Baguaområde – og hvorfor det er vigtigt at

Officielt er alle baguaområder lige vigtige.

Fordi de jo hver især er meget forskellige kraftcentre, og byder ind med hver deres unikke egenskaber, og sammen skaber de helhed i dig og dit hjem.

Uofficielt er Centret dog det vigtigste af områderne.

Centret er det midterste baguaområde og repræsenterer kernen i dig og din mentale, fysiske og spirituelle sundhed. Det er også det eneste område som er forbundet til alle de andre områder, som midteraksen på et cykelhjul.
Uden midteraksen ville egerne ikke være støttet, og man ville faktisk slet ik ku cykle.
En ustabil midterakse ville gøre cykelturen noget bumpet, ustabil, utryg og endda måske mere langsommelig end den behøver at være.

På samme måde kan Centret i dit liv, enten støtte dig, eller i værste fald “lægge dig ned” i modgang.
Et vel-indrettet center kan være en styrke i dit liv, og støtte dig i svære tider ved at du står stærkere fast i modgang, og ikke vælter så let omkuld.

Men udover Centret… Vidste du så at et af de 9 baguaområder er særligt vigtige for lige præcis dig?

Oftest er det faktisk det rum i huset der roder mest, eller det rum som vi har sværest ved at indrette. Det kan også vise sig at være det baguaområde du føler dig mest udfordret på.

Nogle af dine største udfordringer, og tematiker kan også afsløre hvilket Baguaområde der er dit helt særlige område. Har du fx svært ved at træde ind i spotlightet, kan det være anerkendelse og berømmelse som er dit særlige område, og som du skal holde særligt øje med.

Har du altid følt at du havde lav selvtillid, eller på andre måder ‘ik følt dig god nok’, så kan selvindsigt og visdom måske være dit helt særlige baguaområde, osv osv.

Helt konkret finder vi det ved hjælp af din fødselsdato.

Der er SÅ MEGET guld at hente via din fødselsdato!
Dit personlige baguaområde, dit særlige element som er ekstra godt for dig at have i dit hjem, din powerretning: dén retning som giver dig den bedste søvn, eller det mest effektive arbejdsflow osv osv.

Præcis hvordan du finder dit eget personlige Baguaområde, lærer jeg dig på Feng Shui Tour deluxe forløbet, og her lærer du selvfølgelig også hvordan du indretter det så det støtter dig bedst muligt.

Grunden til jeg er særligt optaget af vores personlige baguaområde, er fordi jeg tror på og har erfaret, at vi kan komme lettere igennem vores “livstemaer” og udfordringer, hvis vi husker at støtte, og aktivere dette område. Husker at holde det fri for rod (selvom det oftest er dér rodet lander), Indretter det med stærke symboler, og gode farver.
I det hele taget forvandler vores “problem område” til vores største force og hjælper, og bruger det aktivt i vores hverdag.

Jeg glæder mig sådan til at dele denne særlige viden med dig.

 

På forløbet lærer jeg dig selvfølgelig også hvordan du indretter dit center og alle de andre baguaområder.

 

Du finder mere om forløbet her:

 

Ønsker dig en smuk dag

Kærligst Isabella

Slået op d.

Læg hjem til en Feng Shui event

Kære du

Jeg ville være VILD med at lave en event hjemme hos dig, det er så meget mere inspirerende og hyggeligt, end ‘ude i byen’. Så har du lyst til at lære mere om Feng Shui, Altre, Space Clearing, Feng Shui numerologi, Baguakortet, eller noget helt 6. og har du lyst til samle ligesindede og skabe nogle hyggelige timer i dit eget hjem?

Så læg hjem til en af mine events.

 

Sådan foregår det:

  • Du bestemmer temaet for aftenen (inden for Feng Shui og Bevidst indretning selvfølgelig)
  • Du/vi vælger hvornår (dato, tid, hvor længe osv.)
  • Sammen inviterer vi de mennesker der kunne være interesseret i at deltage. Du inviterer måske dit netværk, og jeg inviterer via mit nyhedsbrev, og de sociale medier. Så du skal være frisk på at åbne dit hjem for andre Feng Shui passionistaer.
  • Du sørger for kaffe, the, vand, og evt. lidt lette snacks i form af frugt, og chokolade, eller hvad du kunne have lyst til at servere. (Jeg sørger for en lille overrakselse 😉 )
  • Din plads er naturligvis gratis, fordi du lægger hjem til eventen.

 

Forslag til temaer:

  • Mini baguakursus (Begynderniveau, du lærer at lægge baguakortet, og får indblik i de forskellige områder, og hvad man kan gøre for at booste dem)
  • Baguakortet advanced (Henvender sig til dem der allerede ved noget om Feng Shui og gerne vil dybere ned i baguakortet)
  • Room Sprays (vi laver personlige room sprays og lærer om de forskellige dufte, og hvilke baguaområder de er gode i)
  • Feng Shui numerologi (hvordan du bruger tallene i dit hjem, og i dine baguaområder)
  • Totemdyr og Dyresymbolik (hvordan vi kan bruge dyrene omkring os som vejvisere og meditation hvor vi finder vores totemdyr)
  • Baguaområde med fokus på 1 område (fx. kærlighedsområdet, helbredsområdet, karriereområdet, rigdomsområdet osv. du vælger 1 baguaområde, som vi dykker ned i, inkl øvelser til den indre feng shui)
  • Et rum (fx. Soveværelset, kontor, køkken osv. Vi går i dybden med dét ene rum, og hvad der er vigtigt i rummet set med Feng Shui øjne, og i forhold til baguaområderne det ligger i).
  • Business Feng Shui (fx. For dig som er selvstændig)
  • De Fem Elementer
  • Space Clearing
  • Altre
  • Find selv på et emne, som du synes kunne være spændende.

Lyder det som noget for dig, så send mig en mail på contact@isabellakreutzfeldt.com og så finder vi på noget spændende. Jeg er ligeglad hvor i landet/udlandet du bor (jeg kommer gerne, til Jylland, Fyn, Grønland, Frankrig osv.) mit eneste krav/ønske er at du har lyst til at åbne dit hjem og skabe nogle hyggelige rammer om en Feng Shui event, og at du har plads til minimum 8 personer.

 

Glæder mig til at høre fra dig og skabe en fantastisk event.

 

Kærligst Isabella

Slået op d.

Feng Shui numerologi: Tallet 8 = Rigdom og Velstand

I dag er det d. 8 og i Feng Shui Numerologi er 8, tallet for rigdom og velstand.

Det er i dag derfor ekstra powerfuldt at booste dine indre og ydre omgivelser, hvis du ønsker mere overflod og rigdom i dit liv, fordi dagen i dag, vibrerer på denne abundance frekvens.

Du kan vælge at booste det ydre ved at:

Give lidt opmærksomhed til dit rigdomsområde i hjemmet (Find dit rigdomsområde her)

Placere noget værdifuldt/blomstrende/frodigt i rigdomshjørnerne i alle dine rum, set fra døren ind til rummet.

Lege med tallet 8 (enten tallet eller 8 stk af noget)

Give dig selv noget som gør dig glad i låget.

Eller det indre ved at:

Besøge steder som er lækre og emmer af god kvalitet og forkælelse

Have fokus på hvad du siger til dig selv om din økonomi…og (især) i dag skifte det ud med positive rigdoms affirmationer resten af dagen.

citatpenge

Vælg et eller flere af ovenstående eksempler, eller find selv på andet som du mener kunne hæve din indre eller ydre velstandstermostat og læg mærke til hvad der sker. Del rigtig gerne hvad du finder på, og hvilke resultater det giver lige her

Kærligst Isabella

 

Billederne brugt i dette indlæg er taget fra pinterest, du finder dem og mange flere lige her