Udgivet i

God Feng Shui for dig, er ik nødvendigvis god feng shui for andre

Jeg var ude at shoppe med en klient forleden, og hun fortalte at hendes indtryk af Feng Shui var at det var meget firkantet, og at man skulle have bestemte ting i bestemte områder i sit hjem, for at det var God Feng Shui, men at hun var meget positivt overrasket over hvor fleksibelt det var, og at det både kan være god Feng Shui, og samtidig matche hendes smag.
Feng Shui er slet ikke så firkantet som mange desværre har indtrykket af. Det er i virkeligheden en meget personlig indretningsstil. For hvad der er god feng shui for dig er ik nødvendigvis god feng shui for andre, og det der gør DIG glad i låget, er god Feng Shui for DIG! Vi har et udtryk i Feng Shui: “føles det godt er det god Feng Shui”.
For et par år siden malede jeg, helt glad, min kommode i en smuk smuk ”hindbærrød”…det var en vigtig del af min Feng Shui rejse og heldigvis har jeg en kæreste der er helt ok med at bo med lidt kulør i den feminine skala.
Men det betyder ik at han elsker den hindbærrøde kommode lige så meget som mig. Faktisk blev han lidt panisk da jeg drillede med at den skulle stå inde i stuen (men det skulle den ikke 😉 )… for hvad der er god feng shui for dig er ik nødvendigvis god Feng Shui for andre, men det er vigtigt at vi giver plads til vores egne energiløftere, men i lige så høj grad også til dem vi bor sammen med’s.
Det handler om balance og om at give plads til at skabe et rum, som alle beboerne bliver næret og støttet af. F.eks er musik super vigtigt for min kæreste, og god lyd kommer åbenbart bedst ud af meget store højtalere… Så ja jeg lever med det, og tilgengæld lever min kæreste med kommoden.
god Feng Shui for mig