Udgivet i

Bliv gravid med Feng Shui

Siden jeg blev gravid, har jeg haft lyst til at skrive dette blogindlæg. Feng Shui kan nemlig med stor fordel bruges, når man forsøger at blive gravid, og det er der alt for få, der er klar over, og det kunne bare gøre processen så meget nemmere for så mange.

Uanset hvad du ønsker at manifestere, så er Feng Shui et fantastisk værktøj at have med sig, fordi du bogstavlig talt klæder dig selv og dit hjem på, til at matche dine ønsker, og det bliver dermed meget nemmere at tiltrække.

SÅ når beslutningen er truffet, så er det bare med at booste efter alle kunstens regler, og det kan gøres på følgende måde…

Bliv gravid med Feng Shui – Step by Step:

Space Clearing: Uanset hvad jeg ønsker at manifestere, så starter jeg altid med en Space Clearing.
En Space Clearing er en dybdegående form for hovedrengøring, men på det energetiske plan. Det kan gøres på mange måder og med mange forskellige redskaber, men fælles er at du har en ‘rensedel’ hvor du fjerner alt gammelt “crap” på energiplan, altså alt det som ikke længere støtter dig og det du gerne vil manifestere. Og efterfølgende en ‘indvielsesdel’, hvor du fylder rummene med nye gode energier fx. gode intentioner omkring det du gerne vil manifestere, og symbolske ofringer i form af blomsterblade, stearinlys, roomsprays, og hvad du ellers har lyst til.

Personligt bruger jeg Californisk Hvid Salvie til rensedelen (kan købes her) og til indvielsesdelen bruger jeg de ting jeg har ved hånden, fx masser af blomsterblade som jeg kaster rundt på gulvet i hele huset – über alles, jo flere jo bedre – jeg tænder stearinlys i hvert rum, og sprayer med roomsprays, mens jeg holder intentionen for det jeg ønsker at manifestere.

 

Space Clearing

 

Altre: Altre er fantastiske til at manifestere sine ønsker med, og har du mod på det, kan du prøve at lave et lille fertilitets alter.
Vælg en plads til dit alter, et sikkert sted i dit hjem hvor du ser det hver dag, og hvor det er i sikkerhed for nysgerrige fingre og andet.
Vælg nu nogle ting som for dig symboliserer frugtbarhed, fertilitet, graviditet, familie osv. og som virkelig har stor betydning for dig. Placer det på din udvalgte plads, og lav en lille ceremoni, fokuser på det du ønsker, tænd et lys, og sid lidt og lad dig fylde op af den gode energi omkring alteret og dine gode intentioner. Gør dette dagligt.

Personligt: lagde jeg et ‘magic egg’ på mit hovedalter, og lavede en lille ceremoni. Derefter tog jeg mit æg og lavede en lille opstilling i Baguaområdet for Børn og Kreativitet, i vores tilfælde en del af soveværelset. Hver dag så jeg dette lille minialter (se billede længere nede) og samtidig gav jeg stadig mit ‘hovedalter’ daglig opmærksomhed.

 

Alter

 Mit daværende ‘hovedalter’

 

Baguaområde for Børn og Kreativitet: Er et af de bedste områder at booste, hvis du ønsker at blive gravid.
Vi er alle forskellige og kommer med hver vores bagage, så det kan være at du skal have fat i nogle af de andre Baguaområder også, men området for Børn og Kreativitet, er et rigtig godt sted at starte, og kun ved at give ekstra fokus der, har det indtil nu hjulpet alle de kvinder, jeg har arbejdet med, med at blive gravide. Så start der, og se hvad der sker.

 

baguakort sort ramme

 

Sådan finder du området: Stil dig i din hoveddør, så du kigger ind i dit hjem. Forestil dig nu at du spreder kortet ud så det følger yderevæggene på dit hjem, og inddel det i 9 lige store områder. Det midterste område ovre i højre side, er området for Børn og Kreativitet. Hvis du er en af de mange som ikke har et helt firkantet hus, så kan det være at dette område ligger udenfor i haven, eller inde hos naboen, og så vil der her være følelsen af op ad bakke. Men det er der stadig råd for.
Sådan booster du: Tjek området, er det opryddet, rent og pænt? Væk med alt det som ikke gør dig glad, og fyld nu rummet med små symboler for fertilitet. Det kan være æggeformet ting, fjer, dyresymboler, engle eller frugtbarhedsgudinder, ting lavet af børn, billeder af børn, friske blomster og planter, og hvad der ellers for dig symboliserer frugtbarhed, fertilitet, og graviditet.

 

tofuglemedæg

 Mit bud på en lille opstilling som støtter ønsket om graviditet.
Her er det kun din fantasi og smag der sætter grænser.

 

Indre Feng Shui: Det spændende ved Feng Shui er, at når du begynder at arbejde på det ydre plan, vil der ske noget på det indre plan (og omvendt). Så når du begynder at booste fx området for Børn og Kreativitet, så vil du med stor sandsynlighed begynde at få små beskeder fra Universet. Den besked jeg fik var at opsøge en akupunktør og få styr på den indre 5 element balance. Jeg valgte, trods nåleskræk, at kontakte en skøn akupunktør i mit netværk, Catrine, som viste sig at have stor erfaring med “graviditets akupunktur” og hun har hjulpet rigtig mange kvinder med at blive gravid. Jeg valgte at få akupunktur for min indre 5 element balance, da det var det der var min besked, men fornemmer du at “graviditets akupunktur” kunne være noget for dig kan du finde Catrine her
En kvinde jeg kender fik besked på, at hun dagligt skulle gå ud og stille sig i sin have med bare tæer i græsset, og connecte med Moder Jord.
En anden kvinde, fik besked på at hun skulle lægge kosten om og opsøgte derfor en kostvejleder med erfaring i at skræddersy kostprogrammer til kvinder som ønsker at blive gravide.

Det er som du kan se vidt forskellige beskeder der kommer, og måske er det noget helt fjerde, der kommer til dig? Det vigtigste er at du lytter til beskederne og derefter tør handle på dem.

Uanset om du er i gang med et fertilitets forløb, er i gang på naturlig vis eller bare pt. går og leger med tanken om familieforøgelse, så kan Feng Shui være en kæmpe støtte, og jeg håber at du har fået inspiration til at lege lidt med det selv.

 

Rigtig god fornøjelse – jeg håber du vil dele med mig hvordan det går