Udgivet i

Hvor stiller du rædslen af en gave, fra velmenende ‘tante Oda’?

 

Vi må som udgangspunkt gå ud fra, at de gaver vi får, er noget vores velmenende relationer mener vi godt kan bruge.

Desværre er det dog sådan, at rigtig mange mennesker giver gaver væk, som de selv rigtig gerne vil have, og ikke altid noget som måske er modtagerens smag.

Hold op, hvor har jeg fået mange gaver, hvor giveren har sagt, “kan du ikke bruge det, vil jeg meget gerne selv have det”… Mange gange, har det heldigvis været lige i øjet, og er blevet nogle af mine yndlings ting, men andre gange har de ramt helt forkert.

Man kunne sige: “det er tanken, der tæller”, og stille den et eller andet sted, fordi det jo er en gave og man vil så nødigt gøre giveren ked af det… men I Feng Shui er der altså ik noget der hedder “det er tanken der tæller”.

Der er selvfølgelig noget der hedder taknemmelighed! Og vi skal altid være taknemmelige for alle de gaver vi får, men een ting er gaven, en anden er indholdet… og kan du ikke lide indholdet, så er det altså ikke god Feng Shui at beholde det.

Men what-to-do så? Hvor søren skal man stille rædslen af en gave, fra velmenende ‘Tante Oda’…

Du kan feks. gøre følgende:

  • Venligt sige tak for gaven, det er virkelig sødt af dig, det er nu ikke lige min stil, så jeg vælger nok at få den byttet til noget som er mere mig.
  • Spørge giveren om det er noget de selv kan bruge og vil have (hvis nu den ikke kan byttes), for du får den ikke brugt, og du synes det er synd, at den bare skal stå i skabet.
  • Costumize den! Mal den, hvis muligt, i en farve du godt kan lide, pynt den med et lækkert bånd, perler o.lign. eller prøv at kombiner den med andre ting du godt kan lide, og se om den i en gruppe med andre smukke ting, kunne komme til at shine, og måske endda blive lidt fed.

Du skal endelig ikke beholde ‘rædslen’, fordi du føler at du skylder giveren at beholde den. Hvis giveren bliver ked af at du ikke synes om gaven, og bliver sur og skuffet, så er gaven givet med en forkert intention i første omgang, og handler mere om giveren end om dig.

Een ting er en lille ‘grim’ vase, den kunne man måske godt gemme væk i skabet (men det skal man ik!) men jeg har hørt om en teenage pige som fik et keyboard af sin farmor, på trods af at pigen ikke spiller keyboard og aldrig kommer til det.
Pigen har haft keyboardet stående fremme et par år, for at vise sin taknemmelighed overfor farmoren. Men i virkeligheden er det misforstået taknemmelighed. For er det ikke bedre at være ærlig og sige “hey farmor, tusind tak for gaven, det var en sød tanke, men jeg får simpelthen ikke brugt det, så jeg overvejer at sælge det, og købe noget andet som jeg får brugt.” Det kan de fleste da godt forstå.

I stedet for at have en ting, som på alle måder skaber dårlig energi fordi man får dårlig samvittighed over ikke at bruge den. Og I øvrigt hver gang man ser ‘farmoren’. Er det så ikke bedre at købe noget som virkelig gør een glad, og når man kigger på det og bruger det, bliver man glad i låget, over at eje sådan en skøn genstand, og man sender ‘Tante Oda’ eller farmor, en dejlig og taknemmelig tanke.

Det gavner absolut INGEN at vi siger pænt ‘tak’, og ‘neeej hvor er den fin’… hvis vi ikke bryder os om tingen.

og det gavner slet ikke energien i dit hjem, at have noget stående som ikke gør dig glad i låget.

Invitation

Hvis du har mod på det, vil jeg gerne invitere dig til, at kigge dig omkring i dit hjem, og finde de ting du har fået i gave, men som du faktisk ikke er glad for, eller som ikke er din stil (mere) og så send det kærligt videre. Enten retur til giveren, eller bare helt videre til en anden skøn sjæl som ville ELSKE at have lige præcis dén ting, stående i deres hjem.

Udgivet i

De 4 hyppigste årsager til at du IKKE føler dig hjemme i dit hjem

De fleste af os kan huske vores adresse, og beskrive vores hjem, men der er faktisk rigtig mange af os, som ikke føler os sådan helt hjemme i vores hjem. Den der følelse af, at der mangler noget, men vi ved ikke rigtig hvad, og den der følelse af at der er noget der er sådan “forkert”, men uanset hvor meget vi maler, og flytter rundt på møbler og nips, så bliver det aldrig sådan “helt rigtigt”.

Vi begynder at tro at der er noget galt med os, at vi ikke er gode til at indrette, men min erfaring er, at det skyldes 1 eller flere af de 4 årsager som du kan læse herunder…

 

Nr. 1:  Indretningen matcher dig ikke (længere)
Dette sker når vi indretter os med ting, som ikke får vores sjæl til at synge. Når vi låner en sofa af et familiemedlem, mens vi venter på at finde den helt rigtige sofa, men 5 år efter stadig ikke har fundet den, og i øvrigt aldrig rigtig brød os om lånesofaen, men det var jo bare for en kort bemærkning…
Eller når vi indretter os på een måde når vi flytter ind, og tingene har stået dér lige siden.

Løsning: Kig på dine ting: Får de din sjæl til at synge og danse? Behold det som gør, og lav en plan for at udskifte det som ikke gør. For at føle os helt hjemme, er det vigtigt at de ting vi har omkring os, afspejler os (som vi er nu) og ting som har værdi for os, ellers er der et mismatch.
Flyt rundt på dine ting: Hvis dine ting står for længe på den samme plads, “shiner” de ikke mere. Så det er vigtigt at vi jævnligt giver dem opmærksomhed, enten ved at give dem en ny plads i hjemmet, eller ved at sætte en lille blomst, et lille lys, eller andre ting sammen med, og på den måde skabe et nyt lille stilleben. Det giver tingene nyt liv.

 

Nr. 2: Ubalance i indretningen
Okay så du elsker alle dine ting, men der er stadig li’som noget der ikke er helt rigtigt… Dette kan skyldes:
For meget af noget… fx mange hårde flader, hvide vægge, store rum, og for lidt bløde elementer som gardiner, puder, tæpper, mørke farver, og noget til at bryde rummene, skaber en ubalance og kan gøre at det hele føles lidt off. Du har følelsen af at der mangler noget.
Et stort rum med meget få ting i, kan fx føles meget tomt, mens et lille rum med for mange ting i, kan føles liiige en tand for klaustrofobisk. Det hele handler om balance.

Løsning: De Fem Elementer. I Feng Shui arbejder vi med De 5 Elementer: Ild, Jord, Metal, Vand og Træ, og for at få et hjem som føles “helt rigtigt” er det vigtigt at alle elementer er til stede i alle rum, og aller helst lige meget af hvert element. Altså Balance.
Kig dig omkring og se om du kan spotte evt. ubalancer, og se i oversigten her hvordan du kan få elementet ind i dit hjem.

 

Nr. 3: Energien i dit hjem matcher ikke din energi
Energien i vores hjem, påvirkes hele tiden af det der sker i dét og det der sker i dig og dit liv. Og energien i vores hjem, påvirker os. Det kan egentlig bedst forklares med, den der “tunge” energi der møder een når man går ind i et hjem der har stået ubeboet længe, men det er ikke altid at man mærker det lige så tydeligt.
Tidligere beboers energier, påvirker fx. også vores liv. Så har der udelukkende boet singlekvinder i dit hjem før dig, er der ret stor sandsynlighed for at du også har svært ved at finde den rette partner. Eller virksomheden som flytter ind i lokaler hvor konkursramte virksomheder har ligget før, kan føle at det er meget op af bakke at få succes med deres virksomhed, og jeg har set mange eksempler på at de også går konkurs. Langtidssygdom, eller kroniske lidelse kan også skyldes “tunge” energier i dit hjem… Men for at vende tilbage til pointen, så kan tidligere beboers energier være årsagen til at du ikke føler dig hjemme i dit hjem, fordi de simpelthen fylder op i dit hjem, og ikke giver plads til at din energi kan komme til.

Løsning: Space Clearing!
Når du Space Clearer dit hjem, renser du det for alle energier som ikke matcher dig. Man fjerner simpelthen alle tidligere beboers energier, og alle skænderier, triste tanker, sygdom osv. og det der vil være tilbage er de energier som matcher dig lige nu, og skaber plads til den fremtid du ønsker at gå imøde.
Space Clearing er meget magisk, og man connecter med sit hjem, på en helt anden måde, end når man bare flytter ind, og indretter sig bevidst. og det er som om at livet bare bliver lettere derefter. Så har du ikke allerede prøvet det, vil jeg varmt anbefale det. Og husk at det er fint at gøre jævnligt, så energierne hele tiden er “opdateret”.

 

Nr. 4: Du bor i det forkerte hjem
Jeg er ked af at sige det, men dét at du ikke føler dig hjemme i dit hjem, kan skyldes at du simpelthen er i en bolig som ikke matcher dig og din sjæl. Vi kan nogle gange være nødt til at bo i noget som ikke er drømmehjemmet, men det passer til vores nuværende indkomst, situation osv. Nogle gange er det helt bevidst, vi ved at det er midlertidigt, men andre gange bliver det ubevidst en mere permanent løsning, men jo længere tid der går, des mere vil det mærkes at du ikke er det rigtige sted. Hvis du har gjort de 3 ovenstående ting, og du stadig ikke føler dig hjemme så er der kun 2 ting du kan gøre.

Løsning: Du skal videre! Er dette ikke muligt, kan du spørge dig selv, hvad det er du sukker efter, som denne bolig ikke har. Bor du i en moderne lejlighed, men sukker efter stuk, og franske døre eller synger dit hjerte ved tanken om en Canadisk bjælkehytte i en skov, men du bor i en lejlighed i et lidt kedeligt betonbyggeri.
Når du så ved, hvad du sukker efter, kan du begynde at få disse elementer ind i dit hjem og liv. Enten ved at opsøge disse steder fx. på ferier, eller hos venner og familie eller ved at få visse afgørende elementer ind i din indretning. Drømmer du fx om bjælkehytten, kunne du skabe stemningen i dit nuværende hjem, ved at bringe naturen ind i dit hjem. Gå en tur i skoven, og tag grene med hjem og sæt i en vase, eller dekorér een væg i dit hjem, med træpaneler, så du får stemningen ind på den måde.
På denne måde omgiver du dig med det du går og længes efter, og det bliver samtidig en daglig reminder om hvor det er du gerne vil hen. Det siges, at jo mere du færdes i de miljøer du gerne selv vil være en del af, des hurtigere er man dér. Så jo mere du omgiver dig med stemningen af den Canadiske Bjælkehytte, jo før bliver den din.

 

Rigtig god fornøjelse, lad mig høre hvordan det går

Kærligst Isabella

 

Udgivet i

Bliv gravid med Feng Shui

Siden jeg blev gravid, har jeg haft lyst til at skrive dette blogindlæg. Feng Shui kan nemlig med stor fordel bruges, når man forsøger at blive gravid, og det er der alt for få, der er klar over, og det kunne bare gøre processen så meget nemmere for så mange.

Uanset hvad du ønsker at manifestere, så er Feng Shui et fantastisk værktøj at have med sig, fordi du bogstavlig talt klæder dig selv og dit hjem på, til at matche dine ønsker, og det bliver dermed meget nemmere at tiltrække.

SÅ når beslutningen er truffet, så er det bare med at booste efter alle kunstens regler, og det kan gøres på følgende måde…

Bliv gravid med Feng Shui – Step by Step:

Space Clearing: Uanset hvad jeg ønsker at manifestere, så starter jeg altid med en Space Clearing.
En Space Clearing er en dybdegående form for hovedrengøring, men på det energetiske plan. Det kan gøres på mange måder og med mange forskellige redskaber, men fælles er at du har en ‘rensedel’ hvor du fjerner alt gammelt “crap” på energiplan, altså alt det som ikke længere støtter dig og det du gerne vil manifestere. Og efterfølgende en ‘indvielsesdel’, hvor du fylder rummene med nye gode energier fx. gode intentioner omkring det du gerne vil manifestere, og symbolske ofringer i form af blomsterblade, stearinlys, roomsprays, og hvad du ellers har lyst til.

Personligt bruger jeg Californisk Hvid Salvie til rensedelen (kan købes her) og til indvielsesdelen bruger jeg de ting jeg har ved hånden, fx masser af blomsterblade som jeg kaster rundt på gulvet i hele huset – über alles, jo flere jo bedre – jeg tænder stearinlys i hvert rum, og sprayer med roomsprays, mens jeg holder intentionen for det jeg ønsker at manifestere.

 

Space Clearing

 

Altre: Altre er fantastiske til at manifestere sine ønsker med, og har du mod på det, kan du prøve at lave et lille fertilitets alter.
Vælg en plads til dit alter, et sikkert sted i dit hjem hvor du ser det hver dag, og hvor det er i sikkerhed for nysgerrige fingre og andet.
Vælg nu nogle ting som for dig symboliserer frugtbarhed, fertilitet, graviditet, familie osv. og som virkelig har stor betydning for dig. Placer det på din udvalgte plads, og lav en lille ceremoni, fokuser på det du ønsker, tænd et lys, og sid lidt og lad dig fylde op af den gode energi omkring alteret og dine gode intentioner. Gør dette dagligt.

Personligt: lagde jeg et ‘magic egg’ på mit hovedalter, og lavede en lille ceremoni. Derefter tog jeg mit æg og lavede en lille opstilling i Baguaområdet for Børn og Kreativitet, i vores tilfælde en del af soveværelset. Hver dag så jeg dette lille minialter (se billede længere nede) og samtidig gav jeg stadig mit ‘hovedalter’ daglig opmærksomhed.

 

Alter

 Mit daværende ‘hovedalter’

 

Baguaområde for Børn og Kreativitet: Er et af de bedste områder at booste, hvis du ønsker at blive gravid.
Vi er alle forskellige og kommer med hver vores bagage, så det kan være at du skal have fat i nogle af de andre Baguaområder også, men området for Børn og Kreativitet, er et rigtig godt sted at starte, og kun ved at give ekstra fokus der, har det indtil nu hjulpet alle de kvinder, jeg har arbejdet med, med at blive gravide. Så start der, og se hvad der sker.

 

baguakort sort ramme

 

Sådan finder du området: Stil dig i din hoveddør, så du kigger ind i dit hjem. Forestil dig nu at du spreder kortet ud så det følger yderevæggene på dit hjem, og inddel det i 9 lige store områder. Det midterste område ovre i højre side, er området for Børn og Kreativitet. Hvis du er en af de mange som ikke har et helt firkantet hus, så kan det være at dette område ligger udenfor i haven, eller inde hos naboen, og så vil der her være følelsen af op ad bakke. Men det er der stadig råd for.
Sådan booster du: Tjek området, er det opryddet, rent og pænt? Væk med alt det som ikke gør dig glad, og fyld nu rummet med små symboler for fertilitet. Det kan være æggeformet ting, fjer, dyresymboler, engle eller frugtbarhedsgudinder, ting lavet af børn, billeder af børn, friske blomster og planter, og hvad der ellers for dig symboliserer frugtbarhed, fertilitet, og graviditet.

 

tofuglemedæg

 Mit bud på en lille opstilling som støtter ønsket om graviditet.
Her er det kun din fantasi og smag der sætter grænser.

 

Indre Feng Shui: Det spændende ved Feng Shui er, at når du begynder at arbejde på det ydre plan, vil der ske noget på det indre plan (og omvendt). Så når du begynder at booste fx området for Børn og Kreativitet, så vil du med stor sandsynlighed begynde at få små beskeder fra Universet. Den besked jeg fik var at opsøge en akupunktør og få styr på den indre 5 element balance. Jeg valgte, trods nåleskræk, at kontakte en skøn akupunktør i mit netværk, Catrine, som viste sig at have stor erfaring med “graviditets akupunktur” og hun har hjulpet rigtig mange kvinder med at blive gravid. Jeg valgte at få akupunktur for min indre 5 element balance, da det var det der var min besked, men fornemmer du at “graviditets akupunktur” kunne være noget for dig kan du finde Catrine her
En kvinde jeg kender fik besked på, at hun dagligt skulle gå ud og stille sig i sin have med bare tæer i græsset, og connecte med Moder Jord.
En anden kvinde, fik besked på at hun skulle lægge kosten om og opsøgte derfor en kostvejleder med erfaring i at skræddersy kostprogrammer til kvinder som ønsker at blive gravide.

Det er som du kan se vidt forskellige beskeder der kommer, og måske er det noget helt fjerde, der kommer til dig? Det vigtigste er at du lytter til beskederne og derefter tør handle på dem.

Uanset om du er i gang med et fertilitets forløb, er i gang på naturlig vis eller bare pt. går og leger med tanken om familieforøgelse, så kan Feng Shui være en kæmpe støtte, og jeg håber at du har fået inspiration til at lege lidt med det selv.

 

Rigtig god fornøjelse – jeg håber du vil dele med mig hvordan det går

Udgivet i

Case: Matcher din indretning det du drømmer om?

Feng shui er en meget personlig og psykologisk måde at indrette sig på, og lærer du først at afkode dit hjems beskeder kan du som Pernille skabe lige præcis det liv du ønsker dig. Men det kræver at du kigger ordentligt på dine omgivelser…
For matcher din indretning rent faktisk det du går og drømmer om?

Pernilles gjorde overhovedet ikke!

Jeg besøgte Pernille en kold januar aften. Hun ønskede ny inspiration til sin indretning, og følte sig udfordret på et område og tænkte at jeg, med min måde at arbejde på, kunne hjælpe hende.

Pernille var flyttet ind i sin lejlighed 3 mdr tidligere og havde siden oplevet en drastisk nedgang i sit sociale liv. Hun ønskede mere end noget andet at samle alle sine venner til en stor fest, med god mad og masser at drikke, som i de gode gamle dage, men det var ikke rigtig blevet til noget og hun så faktisk mindre og mindre til sine venner.

Stuen er det rum i hjemmet som repræsenterer venner og familie, og det første der springer mig i øjnene i Pernilles stue, er et lille bitte, vakkelvornt træbord, hvor der MAX! kan sidde 2 personer at spise…og så må gryderne blive i køkkenet.
Min første tanke og det der ryger ud af munden på mig er: ”Undskyld men hvor havde du tænkt dig I skulle sidde Pernille!?”

Billede 464
Pernille ser pludselig, hvad jeg ser, og konkluderer selv: ”Jeg skal have et større spisebord!”

Inden for en uge har Pernille investeret i et nyt lækkert spisebord, som kan trækkes ud selvfølgelig! og nye stole som kan klappes sammen, og tages frem afhængigt af antallet af gæster. Der går under 24 timer før hun har fået de første 2 opringninger fra veninder hun ikke har set længe, som vil høre om de ikke skal ses!

Det lå simpelthen ikke i energierne, at Pernille skulle invitere til stor middag, det var ikke det hun fortalte sig selv med det lille bord. Ved at skifte det ud, begyndte hun at fortælle sig selv en anden historie og skabe sig en ny realitet som matchede det hun gerne ville.

 

Lige som Pernille kan du tiltrække meget mere af alt det du gerne vil have, når du aflæser dit hjemsbudskaber og ændrer dine omgivelser så de matcher visionen.

Prøv at kigge rundt i dit hjem og vurder om dine rum støtter op omkring det du vil bruge dem til, eller om du med fordel kunne ændre lidt, så der bliver plads til det du gerne vil fylde dit liv med.