Udgivet i

Sover du i den rigtige side af sengen?

De fleste af os har en fortrukken side af sengen vi sover i. Men vidste du at der rent energetisk, er en side af sengen det anbefales at du sover i, afhængig af om du er kvinde eller mand?

I Feng Shui arbejder vi med Yin-Yang balancen i et rum, men i forhold til sengen kan man også her inddele den i en Yin og en Yang side.

Når du står og kigger på din seng fra fodenden så har vi:

Yin siden i venstre side: Det er den feminine side, og rummer egenskaber som blødhed, at modtage, det indre, mørkt, koldt, passiv og stilhed.

Yang siden i højre side: Det er den maskuline side, og rummer egenskaber som hårdhed, at give, det ydre, lyst, varmt, handling og bevægelse.

 

Som kvinde er det essentielt at du sover i venstre side af sengen, på højre side af kroppen. På den måde får du den optimale søvn, og du afbalancerer din indre yin-yang-balance.
Som mand er det omvendt.

Nogle gange kan forskellige omstændigheder gøre at vi får os “forvildede” over i den “forkerte” side:
måske er den side tættere på børnene… eller længst væk fra døren… måske kan du bare bedst lide at sove inderst- uanset side… eller måske ligger du af vane der hvor du altid har ligget?

Nogle kvinder kan bevidst/ubevidst vælge Yang siden, simpelthen fordi det er den energi de føler sig bedst hjemme i. Det er oftest karriere kvinden, som dagligt er vant til et højt tempo, mange bolde i luften og beslutninger der skal træffes. Det kan være “drengepigen” som bare godt kan lide at der sker noget og har lidt svært med “stille” perioder, eller den enlige forsørger, som skal klare “begge roller” i husstanden for en stund.

Der kan være rigtig mange årsager til at du ligger i den side af sengen som du gør, og efter min mening kan du ikke ligge forkert. Jeg tror på at vi vælger den side vi har behov for at ligge i lige nu, af den ene eller anden årsag, men fra en vækst mæssig vinkel kan du som “Yang-kvinde”, med lyst til at lukke mere Yin ind i dit liv, prøve at skifte til venstre side af sengen.

 

Uanset om du er “Yang-kvinde”, “Yin-kvinde” og skifter side eller bliver hvor du er, vil jeg enormt gerne invitere dig til følgende:

Læg dig på ryggen, med lukkede øjne i højre side af sengen… Mærk nu hvordan den side føles. Giv det lidt tid… Du skal ikke dømme om siden føles bedre, dårligere, mere rigtig eller mere forkert, blot MÆRKE energien.
Rul nu over i venstre side og mærk også her, hvordan den side føles.

 

Både min kæreste og jeg prøvede denne øvelse, og kunne tydeligt mærke forskel på de to sider… (og foretrækker heldigvis hver vores side…) Kan du mærke forskel?