Udgivet i

9 must read Feng Shui bøger

 

Jeg har efterhånden læst rigtig (rigtig, rigtig…) mange Feng Shui bøger, og det er ikke alle jeg har fundet lige interessante. Så dem jeg har listet herunder, er dem som JEG synes er virkelig gode, og som hver bidrager med ufattelig meget viden, og også noget af det virkelig gode og sjove Feng Shui. Samt synes jeg at de alle er gode til at give den der grundlæggende viden om Feng Shui, sådan så man kan eksperimentere videre på egen hånd.

Der findes forskellige retninger i Feng Shui, blandt andet ‘kompasmetoden’ og ‘hoveddørsmetoden’. Hvis du læser bøger fra begge metoder, kan du opleve at de siger forskellige ting, og det kan være lidt forvirrende, især hvis man er helt nybegynder. Så min anbefaling er at du kaster dig over een metode af gangen, og så udvider du din horisont når du føler at du har nogenlunde styr på det og er sulten efter mere.

Den metode der er nemmest at gå til er ‘Hoveddørsmetoden’, og herunder kan du se hvilke forfattere jeg synes der er gode, samt lidt eksempler på hvilke bøger du kan starte med. De fleste findes på dansk og kan lånes på biblioteket.

Gode bøger indenfor ‘hoveddørsmetoden’:

William Spear: Bog: Lær at forstå og praktiser Feng Shui.
Den første Feng Shui bog jeg læste, og en bog jeg stadig kigger i en gang imellem, fordi jeg synes at William Spear er god til at beskrive den der ekstra del/dimension/lag af Feng Shui, som mange andre Feng Shui eksperter undlader. William Spear, går lige et niveau dybere, og det bliver lige lidt mere nørdet, men stadig på en måde som man kan forstå som nybegynder.
www.williamspear.com

Terah Kathryn Collins: Bog: The western guide to Feng Shui.
Min første uddannelses mentor i USA, og forfatter til en lang række bøger, alle sammen anbefalelsesværdige. Hvis du er nybegynder, kan jeg anbefale dig at starte med The western guide to Feng Shui. Den giver en rigtig god introduktion til både baguakortet, De Fem Elementer, og mindsettet bag Feng Shui.
www.westernschooloffengshui.com

Denise Linn: Bøger: Feng Shui for the soul og Sacred Space.
Min anden uddannelsesmentor i USA, og forfatter til rigtig mange bøger, som er rigtig gode. Denise, er rigtig spændende fordi hun har indianske rødder, og har i øvrigt rejst verden rundt og studeret andre kulturelle måder at leve og indrette sig på, og det har hun trukket ind i den måde hun laver Feng Shui på, og det er bare rigtig spændende.
www.DeniseLinn.com og www.interioralignment.com

Ranvita La Cour: Bøger: Elsk dit hjem fra A-Å og Elsk dit soveværelse
Min danske Feng Shui kollega, som har skrevet den mest vidunderlige indretnings bog, om det at indrette med hjertet og om kunsten at indrette sig bevidst. Det er ikke en Feng Shui bog som lærer dig om baguakort og de 5 elementer, osv. ikke sådan direkte i hvert fald…men den lærer dig meget meget mere, og den lærer dig essensen af Feng Shui, og mindsettet bag, som er mindst lige så vigtigt, hvis ikke vigtigere, end Baguakort osv. og som en ekstra bonus, er bogen bare super smuk, og æstetisk.
www.ranvita.com

 

Kompasmetoden er som sagt lidt mere avanceret, og kan være en stor mundfuld at begynde med, men hvis du har mod på at kaste dig ud i det, så synes jeg at der er rigtig meget Feng Shui guld at hente i de kompasmetoden bøger jeg har læst. Nogle af Feng Shui fifs’ne kan virke lidt langhåret og ulogiske, men også sjove, og når man prøver dem af, så virker det bare, og rigtig hurtigt.

Gode bøger indenfor ‘Kompasmetoden’:

Simon Brown: Bog: The Feng Shui Bible.
Simon har skrevet et hav af bøger, alle rigtig spændende. Simon har også viden indenfor Wabi Sabi som er den Japaske udgave af Feng Shui, som også er mega spændende, og så er han bare rigtig god til at gøre svært stuff, nogenlunde nemt at gå til.
Personligt har jeg dog fået mere ud af Simons bøger, efter jeg har taget mine Feng Shui uddannelser indenfor ‘hoveddørsmetoden’. Det er som om, at det svære stuff, giver mere mening når man har den grundlæggende viden om ‘hoveddørsmetoden’. Men er det den retning som taler til dig, er det bare med at kaste dig over Simons bøger.
www.chienergy.co.uk

Lillian Too: Bog: Den store bog om Feng Shui og Total Feng Shui
Der er delte meninger om Lillian Too… Jeg ÆLSKER hende!
Lillians bøger er meget traditionel Feng Shui, med pengefrøer, drager, kinesiske mønter und alles, og igen lidt tunge fordi kompasmetoden er lidt tung at lære. Men samtidig er hun fortaler for at du vælger det der giver mening for dig. Jeg er vild med hendes mindset, og jeg er vild med at hun er så nørdet og deler Feng Shui stuff, som ikke nødvendigvis giver mening for os der lever i vesten, men hvis du ikke er bange for at kaste dig ud i det der ikke giver mening, og bare prøve det af og se hvad der sker, så er hun virkelig god, og meget af det hun skriver om er simpelthen så spændende.
www.lillian-too.com

 

Lige meget hvor du er i din Feng Shui rejse, så er der (synes jeg) GULD at hente hos ovenstående forfattere. Hvem du kaster dig over er op til dig, men hos alle kan du få rigtig rigtig meget viden om Feng Shui og det meste er ret nemt at gå til, og se effekten af ret hurtigt.

 

Rigtig god fornøjelse og god læselyst

Udgivet i

Bliv gravid med Feng Shui

Siden jeg blev gravid, har jeg haft lyst til at skrive dette blogindlæg. Feng Shui kan nemlig med stor fordel bruges, når man forsøger at blive gravid, og det er der alt for få, der er klar over, og det kunne bare gøre processen så meget nemmere for så mange.

Uanset hvad du ønsker at manifestere, så er Feng Shui et fantastisk værktøj at have med sig, fordi du bogstavlig talt klæder dig selv og dit hjem på, til at matche dine ønsker, og det bliver dermed meget nemmere at tiltrække.

SÅ når beslutningen er truffet, så er det bare med at booste efter alle kunstens regler, og det kan gøres på følgende måde…

Bliv gravid med Feng Shui – Step by Step:

Space Clearing: Uanset hvad jeg ønsker at manifestere, så starter jeg altid med en Space Clearing.
En Space Clearing er en dybdegående form for hovedrengøring, men på det energetiske plan. Det kan gøres på mange måder og med mange forskellige redskaber, men fælles er at du har en ‘rensedel’ hvor du fjerner alt gammelt “crap” på energiplan, altså alt det som ikke længere støtter dig og det du gerne vil manifestere. Og efterfølgende en ‘indvielsesdel’, hvor du fylder rummene med nye gode energier fx. gode intentioner omkring det du gerne vil manifestere, og symbolske ofringer i form af blomsterblade, stearinlys, roomsprays, og hvad du ellers har lyst til.

Personligt bruger jeg Californisk Hvid Salvie til rensedelen (kan købes her) og til indvielsesdelen bruger jeg de ting jeg har ved hånden, fx masser af blomsterblade som jeg kaster rundt på gulvet i hele huset – über alles, jo flere jo bedre – jeg tænder stearinlys i hvert rum, og sprayer med roomsprays, mens jeg holder intentionen for det jeg ønsker at manifestere.

 

Space Clearing

 

Altre: Altre er fantastiske til at manifestere sine ønsker med, og har du mod på det, kan du prøve at lave et lille fertilitets alter.
Vælg en plads til dit alter, et sikkert sted i dit hjem hvor du ser det hver dag, og hvor det er i sikkerhed for nysgerrige fingre og andet.
Vælg nu nogle ting som for dig symboliserer frugtbarhed, fertilitet, graviditet, familie osv. og som virkelig har stor betydning for dig. Placer det på din udvalgte plads, og lav en lille ceremoni, fokuser på det du ønsker, tænd et lys, og sid lidt og lad dig fylde op af den gode energi omkring alteret og dine gode intentioner. Gør dette dagligt.

Personligt: lagde jeg et ‘magic egg’ på mit hovedalter, og lavede en lille ceremoni. Derefter tog jeg mit æg og lavede en lille opstilling i Baguaområdet for Børn og Kreativitet, i vores tilfælde en del af soveværelset. Hver dag så jeg dette lille minialter (se billede længere nede) og samtidig gav jeg stadig mit ‘hovedalter’ daglig opmærksomhed.

 

Alter

 Mit daværende ‘hovedalter’

 

Baguaområde for Børn og Kreativitet: Er et af de bedste områder at booste, hvis du ønsker at blive gravid.
Vi er alle forskellige og kommer med hver vores bagage, så det kan være at du skal have fat i nogle af de andre Baguaområder også, men området for Børn og Kreativitet, er et rigtig godt sted at starte, og kun ved at give ekstra fokus der, har det indtil nu hjulpet alle de kvinder, jeg har arbejdet med, med at blive gravide. Så start der, og se hvad der sker.

 

baguakort sort ramme

 

Sådan finder du området: Stil dig i din hoveddør, så du kigger ind i dit hjem. Forestil dig nu at du spreder kortet ud så det følger yderevæggene på dit hjem, og inddel det i 9 lige store områder. Det midterste område ovre i højre side, er området for Børn og Kreativitet. Hvis du er en af de mange som ikke har et helt firkantet hus, så kan det være at dette område ligger udenfor i haven, eller inde hos naboen, og så vil der her være følelsen af op ad bakke. Men det er der stadig råd for.
Sådan booster du: Tjek området, er det opryddet, rent og pænt? Væk med alt det som ikke gør dig glad, og fyld nu rummet med små symboler for fertilitet. Det kan være æggeformet ting, fjer, dyresymboler, engle eller frugtbarhedsgudinder, ting lavet af børn, billeder af børn, friske blomster og planter, og hvad der ellers for dig symboliserer frugtbarhed, fertilitet, og graviditet.

 

tofuglemedæg

 Mit bud på en lille opstilling som støtter ønsket om graviditet.
Her er det kun din fantasi og smag der sætter grænser.

 

Indre Feng Shui: Det spændende ved Feng Shui er, at når du begynder at arbejde på det ydre plan, vil der ske noget på det indre plan (og omvendt). Så når du begynder at booste fx området for Børn og Kreativitet, så vil du med stor sandsynlighed begynde at få små beskeder fra Universet. Den besked jeg fik var at opsøge en akupunktør og få styr på den indre 5 element balance. Jeg valgte, trods nåleskræk, at kontakte en skøn akupunktør i mit netværk, Catrine, som viste sig at have stor erfaring med “graviditets akupunktur” og hun har hjulpet rigtig mange kvinder med at blive gravid. Jeg valgte at få akupunktur for min indre 5 element balance, da det var det der var min besked, men fornemmer du at “graviditets akupunktur” kunne være noget for dig kan du finde Catrine her
En kvinde jeg kender fik besked på, at hun dagligt skulle gå ud og stille sig i sin have med bare tæer i græsset, og connecte med Moder Jord.
En anden kvinde, fik besked på at hun skulle lægge kosten om og opsøgte derfor en kostvejleder med erfaring i at skræddersy kostprogrammer til kvinder som ønsker at blive gravide.

Det er som du kan se vidt forskellige beskeder der kommer, og måske er det noget helt fjerde, der kommer til dig? Det vigtigste er at du lytter til beskederne og derefter tør handle på dem.

Uanset om du er i gang med et fertilitets forløb, er i gang på naturlig vis eller bare pt. går og leger med tanken om familieforøgelse, så kan Feng Shui være en kæmpe støtte, og jeg håber at du har fået inspiration til at lege lidt med det selv.

 

Rigtig god fornøjelse – jeg håber du vil dele med mig hvordan det går

Udgivet i

Feng Shui dit soveværelse

I Feng Shui er dit soveværelse det rum, som har den mest feminine energi, og det repræsenterer kærligheden, til både dig selv og en eventuel partner. Det er også et af de absolut vigtigste rum fordi det er her du skal sove og lade op til, at leve det liv som du drømmer om at leve… eller allerede lever.

Før i tiden var soveværelset ikke et privat rum som det er i dag, men et sted hvor man også havde gæster. Som årerne er gået er soveværelset dog blevet mere privat og ses desværre oftest nedprioriteret indretningsmæssigt, sammenlignet med køkkener og badeværelser, som jo ses og bruges af hele familien og gæster.

Der har været en stigende tendens til at soveværelset også bruges til opmagasinering af alle de ting vi ikke har lyst eller plads til at have i andre rum, men som vi ikke kan nænne at smide ud. Eller vi giver det største soveværelse til børnene, for så selv at tage det mindste værelse med undskyldningen “vi skal jo bare sove der”.

Der er en grund til at soveværelset bliver kaldt ‘the master bedroom’, og eftersom det er de voksne, der er hjemmets og familiens overhoved, er det kun naturligt at det er deres værelse.

Jeg er kæmpe fortaler for at vi generobre vores soveværelser og jeg vil her give dig mine bedste Feng Shui og indretnings tips til, hvordan du skaber en rolig og nærende base, som støtter din søvn, dit parforhold og som du vil glæde dig til at gå i seng i.

 

Når du indretter dit soveværelse er der 6 ting du skal være særligt opmærksom på:

SENGENS PLACERING:
Madrassen skal være fantastisk, men dens placering i rummet er om muligt endnu vigtigere. Placer sengen så hovedgærdet står op af en fast væg, og så du har udsigt til døre og vinduer i rummet. Det giver maksimal tryghed og den bedste søvn. Hvis du ikke kan have udsigt til både døre og vinduer, er døren vigtigst.
NB! Sov aldrig i dørens ‘skudlinje’, da energien dér er alt for kraftig at sove i, og svarer til at sove på en motorvej. Kan dette ikke undgås kan du placere noget imellem døren og sengen, f.eks. en lille bænk, eller hænge et stykke stof, det bremser energien inden den når til dig.

MADRASSEN:
Din madras skal selvfølgelig være komfortabel, og passe til dig og din krop. Det anbefales at vi sover ca. 8 timer hver dag, hvilket svarer til ca. 30 år af dit liv. Det er virkelig mange timer på langs, og livet er simpelthen for kort til en dårlig eller grim madras. Und dig selv det absolut bedste på dette område. Jubler du ikke allerede over din madras, vil jeg anbefale at du går ud og finder en der får dig til det. Det skal helst være sådan at du glæder dig til at komme i seng, og føler dig frisk og udhvilet når du står op. Og der er masser af eksperter som kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige, som passer til dig og din pengepung.

DE 3 S’ER:
Symmetri i soveværelset f.eks. ens natborde, lamper, sengetøj, osv. giver ligeværdighed i parforholdet. Også 2 af hvert tilbehør, f.eks. puder, blomster, lysestager osv. er at foretrække, da det støtter parforholdet og inviterer til tosomhed.
Spejle i soveværelset siges i Feng Shui at være NO GO! men det er faktisk ok at have spejle i soveværelset, de skal bare placeres så de ikke spejler dig mens du sover. Er dette ikke muligt kan du dække det til med et smukt stykke stof, inden du går i seng.
Symboler er en rigtig vigtig del af Feng Shui og i soveværelset er det oplagt at have kærlighedssymboler. Det kan være det du forbinder med kærlighed, eller symboler og minder skabt med din elskede.

FARVER:
Soveværelset skal bruges til 2 ting, søvn og intimitet, og de bedste farver til at støtte disse aktiviteter, er hudfarver: Hvid, creme, beige, brun, rosa, coral, laks, melon, lyserød osv. Helst i rolige nuancer.
Hvis du ikke er til de farver kan lys blå og lys grøn også bruges. De giver dog ikke det samme bløde og varme skær på kroppen når man er nøgen, som de varme farver, men begge farver har beroligende effekt på nervesystemet og er rigtig gode at sove i.
Det vigtigste er at du vælger en rolig farve som du godt kan lide.

BLØDE MATERIALER:
Kroppen elsker at omgive sig med bløde materialer, og i dit soveværelse, hvor du skal være nøgne og hengive dig til en tryg, rolig og nærende nattesøvn, er bløde materialer et must.
Lad de materialer du har tættest på kroppen, være af det blødeste, lækreste materiale. Invester i skønne puder, tæpper, gardiner, bløde gulvtæpper ved siden af sengen du kan begrave tæerne i osv.

Det er virkelig selvkærlighed på højt plan

ENKELTHED:
Jo færre ting der er at tage stilling til i dit soveværelse des bedre. Af praktiske årsager kan det være nødvendigt, at have vasketøjskurve, garderobe, udnytte området under sengen og ovenpå skabet til opbevaring, MEN jeg vil anbefale dig at holde rummet så enkelt som muligt. Hvis du skal have ovenstående ting i soveværelset så sørg for at lukke tingene af så man ikke kan se dem. Det kan være opbevaring i smukke kasser, vasketøjskurve med låg, skabe til tøj frem for tøjstativer osv. Luk tingene af så du ikke skal tage stilling til dem. Når du sover er 90% af dine celler stadig vågne så lad de indtryk de suger til sig være rolige, smukke og nærende.

Rigtig god fornøjelse med Feng Shui i dit soveværelse… Kunne du lide denne artikel er jeg sikker på at du vil finde denne artikel interessant  sover du i den rigtige side af sengen?

Udgivet i

Feng Shui krystaller- Sådan bruges de i dit hjem

Feng Shui Krystaller er et af de mest effektive midler du kan bruge i dit hjem, når du arbejder med Feng Shui, og herunder vil jeg fortælle, hvordan du kan bruge dem og hvor de placeres for at give det ønskede resultat.

Jeg ælsker krystaller! Det de gør ved mit hjem når solens stråler rammer dem, og de kaster det skønneste farvespil ud i rummet. Åhh Magisk! men der er meget mere til krystaller end bare et magisk farvespil på væggen…

Krystaller har rensende og balancerende evner, dvs. at uanset hvilket rum du hænger dem i, vil de rense og løfte energien i rummet.
Så er der et af dine rum som trænger til et løft, kan du med fordel placere en krystal i rummet.
Hæng den i vinduet, så solens stråler kan ramme den.

Er der et bestemt område af dit liv, du synes trænger til et løft, det kunne feks være karriereområdet, kan du hænge en krystal i rummet, hvor baguaområdet for karriere er placeret. Krystallen vil være med til at sætte gang i dette område, og skabe magiske resultater i dit karriereliv.

Nu er det jo ikke altid at vores hjem er helt kvadratiske, og er du en af de heldige ejere af sådan et asymmetrisk hjem, og dermed asymmetrisk Bagua, så kan du med stor fordel bruge krystaller til at trække de manglende områder ind igen. Hæng krystallen i et vindue der vender ud mod det manglende område, og den vil dels “fuldende” baguakortet, og samtidig sætte gang i det ellers manglende område.

I rum med afløb, især toiletter og badeværelser, men også køkkener, har energien en tendens til at søge mod udgange, dvs. lige ned i afløbene. Så det kan nogle gange føles lidt op ad bakke i de livsområder som ligger der.
Ved at placere en krystal i loftet, i midten af feks. badeværelset, vil krystallen gøre at energien søger opad, i stedet for ned i afløbene, og det vil resultere i følelsen af medvind i det pågældende baguaområde.

Hvis du steder i dit hjem har et vindue placeret direkte overfor en dør, er der stor sandsynlighed for at energien suser ud af vinduet, og ikke når at nære rummet. Hæng en krystal i loftet midt imellem vinduet og døren, og krystallen forhindrer dermed at energien suser ud af vinduet, og løfter og aktivere i stedet energien i dette rum.

 

Vær opmærksom på følgende:

Brugen af krystaller i rum hvor der er rod, er NO GO! da det sætter gang i livsområdet, men i den tilstand det er i lige nu, hvilket i værste fald kan skabe endnu mere modgang og kaos i det pågældende livsområde. Så ryd op først, og derefter placer din krystal derinde.

‘Jo større’ er ikke bedre: vælg krystaller der passer til rummet og vinduet: stort rum og vindue = Stor krystal, Lille rum og vindue = lille krystal, Stort rum men lille vindue = lille krystal, Lille rum men stort vindue = lille krystal.

Der findes et hav af forskellige krystaller: dråbe, hjerte, stjerneformede osv. og lavet af både alm. glas og nogle endda plastik. Disse betragtes ikke som ‘rigtige krystaller’ og er ikke lige så effektive som de kugleformede, facetslebne krystaller, og bruges mest til pynt. Du kan sagtens hænge en hjerteformet, lyserød krystal op i vinduet i dit soveværelse, men du skal bare vide at det ikke giver samme effekt som de bedste Feng Shui krystaller på markedet.

De aller bedste krystaller er lavet af Austrian Swarovski Krystalglas, er kugleformet, og facetslebne, da de reflekterer lyset bedst og giver dermed det bedste resultat.

Har du fået lyst til at invitere sådan en smuksak ind i dit hjem, kan de købes lige her