Udgivet i

Top 10 Feng Shui energiløftere til dit hjem

Energien i dit hjem er den vi hovedsageligt arbejder med i Feng Shui, og vi vil gøre alt hvad vi kan for at holde energien lækker og opløftet, så den ikke bliver tung og stagnerer, for ellers kan den ikke hjælpe dig med at manifestere alt det du gerne vil.

At løfte energien kan gøres med en række remedier, og de 10 mest powerfulde af dem har jeg listet herunder. Mærk hvilke der taler til dig og lad resten være.
Der er ingen tvivl om at de alle ville kunne gøre noget for dig og dit hjem, men du skal kun vælge det der virker naturligt for dig og din indretning.

De Top 10 Feng Shui boostere til dit hjem er:

Feng Shui krystaller

1. Krystaller – Runde og facet slebet,
Fantastisk middel til at højne energien i de rum de placeres i.
Krystaller kan bruges til:

  • at hænge i vinduerne, ud mod et ‘manglende baguaområde’, for at trække området ind.
  • at aktivere et område, blot ved at hænge krystallen i vinduet, i det baguaområde du ønsker at aktivere.
  • at sænke energien i lange gange, hvor energien ellers har en tendens til at bevæge sig for hurtigt igennem. Her placeres krystallen i loftet, cirka i midten. Dette fanger energien, og sænker dermed farten.
  • at hænge i loftet i de rum hvor du har 2 døre overfor hinanden, eller et vindue overfor indgangsdøren.
  • at hænge en i loftet i dit badeværelse, igen for at fange energien, inden den suser ud i afløbet.
  • At hænge i loftet over første/nederste trappetrin, hvis du har en trappe lige overfor din hoveddør.

Nørde info: Selvom krystallerne er lavet af glas, som i Feng Shui normalt betragtes som vandelement, så er krystallerne ildelement, pga de små slibninger/facetter, som hvis du kigger godt efter er små trekanter.

Ildelementet er det element som sætter gang i ting, og det er præcis dét disse ‘ild-kugler’ gør 🙂

Læs mere om krystaller og hvordan du bruger dem i dit hjem lige her.

2. Lys – Elektrisk, stearinlys, olie, naturligt dagslys/solskin
Lys er liv! og uden lys var vi her ikke, og uden lys ville vi ikke kunne se vores smukke hjem. Så sørg for at hav rigeligt med god belysning, og vælg altid kvalitetspærer, ja de koster mere, men det er så meget dét værd!

Der findes 3 grundlæggende typer belysning. Dem kan du læse meget mere om lige her

3. Levende ting – Planter, blomster, dyr
Hvis du ikke er en dyreperson skal du selvfølgelig ikke anskaffe dig et dyr, men levende ting, som planter og dyr, holder energien levende og vibrerende, og er godt for dit hjem.
Læs mere om hvilke planter der så er gode, set med Feng Shui øjne, lige her.

4. Spejle – Rene, ubrudte, hele, helst med ramme.
Generelt hedder det Jo større jo bedre, og jo flere jo bedre, bortset fra i soveværelset.

Hav som minimum 1 ‘fullsize mirror’ i dit hjem, så du kan se hele dig og ikke bliver skåret over nogen steder. Men spejle er også med til at holde energien (og lyset) i bevægelse, så brug gerne spejle i din indretning men husk at det skal spejle noget godt, så undgå fx. rod lige overfor et spejl. Find inspiration til brug af spejle i din indretning lige her

5. Ting fra naturen – Sten, Skaller, Blomster, Grene, Fjer, Sand osv.
Der er noget ganske særligt over ting fundet i naturen, fordi tingene er levende på en helt anden måde, end industrielt fremstillede ting, og det vibrerer på en helt anden, og højere frekvens.

foto-11

6. Lyd – Windshimes, klokker, musik, instrumenter
Fyld dit hjem med god kvalitetslyd eller din yndlings musik, og dit humør (og hjem) vil instantly blive fyldt med god energi. Klokker og windchimes kan også med stor effekt, bruges i hjørner med tung energi.

Nørde tip: At hænge en klokke på dørhåndtaget, på indersiden af din hoveddør, siges at være lykkebringende. Især hvis klokken hænger i en rød snor 🙂

Men farven på snoren kan nu variere afhængig af, hvad du ønsker at manifestere (lyserød=kærlighed, lilla=penge, osv) men den røde er et all around godt lykkebringende valg 😉

7. Vand – Fontainer, vandfald, Fuglebade, Fiskedamme osv.
Rindende vand er et af de mest powerfulde Feng Shui remedier, og har du mulighed for at installere en lille fontaine et sted i dit hjem, så kan det udover energien i dit hjem også have positiv effekt på din økonomi.

Derudover er rindende vand rigtig godt for indeklimaet, da det fylder dit hjem med negative ioner (som er en vældig positiv ting :))

De mest gunstige placeringer af vandfontæner er:

  • Udenfor din hoveddør. Placeres så vandet symbolsk rinder ind af din hoveddør og ind i dit hjem.
  • I entreen så tæt på hoveddøren som muligt. Stadig rindende ind i hjemmet.
  • I kompasretningen Nord – (baguaområdet for karriere og livsvej).
  • I kompasretningen Sydøst (baguaområdet for held, rigdom & overflod)
  • I stuens eller kontorets sydøstlige hjørne.

NB: Undgå at have vandfontæne på soveværelset. Også selvom dit soveværelse ligger i nogle af de gunstige områder, så er det no go, da rindende vand kan give en urolig søvn, plus motoren til fontænen ofte larmer ret meget.
Ønsker du alligevel at booste indeklimaet i soveværelset med de gode negative ioner, så kan en diffuser på soveværelset være et skønt alternativ.

8. Vind – Mobiler, uroer, flag, vimpler, bannere, vejrhaner, frisk luft, osv.
Ting der kan bevæge sig i vinden, er et hit i Feng Shui, især i hjørner hvor energien ellers kan risikere at blive tung og stagnere. Så har du sådanne hjørner, så kan en uro eller “vimpelguirlande” gøre underværker.

Derudover er udluftning, et simpelt men fantastisk middel, mod stagnation, og tung energi.

9. Kunst – Malerier, skulpturer, collager, samlinger, smukke tekstiler
Vælg kunst du godt kan lide eller som på anden måde har en stor værdi for dig- affektionsværdi tæller også her. Det vigtigste er at du har en god følelse omkring det.

10. Farver – Omgiv dig med farver du elsker
Kig rundt i dit hjem. Er der farver? Er der nok? Er der de farver der får dit hjerte til at synge, eller er du faktisk lidt træt af dem?

Farver har forskellige vibrationer, og betydning, men hvis du som udgangspunkt vælger dem du føler dig tiltrukket af, og glædes ved, så er du allerede godt i gang.

Læs med her, hvordan Guld fx kan have effekt på dit hjem og liv.

Rigtig god fornøjelse med at lukke de remedier ind i dit liv, som du tiltrækkes af, og del endelig i gruppen, hvad du finder på.

Kærligst Isabella

Udgivet i 2 kommentarer

Læg hjem til en Feng Shui event

Kære du

Jeg elsker live events, og ville elske at lave en event hjemme hos dig.
Det er så inspirerende og hyggeligt at samles privat hjemme hos en, end ‘ude i byen’.
Så har du lyst til, at lære mere om Feng Shui, Altre, Space Clearing, Feng Shui numerologi, Baguakortet, eller noget helt 6. og har du lyst til at samle ligesindede og skabe nogle hyggelige timer i dit eget hjem?

Så læg hjem til en af mine events.

Sådan foregår det:

  • Du bestemmer temaet for aftenen (inden for Feng Shui og Bevidst indretning selvfølgelig)
  • Du/vi vælger hvornår (dato, tid, hvor længe osv.)
  • Du skal se det som dit arrangement, og inviterer dem du kender, og kan du selv samle 8+ interesserede personer, kan det blive en lukket fest for jer, og ellers supplerer jeg med at dele eventet via mit netværk, nyhedsbrev, og på de sociale medier, så du skal være frisk på at åbne dit hjem for andre Feng Shui passionistaer.
  • Du sørger for kaffe, the, vand, og evt. lidt lette snacks i form af frugt, og chokolade, eller hvad du kunne have lyst til at servere. (Jeg sørger for en lille overrakselse 😉 )
  • Din plads er naturligvis gratis, fordi du lægger hjem til eventen.

Forslag til temaer:

  • Mini baguakursus (Begynderniveau, du lærer at lægge baguakortet, og får indblik i de forskellige områder, og hvad man kan gøre for at booste dem)
  • Baguakortet advanced (Henvender sig til dem der allerede ved noget om Feng Shui og gerne vil dybere ned i baguakortet)
  • Feng Shui numerologi (hvordan du bruger tallene i dit hjem, og i dine baguaområder)
  • Baguaområde med fokus på 1 område (fx. kærlighedsområdet, helbredsområdet, karriereområdet, rigdomsområdet osv. du vælger 1 baguaområde, som vi dykker ned i, inkl øvelser til den indre feng shui)
  • Et rum (fx. Soveværelset, kontor, køkken osv. Vi går i dybden med dét ene rum, og hvad der er vigtigt i rummet set med Feng Shui øjne, og i forhold til baguaområderne det ligger i).
  • Business Feng Shui (fx. For dig som er selvstændig)
  • Space Clearing
  • Altre
  • Pengebowler
  • Kærlighedsvaser
  • Find selv på et emne, som du synes kunne være spændende.

Lyder det som noget for dig, så send mig en mail på contact@isabellakreutzfeldt.com og så finder vi på noget spændende. Jeg er ligeglad hvor i landet/udlandet du bor (jeg kommer gerne, til Jylland, Fyn, Grønland, Frankrig osv.) mit eneste krav/ønske er at du har lyst til at åbne dit hjem og skabe nogle hyggelige rammer om en Feng Shui event, og at du har plads til minimum 8 personer.

Glæder mig til at høre fra dig og skabe en fantastisk event.

Kærligst Isabella

Udgivet i

Feng Shui: Vælg den rigtige farve til din hoveddør

Hovedindgangen er i Feng Shui et af de vigtigste områder, da det er her den livgivende og lykkebringende energi ‘Chi’ kommer ind. Kvaliteten af denne energi er afgørende for energien i dit hjem, og det er derfor vigtigt at vi skaber de bedst mulige betingelser allerede ved indgangen af vores hjem.

En del af disse betingelser er farven på din hoveddør. For at finde den bedste farve, skal du først finde retningen for din hoveddør, og til det skal du bruge et kompas (kan findes i de fleste smartphones).

Hver af de 8 kompasretninger, ‘styres’ af et af De 5 Elementer; Ild, Jord, Metal, Vand eller Træ. Det er dette Element der afgør hvilke farver, der er aller bedst til din hoveddør, for at give de bedste betingelser for Chi.

Men husk: farven på din hoveddør, skal også passe til dit hus og selvfølgelig også til din smag. Ellers er det ikke god Feng Shui!

Så når du har fundet din retning, kan du i oversigten længere nede se, hvilke farver der er bedst at vælge til din hoveddør. Oversigten er inddelt i tre kategorier:
Den bedste farve: De farver som repræsenterer Det Styrende Element, og det er disse som er aller bedst, hvis ellers farven passer til dig og dit hjem. (Passer den ikke rigtig til din hoveddør, kan du med fordel vælge f.eks. krukker, måtter, eller andre ting i denne farve.)
Den næstbedste farve: De farver som positivt går ind og støtter Det Styrende Element, og disse farver kan du også sagtens vælge, hvis du synes de passer bedre til dig og dit hjem.
Undgå: De farver som negativt går ind og dræner Det styrende Element, og dermed skal du helst undgå disse farver til din hoveddør.

 

dørbilledesort

Nordvendt hoveddør: (Styrende Element = Vand)

Den bedste farve:
Sort og alle farver i den mørke farveskala.

Den næstbedste:
Hvid, Grå, Metaller, og Pastelfarver.

Undgå:
Grøn og Brun.

dørbilledebrun2

Nord-Østvendt hoveddør: (Styrende Element = Jord)

Den bedste farve:
Brune nuancer, creme og lys gul.

Den næstbedste:
Rød, orange, gul.

Undgå:
Grøn og blå.

  

 dørbilledegrøn

Østvendt hoveddør: (Styrende Element = Træ)

Den bedste farve:
Grønne farvenuancer, og nogle blå farver.

Den næstbedste:
Sort og alle farver i den mørke farveskala.

Undgå:
Hvid, grå, metaller og pastel farver.

 

dørbilledegrøn2

Syd-østvendt hoveddør: (Styrende Element = Træ)

Den bedste farve:
Grøn og blå.

Den næstbedste:
Sort, dyb blå og alle farver i den mørke farveskala.

Undgå:
Hvid, grå, metaller, pastel farver, og rød.

 

dørbillederød

Sydvendt hoveddør: (Styrende Element = Ild)

Den bedste farve:
Rød, Orange, Solgul, og Lilla.

Den næstbedste:
Grøn og Blå.

Undgå:
Sort, dyb blå, og alle farver i den mørke farveskala.

dørbilledebrun1

Syd-vestvendt hoveddør: (Styrende Element = Jord)

Den bedste farve:
Brune nuancer, creme, lys gul, gerne med et strejf af “rød”.

Den næstbedste:
Røde farveskala.

Undgå:
Grøn, blå og sort.

dørbilledegrå2

Vestvendt hoveddør: (Styrende Element = Metal)

Den bedste farve:
Hvid, grå, metaller, og pastelfarver.

Den næstbedste:
Brune nuancer.

Undgå:
Røde farveskala.

dørbilledegrå1

Nord-vestvendt hoveddør: (Styrende Element = Metal)

Den bedste farve:
Hvid, Grå, Metaller og Pastelfarver.

Den næstbedste:
Brune nuancer.

Undgå:
Røde farveskala.

Alle billederne er fundet på Pinterest. Her kan du også se mange andre billeder af smukke døre, eller finde min profil med masser af inspiration til dit Essential Living hjem og livsstil. Du finder det hele lige her https://www.pinterest.com/ikreutzfeldt/

Udgivet i

Brug guld i din indretning og få mere luksus og rigdom ind i dit liv

Lige nu, er de gyldne metaller (guld, messing og kobber) det helt store hit i boligbladene, og selvom jeg normalt ikke går så højt op i, hvad moden dikterer (da feng shui jo handler om DIG og det DU har lyst til at omgive dig med) så kan jeg ikke lade være med at klappe begejstret i mine små hænder, for disse metaller har så meget godt at give til dig og dit hjem.

Når du bruger de gyldne metaller i dit hjem, vil de helt automatisk give en varme til dine rum, som du ikke får når du feks. bruger de ‘kolde metaller’ som sølv.
Så har du en følelse af at dine rum mangler hygge og varme og ønsker du at de skal føles mere indbydende, så kan du med stor succes lukke lidt guld ind.

Det er derudover videnskabeligt bevist at farver påvirker os, både på det følelsesmæssige og spirituelle plan, og at farver brugt i din indretning, kan have stor indflydelse på dig og dit liv.

Indenfor farvepsykologien signalerer GULD:
Luksus, noget helt ekstraordinært, rigdom på både det åndelige og materielle plan, stor værdi, og guddommelighed.

Så ved at bruge guld i din indretning, kan du på det fysiske plan tiltrække meget mere luksus og materiel rigdom, og
på et indre plan, kan det at bruge guld, booste dit selvværd.

 

Jeg håber du har fået lyst til at lukke dette fantastiske metal ind i dit hjem og liv. 

Blogbillede:
Øverst fra venstre:
Hus, kranie, lysestage, lanterne. Alle fra www.bloomingville.dk
Fjerpude. www.etsy.com
Bordlampe. www.kartell.com
Trådkurve. www.housedoctor.dk
Fjer (bogmærke), skåle (sæt m. 5 stk), lysestage. Alle fra www.tomdixon.net

For flere gyldne ting se også:
www.fermliving.dk
www.hm.com
www.ilva.dk
www.ide.dk

Udgivet i

Kort introduktion til Feng Shui og Essential Living

Feng shui er en kinesisk indretningsfilosofi som tager udgangspunkt i at alt er levende, og at de ting du omgiver dig med i det ydre, er en afspejling af dig og det der sker i dit indre.

Og når du ved det kan du begynde at aflæse dit hjem, og se hvor splinterne sidder, “fjerne” dem og indrette dig bevidst efter- og skabe det liv du drømmer om- Via dit hjem 

Følgende redskaber er powerfulde feng shui redskaber og er gode at have ved hånden når du gerne vil forskønne dit hjem og forandre dit liv:

Baguakortet: Dit personlige skattekort, inddeler dit hjem i 9 lige store felter, som hver repræsenterer et livsområde også kaldet baguaområder:
Kærlighed, Karriere, Helbred, Anerkendelse osv. (se billede)
Det lægges ved at du stiller dig i hoveddøren ind til dit hjem og ligesom forestiller dig at du tegner en streg langs ydrevæggene af dit hjem, så det bliver en firkant. Derefter inddeles den i 9 lige store områder som vist på billedet.

baguakort sort ramme

I 9 ud 10 tilfælde afslører baguakortet at de livsområder som ikke fungerer helt optimalt, også er det fysiske rum i hjemmet, som du ikke er helt tilfreds med- Interessant! 

Et andet vigtigt værktøj, som jeg selv er helt pjattet med at bruge i indretningen, er de 5 elementer:
Alle fysiske ting som du har i dit hjem (og er omkring dig) er tilknyttet et eller flere af elementerne; Ild, Jord, Metal, Vand, og Træ.
Ild er f.eks. røde farver, trekantede former, levende lys, og dyr.
Jord er gule og brune farver, firkantede former, ler, keramik, og sand.
Metal er hvide og pastel farver, runde og ovale former, guld, sølv, og metaller.
Vand er sort og mørke farver, assymmetriske former, spejle, glas og vand.
Træ er grønne og blå farver, lodrette former, søjler, planter, og blomster.
Ved at skabe balance i elementerne, dvs. have lidt af det hele, skaber du også balance i dine rum og dit liv.

Yin Yangbalancen: 2 essenser, som hver repræsenterer 2 forskellige sider: Feminine/maskuline, Bløde/hårde, måne/sol, mørke/lys, kulde/varme osv.

I indretningen bruges de 2 essenser sammen med de 5 elementer til at skabe balance, i rummet.

Feng shui er arbejde med energi, og bevidst indretning af rum, og der er selvfølgelig flere værktøjer, men disse 3 er helt uundværlige.

Essential Living by Isabella Kreutzfeldt, er mit eget indretningskoncept, som forener feng shui magien, med indretningsværktøjer fra min baggrund som dekoratør, indretningskonsulent og sælger i møbelbranchen.
Samt et mindset om at vi kan skabe lige præcis det liv vi drømmer om, ved hjælp af bevidstheden om, hvad vi fortæller os selv med de ting vi omgiver os med- og derefter opgraderer (hvis det er det vi ønsker). Rejsen skal være nydelsesfuld og kærlig og i Essential Living er der ingen pligt, skyld og skam! Kun kærlige personlige tiltag der matcher vores storhed

Læs meget mere om mig, Feng Shui og Essential Living på www.isabellakreutzfeldt.com