Slået op d.

Dit eget personlige Baguaområde – og hvorfor det er vigtigt at

Officielt er alle baguaområder lige vigtige.

Fordi de jo hver især er meget forskellige kraftcentre, og byder ind med hver deres unikke egenskaber, og sammen skaber de helhed i dig og dit hjem.

Uofficielt er Centret dog det vigtigste af områderne.

Centret er det midterste baguaområde og repræsenterer kernen i dig og din mentale, fysiske og spirituelle sundhed. Det er også det eneste område som er forbundet til alle de andre områder, som midteraksen på et cykelhjul.
Uden midteraksen ville egerne ikke være støttet, og man ville faktisk slet ik ku cykle.
En ustabil midterakse ville gøre cykelturen noget bumpet, ustabil, utryg og endda måske mere langsommelig end den behøver at være.

På samme måde kan Centret i dit liv, enten støtte dig, eller i værste fald “lægge dig ned” i modgang.
Et vel-indrettet center kan være en styrke i dit liv, og støtte dig i svære tider ved at du står stærkere fast i modgang, og ikke vælter så let omkuld.

Men udover Centret… Vidste du så at et af de 9 baguaområder er særligt vigtige for lige præcis dig?

Oftest er det faktisk det rum i huset der roder mest, eller det rum som vi har sværest ved at indrette. Det kan også vise sig at være det baguaområde du føler dig mest udfordret på.

Nogle af dine største udfordringer, og tematiker kan også afsløre hvilket Baguaområde der er dit helt særlige område. Har du fx svært ved at træde ind i spotlightet, kan det være anerkendelse og berømmelse som er dit særlige område, og som du skal holde særligt øje med.

Har du altid følt at du havde lav selvtillid, eller på andre måder ‘ik følt dig god nok’, så kan selvindsigt og visdom måske være dit helt særlige baguaområde, osv osv.

Helt konkret finder vi det ved hjælp af din fødselsdato.

Der er SÅ MEGET guld at hente via din fødselsdato!
Dit personlige baguaområde, dit særlige element som er ekstra godt for dig at have i dit hjem, din powerretning: dén retning som giver dig den bedste søvn, eller det mest effektive arbejdsflow osv osv.

Præcis hvordan du finder dit eget personlige Baguaområde, lærer jeg dig på Feng Shui Tour deluxe forløbet, og her lærer du selvfølgelig også hvordan du indretter det så det støtter dig bedst muligt.

Grunden til jeg er særligt optaget af vores personlige baguaområde, er fordi jeg tror på og har erfaret, at vi kan komme lettere igennem vores “livstemaer” og udfordringer, hvis vi husker at støtte, og aktivere dette område. Husker at holde det fri for rod (selvom det oftest er dér rodet lander), Indretter det med stærke symboler, og gode farver.
I det hele taget forvandler vores “problem område” til vores største force og hjælper, og bruger det aktivt i vores hverdag.

Jeg glæder mig sådan til at dele denne særlige viden med dig.

 

På forløbet lærer jeg dig selvfølgelig også hvordan du indretter dit center og alle de andre baguaområder.

 

Du finder mere om forløbet her:

 

Ønsker dig en smuk dag

Kærligst Isabella

Slået op d.

Læg hjem til en Feng Shui event

Kære du

Jeg ville være VILD med at lave en event hjemme hos dig, det er så meget mere inspirerende og hyggeligt, end ‘ude i byen’. Så har du lyst til at lære mere om Feng Shui, Altre, Space Clearing, Feng Shui numerologi, Baguakortet, eller noget helt 6. og har du lyst til samle ligesindede og skabe nogle hyggelige timer i dit eget hjem?

Så læg hjem til en af mine events.

 

Sådan foregår det:

  • Du bestemmer temaet for aftenen (inden for Feng Shui og Bevidst indretning selvfølgelig)
  • Du/vi vælger hvornår (dato, tid, hvor længe osv.)
  • Sammen inviterer vi de mennesker der kunne være interesseret i at deltage. Du inviterer måske dit netværk, og jeg inviterer via mit nyhedsbrev, og de sociale medier. Så du skal være frisk på at åbne dit hjem for andre Feng Shui passionistaer.
  • Du sørger for kaffe, the, vand, og evt. lidt lette snacks i form af frugt, og chokolade, eller hvad du kunne have lyst til at servere. (Jeg sørger for en lille overrakselse 😉 )
  • Din plads er naturligvis gratis, fordi du lægger hjem til eventen.

 

Forslag til temaer:

  • Mini baguakursus (Begynderniveau, du lærer at lægge baguakortet, og får indblik i de forskellige områder, og hvad man kan gøre for at booste dem)
  • Baguakortet advanced (Henvender sig til dem der allerede ved noget om Feng Shui og gerne vil dybere ned i baguakortet)
  • Room Sprays (vi laver personlige room sprays og lærer om de forskellige dufte, og hvilke baguaområder de er gode i)
  • Feng Shui numerologi (hvordan du bruger tallene i dit hjem, og i dine baguaområder)
  • Totemdyr og Dyresymbolik (hvordan vi kan bruge dyrene omkring os som vejvisere og meditation hvor vi finder vores totemdyr)
  • Baguaområde med fokus på 1 område (fx. kærlighedsområdet, helbredsområdet, karriereområdet, rigdomsområdet osv. du vælger 1 baguaområde, som vi dykker ned i, inkl øvelser til den indre feng shui)
  • Et rum (fx. Soveværelset, kontor, køkken osv. Vi går i dybden med dét ene rum, og hvad der er vigtigt i rummet set med Feng Shui øjne, og i forhold til baguaområderne det ligger i).
  • Business Feng Shui (fx. For dig som er selvstændig)
  • De Fem Elementer
  • Space Clearing
  • Altre
  • Find selv på et emne, som du synes kunne være spændende.

Lyder det som noget for dig, så send mig en mail på contact@isabellakreutzfeldt.com og så finder vi på noget spændende. Jeg er ligeglad hvor i landet/udlandet du bor (jeg kommer gerne, til Jylland, Fyn, Grønland, Frankrig osv.) mit eneste krav/ønske er at du har lyst til at åbne dit hjem og skabe nogle hyggelige rammer om en Feng Shui event, og at du har plads til minimum 8 personer.

 

Glæder mig til at høre fra dig og skabe en fantastisk event.

 

Kærligst Isabella

Slået op d.

Sommertilbud – Feng Shui og Space Clearing session

Jeg stopper med at tilbyde 1:1 sessioner fra d. 15 september 2017, for at fokusere på at undervise. Og jeg har lyst til at slutte af med et lille sommertilbud og tilbyde dig min populære “kombi-session” til en MEGET attraktiv pris.

Feng Shui OG Space Clearing session for

 

Kun 2500kr*

(Normalpris 7000kr)

 

Du får:

  • Live session med mig hos dig, i op til 4 timer.
  • Space Clearing med Hvid Salvie og dine egne powerfulde symboler. Du er med hele vejen og bliver samtidig instrueret i hvordan, så du efterfølgende kan gøre det selv.
  • Indtegnet baguakortet på en plantegning over dit hjem og gennemgået alle rum, hjørner og afkroge med Feng Shui brillerne på.
  • Overblik over ‘what to do’ i dit hjem for at skabe god energi og god Feng Shui og tiltrække det du ønsker dig. Vi skriver ned under vejs, så du altid kan vende tilbage og se hvad vi talte om, i takt med at du laver dine ændringer.

Alt dette (og alt det ubeskrivelige der sker når man arbejder med energi) for kun 2500kr*

 

Denne session er til dig der:

  • Ikke føler dig helt hjemme i dit hjem.
  • Føler der mangler noget, men ved ik helt hvad.
  • Gerne vil skabe mere magi i dit liv og manifestere det du går og drømmer om.
  • Føler dit hjem trænger til en opgradering og gerne vil have ny inspiration og een at sparre med.
  • Føler dig udfordret på et af livets områder som helbred, kærlighed, karriere osv. og har lyst til at prøve noget nyt for at komme på rette kurs.
  • Vil lære mere om Feng Shui og hvordan du kan bruge principperne i dit hjem og liv.
  • Vil lære mere om Space Clearing og lære at gøre det selv.

Lyder dette som noget for dig, så send mig en mail på contact@isabellakreutzfeldt.com inden 28 juli 2017, og så finder vi en dag 🙂

Glæder mig til at høre fra dig

Kærligst Isabella

 

*Det med småt:

  • Kørsel og evt parkeringsudgifter er ikke inkluderet i tilbuddet. Kilometer prisen regnes udfra statens sats.
  • Tilbuddet gælder uanset hvor i landet/udlandet du bor.
  • Tilbuddet gælder også virksomheder, dog pålægges der moms oveni prisen.
  • Tilbuddet udløber 28 juli 2017, men sessionen kan bookes frem til d. 15 september 2017.
Slået op d.

Test: Hvor god er energien i dit hjem?

Feng Shui er meget mere end selve indretningen af dit hjem. Det handler i høj grad også om energien bag indretning. Og hvor god er den egentlig…energien?
Tag testen herunder og find ud af, hvor god energi der egentlig er i dit hjem.

 

Spørgsmål 1:
Hvor tit lufter du ud i dit hjem?

a: Sjældent.
b: ca. et par gange om ugen.
c: Minimum 1 gang om dagen.

 

Spørgsmål 2:
Hvor meget rod er der i dit hjem?

a: Der er en del. Jeg trænger virkelig til at få ryddet op.
b: Jeg har lidt rod. Men oftest kun det der kommer af en travl hverdag.
c: Jeg hader rod! Alting har en fast plads, og jeg har kun de ting jeg har brug for.

 

Spørgsmål 3:
Hvor mange planter har du i dit hjem?

a: Få eller Ingen.
b: Jeg har ca. 1 i hvert rum.
c: Jeg har masser af planter, og flere i alle rum.

 

Spørgsmål 4:
Hvor tit bliver der gjort rent i dit hjem?

a: Det hænder.
b: 1-2 gange om ugen.
c: Flere gange om ugen og gerne hver dag.

 

Spørgsmål 5:
Hvor god belysning er der i dit hjem?

a: Jeg mangler helt sikkert lamper og generelt er belysningen ik så god.
b: Jeg har flere lamper i hvert rum, og en del lysestager. Men der er da et par mørke hjørner hist og pist.
c: Jeg elsker lys! Jeg har masser af lamper, og lysestager og jeg køber kun kvalitetspærer, så der er en rigtig god og miljøvenlig belysning i hele mit hjem.

 

Spørgsmål 6:
Hvor længe siden er det, at dine rum er blevet malet (væg/loft/gulv)?

a: Over 5 år siden.
b: Mellem 3-5 år siden.
c: Der er blevet malet indenfor de sidste 3 år.

 

Spørgsmål 7:
Bruger du farver i din indretning?

a: Nej. Jeg er ik så god til farver.
b: Ja men ikke så mange som jeg gerne ville. Jeg ved ikke rigtig hvilke farver jeg skal vælge.
c: Ja masser. Jeg elsker farver, og nyder at indrette mig med mine yndlingsfarver.

 

Spørgsmål 8:
Er der kunst i dit hjem?

a: Nej ik så meget. De fleste af mine vægge er bare.
b: Jeg har lidt billeder på væggene, men også bare vægge.
c: Ja jeg har masser af billeder, malerier, figurer, instrumenter og skulpturer i mit hjem.

 

Spørgsmål 9:
Omgiver du dig med personlige og for dig værdifulde symboler?

a: Nej de fleste af mine ting er ret tilfældige, og har ikke den store betydning for mig.
b: Ja jeg har en del personlige ting som jeg holder meget af, men også ting som bare er der af praktiske årsager, men ikke har den store betydning.
c: Jeg omgiver mig kun med ting jeg elsker og med symboler som løfter mig og støtter mig i mine drømme.

 

Spørgsmål 10:
Hvor tit rykker du rundt på dine ting?

a: Sjældent. De står hvor de altid har stået.
b: En gang imellem, når jeg synes at der skal ske noget nyt.
c: Jeg flytter en lille smule rundt hver dag.

 

______________________________________________________________________________________________________

 

Resultat:
Hvor god er energien i dit hjem? Tæl nu dine svar sammen:
Hvor mange a’er har du? Hvor mange b’er? Hvor mange c’er?

 

Flest a’er:
Energien i dit hjem kunne godt være bedre. Dit hjem trænger til lidt omsorg og kærlig opmærksomhed, og du kan nå rigtig langt med små tiltag som f.eks: Daglig udluftning, let oprydning, ny maling på væggene, sunde frodige planter, friske blomster, inspirerende kunst og i det hele taget ting og farver der gør dig glad.

Start evt. med at få de ting ud af dit hjem som du er “færdig med”. Ødelagte ting, rod, ting du synes er grimme, visne planter osv. På den måde skaber du plads i dit hjem til alle de nye ting som gør dig glad og minder dig om hvem du er og hvor du gerne vil hen.

 

Flest b’er:
Dit hjem har egentlig en god energi, men der kan sagtens justeres lidt.
Du føler du har meget godt styr på din indretning, og hvad du kan lide og ikke lide, men du føler alligevel at der lige mangler det sidste.
Prøv at få lidt flere farver ind, dem du er aller mest vild med lige nu! hvor længe siden er det du har malet? Kunne du få mere inspirerende kunst ind? Flere planter? Flere Personlige symboler? Mere lækker belysning osv.

Det handler i virkeligheden om at skrue op for alt det gode du allerede har gang i, og så måske tilføje en lille smule nyt. Kig evt. på spørgsmålene igen, og se hvor der kan opgraderes lidt.

 

Flest c’er:
Dit hjem emmer af god energi, og du og dine gæster elsker at være i dit hjem. Du har styr på din stil, og omgiver dig med ting du virkelig godt kan lide og som minder dig om hvor du er på vej hen. Du er god til at fornye når det trænger, lufter jævnligt ud, og er i det hele taget god til at skabe god energi omkring dig og i dit hjem.
Du har så meget styr på det, at det er svært at sige andet end, keep up the good work, og husk at nyde det.

Føler du selv at der kan justeres lidt, så prøv at kigge på dine b’er og eventuelle a’er og se om der kan opgraderes dér.

Slået op d.

Brevkasse: Bedste Feng Shui placering af min datters seng?

Brevkasse Spørgsmål:

Hej Isabella

Jeg skal have placeret min datters seng.

Den kan enten placeres ved vinduet eller op af væggen i forlængelse af døren på samme væg som døren.

Hvilken placering vil være bedst ift Feng Shui?

Kan ikke lige gennemskue om noget af det er i dørens skudlinie? Og om placering op ad samme væg som døren klassificeres som at have udsigt til døren?

Hvad vil du anbefale?

Hilsen Lene

 

plantegning-lenesdatter

 

Kære Lene

Tak for din mail og dit spørgsmål.

Jeg kan sagtens forstå at det kan være lidt svært. De der ´Powerspots´ er ikke altid lige nemme at gennemskue, men i det her tilfælde kan du faktisk gøre begge dele, og begge placeringer kan være lige god Feng Shui.

`Skudlinjen´ går fra døren, og i en direkte linje over til modsatte væg (jeg har indtegnet på din plantegning), så hun havner altså ikke i skudlinjen, uanset hvilken placering du vælger. Så det er rigtig godt!

 

plantegning-med-pile

 

Hvad angår udsigt til døren og resten af rummet, så har hun både udsigt til døren hvis hun ligger ved vinduet, men også hvis hun ligger langs døren, med hovedet op mod væggen. Det der kan være udfordringen ved vinduet, udover træk, er at nogle føler sig utrygge ved at sove så tæt på et vindue, så jeg tror at jeg ville få min datter til at lægge sig på skift, begge steder, og høre hende, hvor hun føler sig bedst tilpas. Som sagt kan der være en fordel ved vinduet, fordi der er en lille smule bedre overblik over rummet og indgangsdøren, omvendt kan det føles lidt utrygt. Og langs væggen er der også fint overblik, men ikke helt samme udsyn til indgangs døren som ved vinduet.

Begge placeringer er gode Feng Shui placeringer, så i denne situation ville jeg vælge den placering der passer bedst til min datter, huset og indretningen 🙂

Håber det gav lidt mere klarhed <3

Rigtig god fornøjelse

Kærligst Isabella

 

 

Slået op d.

De 4 hyppigste årsager til at du IKKE føler dig hjemme i dit hjem

De fleste af os kan huske vores adresse, og beskrive vores hjem, men der er faktisk rigtig mange af os, som ikke føler os sådan helt hjemme i vores hjem. Den der følelse af, at der mangler noget, men vi ved ikke rigtig hvad, og den der følelse af at der er noget der er sådan “forkert”, men uanset hvor meget vi maler, og flytter rundt på møbler og nips, så bliver det aldrig sådan “helt rigtigt”.

Vi begynder at tro at der er noget galt med os, at vi ikke er gode til at indrette, men min erfaring er, at det skyldes 1 eller flere af de 4 årsager som du kan læse herunder…

 

Nr. 1:  Indretningen matcher dig ikke (længere)
Dette sker når vi indretter os med ting, som ikke får vores sjæl til at synge. Når vi låner en sofa af et familiemedlem, mens vi venter på at finde den helt rigtige sofa, men 5 år efter stadig ikke har fundet den, og i øvrigt aldrig rigtig brød os om lånesofaen, men det var jo bare for en kort bemærkning…
Eller når vi indretter os på een måde når vi flytter ind, og tingene har stået dér lige siden.

Løsning: Kig på dine ting: Får de din sjæl til at synge og danse? Behold det som gør, og lav en plan for at udskifte det som ikke gør. For at føle os helt hjemme, er det vigtigt at de ting vi har omkring os, afspejler os (som vi er nu) og ting som har værdi for os, ellers er der et mismatch.
Flyt rundt på dine ting: Hvis dine ting står for længe på den samme plads, “shiner” de ikke mere. Så det er vigtigt at vi jævnligt giver dem opmærksomhed, enten ved at give dem en ny plads i hjemmet, eller ved at sætte en lille blomst, et lille lys, eller andre ting sammen med, og på den måde skabe et nyt lille stilleben. Det giver tingene nyt liv.

 

Nr. 2: Ubalance i indretningen
Okay så du elsker alle dine ting, men der er stadig li’som noget der ikke er helt rigtigt… Dette kan skyldes:
For meget af noget… fx mange hårde flader, hvide vægge, store rum, og for lidt bløde elementer som gardiner, puder, tæpper, mørke farver, og noget til at bryde rummene, skaber en ubalance og kan gøre at det hele føles lidt off. Du har følelsen af at der mangler noget.
Et stort rum med meget få ting i, kan fx føles meget tomt, mens et lille rum med for mange ting i, kan føles liiige en tand for klaustrofobisk. Det hele handler om balance.

Løsning: De Fem Elementer. I Feng Shui arbejder vi med De 5 Elementer: Ild, Jord, Metal, Vand og Træ, og for at få et hjem som føles “helt rigtigt” er det vigtigt at alle elementer er til stede i alle rum, og aller helst lige meget af hvert element. Altså Balance.
Kig dig omkring og se om du kan spotte evt. ubalancer, og se i oversigten her hvordan du kan få elementet ind i dit hjem.

 

Nr. 3: Energien i dit hjem matcher ikke din energi
Energien i vores hjem, påvirkes hele tiden af det der sker i dét og det der sker i dig og dit liv. Og energien i vores hjem, påvirker os. Det kan egentlig bedst forklares med, den der “tunge” energi der møder een når man går ind i et hjem der har stået ubeboet længe, men det er ikke altid at man mærker det lige så tydeligt.
Tidligere beboers energier, påvirker fx. også vores liv. Så har der udelukkende boet singlekvinder i dit hjem før dig, er der ret stor sandsynlighed for at du også har svært ved at finde den rette partner. Eller virksomheden som flytter ind i lokaler hvor konkursramte virksomheder har ligget før, kan føle at det er meget op af bakke at få succes med deres virksomhed, og jeg har set mange eksempler på at de også går konkurs. Langtidssygdom, eller kroniske lidelse kan også skyldes “tunge” energier i dit hjem… Men for at vende tilbage til pointen, så kan tidligere beboers energier være årsagen til at du ikke føler dig hjemme i dit hjem, fordi de simpelthen fylder op i dit hjem, og ikke giver plads til at din energi kan komme til.

Løsning: Space Clearing!
Når du Space Clearer dit hjem, renser du det for alle energier som ikke matcher dig. Man fjerner simpelthen alle tidligere beboers energier, og alle skænderier, triste tanker, sygdom osv. og det der vil være tilbage er de energier som matcher dig lige nu, og skaber plads til den fremtid du ønsker at gå imøde.
Space Clearing er meget magisk, og man connecter med sit hjem, på en helt anden måde, end når man bare flytter ind, og indretter sig bevidst. og det er som om at livet bare bliver lettere derefter. Så har du ikke allerede prøvet det, vil jeg varmt anbefale det. Og husk at det er fint at gøre jævnligt, så energierne hele tiden er “opdateret”.

 

Nr. 4: Du bor i det forkerte hjem
Jeg er ked af at sige det, men dét at du ikke føler dig hjemme i dit hjem, kan skyldes at du simpelthen er i en bolig som ikke matcher dig og din sjæl. Vi kan nogle gange være nødt til at bo i noget som ikke er drømmehjemmet, men det passer til vores nuværende indkomst, situation osv. Nogle gange er det helt bevidst, vi ved at det er midlertidigt, men andre gange bliver det ubevidst en mere permanent løsning, men jo længere tid der går, des mere vil det mærkes at du ikke er det rigtige sted. Hvis du har gjort de 3 ovenstående ting, og du stadig ikke føler dig hjemme så er der kun 2 ting du kan gøre.

Løsning: Du skal videre! Er dette ikke muligt, kan du spørge dig selv, hvad det er du sukker efter, som denne bolig ikke har. Bor du i en moderne lejlighed, men sukker efter stuk, og franske døre eller synger dit hjerte ved tanken om en Canadisk bjælkehytte i en skov, men du bor i en lejlighed i et lidt kedeligt betonbyggeri.
Når du så ved, hvad du sukker efter, kan du begynde at få disse elementer ind i dit hjem og liv. Enten ved at opsøge disse steder fx. på ferier, eller hos venner og familie eller ved at få visse afgørende elementer ind i din indretning. Drømmer du fx om bjælkehytten, kunne du skabe stemningen i dit nuværende hjem, ved at bringe naturen ind i dit hjem. Gå en tur i skoven, og tag grene med hjem og sæt i en vase, eller dekorér een væg i dit hjem, med træpaneler, så du får stemningen ind på den måde.
På denne måde omgiver du dig med det du går og længes efter, og det bliver samtidig en daglig reminder om hvor det er du gerne vil hen. Det siges, at jo mere du færdes i de miljøer du gerne selv vil være en del af, des hurtigere er man dér. Så jo mere du omgiver dig med stemningen af den Canadiske Bjælkehytte, jo før bliver den din.

 

Rigtig god fornøjelse, lad mig høre hvordan det går

Kærligst Isabella

 

Slået op d.

9 must read Feng Shui bøger

 

Jeg har efterhånden læst rigtig (rigtig, rigtig…) mange Feng Shui bøger, og det er ikke alle jeg har fundet lige interessante. Så dem jeg har listet herunder, er dem som JEG synes er virkelig gode, og som hver bidrager med ufattelig meget viden, og også noget af det virkelig gode og sjove Feng Shui. Samt synes jeg at de alle er gode til at give den der grundlæggende viden om Feng Shui, sådan så man kan eksperimentere videre på egen hånd.

Der findes forskellige retninger i Feng Shui, blandt andet ‘kompasmetoden’ og ‘hoveddørsmetoden’. Hvis du læser bøger fra begge metoder, kan du opleve at de siger forskellige ting, og det kan være lidt forvirrende, især hvis man er helt nybegynder. Så min anbefaling er at du kaster dig over een metode af gangen, og så udvider du din horisont når du føler at du har nogenlunde styr på det og er sulten efter mere.

Den metode der er nemmest at gå til er ‘Hoveddørsmetoden’, og herunder kan du se hvilke forfattere jeg synes der er gode, samt lidt eksempler på hvilke bøger du kan starte med. De fleste findes på dansk og kan lånes på biblioteket.

Gode bøger indenfor ‘hoveddørsmetoden’:

William Spear: Bog: Lær at forstå og praktiser Feng Shui.
Den første Feng Shui bog jeg læste, og en bog jeg stadig kigger i en gang imellem, fordi jeg synes at William Spear er god til at beskrive den der ekstra del/dimension/lag af Feng Shui, som mange andre Feng Shui eksperter undlader. William Spear, går lige et niveau dybere, og det bliver lige lidt mere nørdet, men stadig på en måde som man kan forstå som nybegynder.
www.williamspear.com

Terah Kathryn Collins: Bog: The western guide to Feng Shui.
Min første uddannelses mentor i USA, og forfatter til en lang række bøger, alle sammen anbefalelsesværdige. Hvis du er nybegynder, kan jeg anbefale dig at starte med The western guide to Feng Shui. Den giver en rigtig god introduktion til både baguakortet, De Fem Elementer, og mindsettet bag Feng Shui.
www.westernschooloffengshui.com

Denise Linn: Bøger: Feng Shui for the soul og Sacred Space.
Min anden uddannelsesmentor i USA, og forfatter til rigtig mange bøger, som er rigtig gode. Denise, er rigtig spændende fordi hun har indianske rødder, og har i øvrigt rejst verden rundt og studeret andre kulturelle måder at leve og indrette sig på, og det har hun trukket ind i den måde hun laver Feng Shui på, og det er bare rigtig spændende.
www.DeniseLinn.com og www.interioralignment.com

Ranvita La Cour: Bøger: Elsk dit hjem fra A-Å og Elsk dit soveværelse
Min danske Feng Shui kollega, som har skrevet den mest vidunderlige indretnings bog, om det at indrette med hjertet og om kunsten at indrette sig bevidst. Det er ikke en Feng Shui bog som lærer dig om baguakort og de 5 elementer, osv. ikke sådan direkte i hvert fald…men den lærer dig meget meget mere, og den lærer dig essensen af Feng Shui, og mindsettet bag, som er mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, end Baguakort osv. og som en ekstra bonus, er bogen bare super smuk, og æstetisk.
www.ranvita.com

 

Kompasmetoden er som sagt lidt mere avanceret, og kan være en stor mundfuld at begynde med, men hvis du har mod på at kaste dig ud i det, så synes jeg at der er rigtig meget Feng Shui guld at hente i de kompasmetoden bøger jeg har læst. Nogle af Feng Shui fifs’ne kan virke lidt langhåret og ulogiske, men også sjove, og når man prøver dem af, så virker det bare, og rigtig hurtigt.

Gode bøger indenfor ‘Kompasmetoden’:

Simon Brown: Bog: The Feng Shui Bible.
Simon har skrevet et hav af bøger, alle rigtig spændende. Simon har også viden indenfor Wabi Sabi som er den Japaske udgave af Feng Shui, som også er mega spændende, og så er han bare rigtig god til at gøre svært stuff, nogenlunde nemt at gå til.
Personligt har jeg dog fået mere ud af Simons bøger, efter jeg har taget mine Feng Shui uddannelser indenfor ‘hoveddørsmetoden’. Det er som om, at det svære stuff, giver mere mening når man har den grundlæggende viden om ‘hoveddørsmetoden’. Men er det den retning som taler til dig, er det bare med at kaste dig over Simons bøger.
www.chienergy.co.uk

Lillian Too: Bog: Den store bog om Feng Shui og Total Feng Shui
Der er delte meninger om Lillian Too… Jeg ÆLSKER hende!
Lillians bøger er meget traditionel Feng Shui, med pengefrøer, drager, kinesiske mønter und alles, og igen lidt tunge fordi kompasmetoden er lidt tung at lære. Men samtidig er hun fortaler for at du vælger det der giver mening for dig. Jeg er vild med hendes mindset, og jeg er vild med at hun er så nørdet og deler Feng Shui stuff, som ikke nødvendigvis giver mening for os der lever i vesten, men hvis du ikke er bange for at kaste dig ud i det der ikke giver mening, og bare prøve det af og se hvad der sker, så er hun virkelig god, og meget af det hun skriver om er simpelthen så spændende.
www.lillian-too.com

 

Lige meget hvor du er i din Feng Shui rejse, så er der (synes jeg) GULD at hente hos ovenstående forfattere. Hvem du kaster dig over er op til dig, men hos alle kan du få rigtig rigtig meget viden om Feng Shui og det meste er ret nemt at gå til, og se effekten af ret hurtigt.

 

Rigtig god fornøjelse og god læselyst

Slået op d.

Slip ‘pligt, skyld og skam’ omkring dit hjem

Kender du den dér følelse… at dit hjem ikke er: rent nok, pænt nok, godt nok, stort nok, lækkert nok… (indsæt selv flere).

Den der snert af skam over at dit hjem ikke er helt som du ønsker det skal være, og langtfra ligner det du ser i boligbladene?

Jeg har selv døjet enormt meget med disse følelser. Især når der var udsigt til at vi skulle have gæster (eller når jeg som yngre fantaserede om at Bo Bedre helt impulsivt ville svinge vejen forbi min lejlighed).

Jeg har pisket rundt som en skoldet skid, for at gøre mit hjem bare nogenlunde anstændigt at se på, inden gæsterne kom. Proppet bunker af papir, enlige strømper, klemmer, kuglepinde, og alt muligt andet rod, ind i klædeskabet, eller under sengen, for så så det da nogenlunde pænt ud… på overfladen.
Jeg har fløjet rundt som en flue i en flaske, i hele huset med støvsuger, støveklud og rengøringsgrej, 30 min før gæsterne skulle komme, ikke fordi jeg havde lyst, men fordi jeg skammede mig over at de skulle se fnullermændene på gulvet, og kalkpletterne i toiletkummen…

Jeg har erfaret, i mit job som Feng Shui konsulent, at jeg langtfra er den eneste der har det sådan. Mange kvinder døjer med disse følelser af pligt, skyld og skam omkring deres hjem, og jeg stemmer for at vi slipper det, lige nu!

Det er enormt ukærligt at skamme sig over sit hjem, eller tænke at det ikke er perfekt nok. Både overfor dit hjem, men især over for dig selv.
Energien bag det du gør i dit hjem, har mindst lige så stor betydning, som de ting du putter i det. Og det har bare så stor effekt på energien i dit hjem, at det simpelthen ikke kan betale sig at gøre noget af pligt, eller fordi du tror at det forventer dine gæster.

En kvinde jeg kender, svingede støvsugeren nogle gange om ugen, ikke fordi hun havde lyst, men fordi hun følte at hun ‘burde’. Hun ville egentlig hellere sætte sig i sofaen, med en god bog og en kop lækker te, og bare nyde den times frihed hun havde, inden resten af familien kom hjem.
I stedet brugte hun nu tiden på at støvsuge, men med en indre strøm af brok, så når familien kom hjem, var der ikke en skøn energi af et rengjort hjem, men et rent hjem med en tung energi, og en sur kone.

Feng Shui har lært mig at ‘Pligt, skyld og skam’ ikke hører til i vores hjem. Vi skal hellere gøre ting af lyst og med nydelse.
Det betyder ikke, at man ikke må observere at der trænger til en rengøring, eller at blive malet og renoveret. Det betyder heller ikke at der ikke kan komme tidspunkter, hvor der virkelig trænger til at blive gjort rent, men lysten melder sig bare ikke…

Det vigtigste er at vi ikke dømmer os selv og slår os selv oven i hovedet, og så i øvrigt prøver at finde den gode energi frem, hvis vi trods manglende lyst, alligevel kaster os over støvsugningen (her kan lækre snacks og god musik gøre underværker).

Husk! Det hele er en proces, og du og dit hjem er allerede helt perfekte lige som I er. 

 

Slået op d.

Nytårs Space Clearing Event

Space Clearing er en vigtig del når vi arbejder bevidst med- og prøver at skabe god energi i – vores hjem, og især omkring Nytår kan det være godt givet ud, at svinge det hvide salvie bundt, så du og dit hjem bliver klædt ordentligt på med gode, rene energier, og stærke intentioner for det kommende år.

Har du lyst til:

 

  • At lære hvordan du laver en Space Clearing, fra de indledende forberedelser, rensningen og indvielsen af dine rum, og den vigtige afsluttende del?
  • At blive guidet i hvordan du laver dit Space Clearing Alter?
  • At få indsigt i og afprøve alle de forskellige redskaber man kan bruge til sin Space Clearing, og hvad de hver især er gode til, så du kan vælge dem der er helt rigtige for dig?
  • At sige ordentligt farvel til det gamle år, og goddag til det nye, med en reflekterende og powerfuld Feng Shui øvelse.
  • At lære 2 (lidt skøre men yderst effektive) Feng Shui Nytårs ritualer, som øger pengeflowet i det nye år.
  • At få svar på dine Space Clearing spørgsmål?
  • At være sammen med andre skønne mennesker, og nyde lækkerier til ganen, mens du lærer alt dette?
Så spring med på denne Live Event, og få ovenstående og meget mere.
Event Detaljer:
  • Hvornår: 28 december, kl. 13-17
  • Hvor: Anne-Marie Fænøe, Højstens Boulevard nr. 3, 2605 Brøndby,
    Det foregår privat, så der er begrænset antal pladser, så det er først til mølle.
  • Pris: 350kr (inkluderer 4 hyggelige timer, med masser af info og hands on læren af Space Clearing, let forplejning, og en top lækker hemmelighed sponsoreret af Greve Vinkompagni :))
Reserver din plads på contact@isabellakreutzfeldt.com, din plads er sikret når beløbet er modtaget.
Glæder mig super meget til at se dig, og dele min viden og passion for Space Clearing med dig <3
Kærligst Isabella
Ps. Der bliver selvfølgelig også mulighed for at købe Feng Shui krystaller og Hvid Salvie på dagen, så kontanter eller mobile pay er godt at have.
Slået op d.

Feng Shui: Vælg den rigtige farve til din hoveddør

Hovedindgangen er i Feng Shui et af de vigtigste områder, da det er her den livgivende og lykkebringende energi ‘Chi’ kommer ind. Kvaliteten af denne energi er afgørende for energien i dit hjem, og det er derfor vigtigt at vi skaber de bedst mulige betingelser allerede ved indgangen af vores hjem.

En del af disse betingelser er farven på din hoveddør. For at finde den bedste farve, skal du først finde retningen for din hoveddør, og til det skal du bruge et kompas (kan findes i de fleste smartphones).

Hver af de 8 kompasretninger, ‘styres’ af et af De 5 Elementer; Ild, Jord, Metal, Vand eller Træ. Det er dette Element der afgør hvilke farver, der er aller bedst til din hoveddør, for at give de bedste betingelser for Chi.

Men husk: farven på din hoveddør, skal også passe til dit hus og selvfølgelig også til din smag. Ellers er det ikke god Feng Shui!

Så når du har fundet din retning, kan du i oversigten længere nede se, hvilke farver der er bedst at vælge til din hoveddør. Oversigten er inddelt i tre kategorier:
Den bedste farve: De farver som repræsenterer Det Styrende Element, og det er disse som er aller bedst, hvis ellers farven passer til dig og dit hjem. (Passer den ikke rigtig til din hoveddør, kan du med fordel vælge f.eks. krukker, måtter, eller andre ting i denne farve.)
Den næstbedste farve: De farver som positivt går ind og støtter Det Styrende Element, og disse farver kan du også sagtens vælge, hvis du synes de passer bedre til dig og dit hjem.
Undgå: De farver som negativt går ind og dræner Det styrende Element, og dermed skal du helst undgå disse farver til din hoveddør.

 

dørbilledesort

Nordvendt hoveddør: (Styrende Element = Vand)

Den bedste farve:
Sort og alle farver i den mørke farveskala.

Den næstbedste:
Hvid, Grå, Metaller, og Pastelfarver.

Undgå:
Grøn og Brun.

dørbilledebrun2

Nord-Østvendt hoveddør: (Styrende Element = Jord)

Den bedste farve:
Brune nuancer, creme og lys gul.

Den næstbedste:
Rød, orange, gul.

Undgå:
Grøn og blå.

  

 dørbilledegrøn

Østvendt hoveddør: (Styrende Element = Træ)

Den bedste farve:
Grønne farvenuancer, og nogle blå farver.

Den næstbedste:
Sort og alle farver i den mørke farveskala.

Undgå:
Hvid, grå, metaller og pastel farver.

 

dørbilledegrøn2

Syd-østvendt hoveddør: (Styrende Element = Træ)

Den bedste farve:
Grøn og blå.

Den næstbedste:
Sort, dyb blå og alle farver i den mørke farveskala.

Undgå:
Hvid, grå, metaller, pastel farver, og rød.

 

dørbillederød

Sydvendt hoveddør: (Styrende Element = Ild)

Den bedste farve:
Rød, Orange, Solgul, og Lilla.

Den næstbedste:
Grøn og Blå.

Undgå:
Sort, dyb blå, og alle farver i den mørke farveskala.

dørbilledebrun1

Syd-vestvendt hoveddør: (Styrende Element = Jord)

Den bedste farve:
Brune nuancer, creme, lys gul, gerne med et strejf af “rød”.

Den næstbedste:
Røde farveskala.

Undgå:
Grøn, blå og sort.

dørbilledegrå2

Vestvendt hoveddør: (Styrende Element = Metal)

Den bedste farve:
Hvid, grå, metaller, og pastelfarver.

Den næstbedste:
Brune nuancer.

Undgå:
Røde farveskala.

dørbilledegrå1

Nord-vestvendt hoveddør: (Styrende Element = Metal)

Den bedste farve:
Hvid, Grå, Metaller og Pastelfarver.

Den næstbedste:
Brune nuancer.

Undgå:
Røde farveskala.

Alle billederne er fundet på Pinterest. Her kan du også se mange andre billeder af smukke døre, eller finde min profil med masser af inspiration til dit Essential Living hjem og livsstil. Du finder det hele lige her https://www.pinterest.com/ikreutzfeldt/