Udgivet i

Husrens vs Space Clearing – hvad er forskellen?

Jeg oplever at mange forveksler det ‘at fjerne ånder’, nogle steder kaldet ‘husrens’, med det at Space Cleare… så jeg fik lyst til at uddybe begreberne en smule, for der er forskel, og i min verden er det to meget forskellige ting.

Fælles for de to begreber, ligger der selvfølgelig et ønske om, at fjerne uønskede energier fra vores omgivelser, men hvad vi fjerner, og hvordan, kan være forskelligt, samt hvordan energien i dine omgivelser kodes efter en rensning 🙂

Husrens er det begreb der oftest bliver brugt når vi taler om at rense vores hjem for ånder. Det kræver for så vidt ingen remedier andet end dig og nogle simple teknikker til at få kontakt til ånderne og få dem sendt videre.
Så har du fornemmelsen af, at nogen er i dit hjem, så kan du allerede i dag, bede dem om at smutte videre.

Det er dog ikke altid at det lige er så nemt. Der er jo en grund til at de er der, det kan feks være frygt for hvad der sker på den anden side, eller en særlig tilknytning til dig eller stedet du bor.

Ofte vil de ikke noget ondt, men uanset deres hensigt, så skal de videre, da de dræner dig og dit hjem for god energi Så har du mod på det selv, så kast dig endelig ud i det.

En simpel teknik er at lukke øjnene, og forestille dig, at du laver en lysportal et sted i dit hjem. Når du mærker at ‘de’ er der, så bed dem om at gå ind i lyset, og forsikre dem om at det er helt trygt.

Føler du dig ikke tryg ved at gøre det selv, så er der mange der tilbyder denne service, både fysisk hos dig, eller fra distance, og til ganske overskuelige priser, nogle gør det endda gratis. Uanset er det dét værd, for det skaber rod i energierne at have ånder boende:

  • Det kan gøre at du ikke føler dig ordentligt hjemme i din bolig
  • Du kan føle dig mere træt og uoplagt
  • Du kan føle dig utryg, og begynde at ændre dine mønstre, på en uhensigtsmæssig måde pga ånderne
  • Selv efter ånderne er væk, kan det have skabt ravage i energierne, og der kan derfor være brug for en Space Clearing

Nogle husrensere, går direkte efter ånderne og fjerner dem, og gør ikke nødvendigvis mere end det. Andre husrensere gennemstråler hele dit hjem med lys, og bønner, og tilfører derved højt vibrerende energi til dit hjem…

Det er denne forskel der er vigtig at kende…

Du kan sagtens have et højtvibrerende hjem, med god energi, og have ånder boende… og du kan også sagtens have et hjem med tung, stagneret energi, uden at have ånder boende…

Mange ånder trives rigtig godt i højtvibrerende energi, men de dræner os stadigvæk og skal videre.

Space Clearing er en ceremoni, som fjerner tung, stagneret energi fra dine omgivelser, oftest med en masse lækre remedier som Hvid salvie, Palo Santo, trommer, klokker, blomster, krystaller, Syngskåle, roomsprays og meget andet… kan dog også gøres uden remedier (fx med klap og intentioner)

Intentionen med en Space Clearing, er at fjerne tung stagneret energi og al anden energi der ikke er et match til dig og derefter indvie dit hjem med højt vibrerende energi…

Fokus er derfor ikke nødvendigvis at fjerne ånder, medmindre man mærker dem under en Space Clearing, og beder dem smutte… men det er ikke altid at man mærker dem… og det er ikke alle Space Clearing konsulenter som gør det.

Så du kan altså ikke fjerne ånder, ved at rende rundt og svinge din hvide salvie… og som sagt smutter ånderne heller ikke fordi vi renser vores hjem… mange af dem stortrives i hjem der bliver Space Clearet… men hvis du fornemmer at der er noget hos dig som ikke skal være der, så kan du med fordel kombinere en Husrens med en Space Clearing Ceremoni, så du fx starter med at fjerne ånderne, og derefter går over og laver en Space Clearing Ceremoni, hvor du får renset godt ud i energierne og derefter fylder dit hjem med lækre ting der stimulerer sanserne…

Hvis du ikke ønsker at gøre det selv, er det vigtigt at du finder en der er et match til det du ønsker. Ønsker du en lækker Space Clearing Ceremoni, bliver du skuffet, hvis der kommer en husrenser ud, og sender ånderne videre, og derefter smutter igen…

Omvendt kan du blive lige så skuffet, hvis du efter en smuk Space Clearing Ceremoni, stadig oplever at de uønskede gæster er der 🙂

Jeg håber at jeg med dette blogindlæg, har givet lidt klarhed på de to begreber, så du kan lave det energiarbejde der passer til det du står i, eller får booket den rigtige om det du så ønsker er en husarens, Space Clearing Ceremoni eller en lækker kombination 🙂


Udgivet i

Q&A – Space Clearing

Space Clearing er et af de områder indenfor Feng Shui og bevidst boligindretning, jeg er aller mest pjattet med. Jeg elsker selve ritualet, og jeg elsker den energi i mig og mit hjem som det efterlader mig med. Intet mindre end magisk.

Jeg får rigtig mange spørgsmål omkring Space Clearing, og jeg vil herunder svare på de oftest stillede.

Oftest stillede Spørgsmål

Hvad er Space Clearing:
Space Clearing er en energetisk form for hovedrengøring, hvor vi med forskellige remedier, renser ‘tung’ og stagneret energi ud af vores hjem, og indvier hjemmet med ‘lækre energier’, så hjemmet føles lettere, renere, og mere energifyldt.
Mange laver Space Clearings udfra at man ‘skal fjerne’ dårlige energier fra hjemmet… men det handler i højere grad om at fjerne de energier der ikke er et match til os længere, og ikke så meget om energierne er gode eller dårlige. Lige så vigtigt er det at vi efterfølgende fylder hjemmet med lækre højt vibrerende energier. Dette kan også gøres med forskellige remedier. Læs mere herunder.

Er det svært at Space Cleare?
Nej det er det egentlig ikke, men det kræver selvfølgelig noget forberedelse inden du går i gang, og med alt andet så skal man lige prøve det nogle gange, og finde sin egen form, og så er det derefter ret simpelt, og et utrolig smukt ritual.

Kan jeg selv gøre det:
JA. Alle kan gøre det hjemme hos sig selv, men en god Space Clearing er meget afhængig af udøverens egen vibration under selve clearingen, så er du ikke uddannet, så lav dem kun hos dig selv, og undgå at lave Space Clearings når du er syg, gravid, eller nedtrykt og i dårligt humør. Den energi du udfører clearingen med, er samtidig den energi du fylder dit hjem med, så det er vigtigt at du har så god energi og høj vibration som muligt.

Hvordan gør jeg:
Selve Space Clearing ritualet kan udføres på mange måder, og med mange forskellige redskaber, som Hvid Salvie, klap, syngeskåle, klokker, sværd, salt osv. men fælles for de forskellige måder er at en Space Clearing er delt op i en rensedel og en “indvielsesdel”.
Først går du rundt i dit hjem og renser den gamle, tunge energi væk, (med Salvie, tromme, klap, klokker osv).  Derefter fylder du rummene med nye gode intentioner og høje vibrationer (kan gøres ved at holde intentionen for det du ønsker dig, samtidig med at du indvier rummene med fx blomsterblade, roomsprays, lys, krystaller, mønter, små stykker papir med tekst osv.)

Hvor tit skal jeg lave Space Clearings:
– Lige så tit du har lyst, men det anbefales som minimum at rense d. 1 januar hvert år. Så du kan gå ind i det nye år med den bedst mulige energi, og uden energimæssig baggage fra det tidligere år.
– Hver gang der sker et større skifte i dit og familiens liv: fx ved indflytning i ny bolig, eller hvis man flytter sammen med en ny partner, ved fødsel, dåb, konfirmation, bryllup, skilsmisse, sygdom, rejser, osv.
– Nogle eksperter anbefaler at gøre det: Hver d. 1 i måneden. (Ny måned = Ny vibration). Nogle andre hver mandag (ny uge = ny vibration), og Nørderne renser lidt hver dag (ny dag = ny vibration) samt ved Fuldmåne og Nymåne er det ekstra powerfuldt at Space Cleare.
– Det vigtigste er ikke mængden af Space Clearings men kvaliteten af dem. Så sørg hellere for at gøre det med god energi, og når du har lyst og føler for det.

Behøver jeg rense hele huset hver gang:
Nej. Det er klart at det er det, der giver det bedste resultat, men der er forskellige grader af Space Clearings. Fx. kan det være ret effektivt bare at lufte ud og spraye med roomsprays. Eller hvis du har særligt fokus på et bestemt baguaområde eller rum i hjemmet, kan det være fint bare at rense det.

Har det betydning, hvornår på dagen jeg gør det:
Min erfaring er at det er bedst at gøre det i dagtimerne, når det er lyst. Rigtig gerne en dag hvor solen skinner, men ikke et krav.

Er der noget jeg skal være opmærksom på inden jeg går i gang:
Det er bedst at lave Space Clearing i et rent hjem, så dagene op til din clearing, er det rigtig godt lige at rydde det værste op, og gøre rent.

Det kan også være en god ide at planlægge dine clearings, så du er klar, og som sagt har skabt det bedst mulige fundament og overskud, til en vellykket Space Clearing. Blandt andet ved at have ryddet op, og gjort rent, men også ved at have gjort dine Space Clearing remedier klar, så det eneste du skal tænke på og gøre på selve dagen, er at fordybe dig i din Space Clearing.

Hvordan med rod:
Rod er stagneret energi, og mindsker det naturlige flow i dig og dit hjem. Så det er klart en fordel at rydde op, inden du laver din Space Clearing.
Når det så er sagt er det min erfaring at en Space Clearing, kan være med til at lette energien omkring dit rod, så det bliver nemmere at gå i gang. Så vurder opgavens omfang. Er det små bunker du har liggende hist og pist, så fjern dem lige. Men er det en oprydningsopgave, som ville tage en helt dag eller mere at få styr på, så brug i stedet energien på en Space Clearing, og se om den ikke gør oprydnings opgaven lettere at overkomme bagefter. Og når du så har ryddet op, så lav lige en Space Clearing igen. 😉

Udgivet i 2 kommentarer

Læg hjem til en Feng Shui event

Kære du

Jeg elsker live events, og ville elske at lave en event hjemme hos dig.
Det er så inspirerende og hyggeligt at samles privat hjemme hos en, end ‘ude i byen’.
Så har du lyst til, at lære mere om Feng Shui, Altre, Space Clearing, Feng Shui numerologi, Baguakortet, eller noget helt 6. og har du lyst til at samle ligesindede og skabe nogle hyggelige timer i dit eget hjem?

Så læg hjem til en af mine events.

Sådan foregår det:

  • Du bestemmer temaet for aftenen (inden for Feng Shui og Bevidst indretning selvfølgelig)
  • Du/vi vælger hvornår (dato, tid, hvor længe osv.)
  • Du skal se det som dit arrangement, og inviterer dem du kender, og kan du selv samle 8+ interesserede personer, kan det blive en lukket fest for jer, og ellers supplerer jeg med at dele eventet via mit netværk, nyhedsbrev, og på de sociale medier, så du skal være frisk på at åbne dit hjem for andre Feng Shui passionistaer.
  • Du sørger for kaffe, the, vand, og evt. lidt lette snacks i form af frugt, og chokolade, eller hvad du kunne have lyst til at servere. (Jeg sørger for en lille overrakselse 😉 )
  • Din plads er naturligvis gratis, fordi du lægger hjem til eventen.

Forslag til temaer:

  • Mini baguakursus (Begynderniveau, du lærer at lægge baguakortet, og får indblik i de forskellige områder, og hvad man kan gøre for at booste dem)
  • Baguakortet advanced (Henvender sig til dem der allerede ved noget om Feng Shui og gerne vil dybere ned i baguakortet)
  • Feng Shui numerologi (hvordan du bruger tallene i dit hjem, og i dine baguaområder)
  • Baguaområde med fokus på 1 område (fx. kærlighedsområdet, helbredsområdet, karriereområdet, rigdomsområdet osv. du vælger 1 baguaområde, som vi dykker ned i, inkl øvelser til den indre feng shui)
  • Et rum (fx. Soveværelset, kontor, køkken osv. Vi går i dybden med dét ene rum, og hvad der er vigtigt i rummet set med Feng Shui øjne, og i forhold til baguaområderne det ligger i).
  • Business Feng Shui (fx. For dig som er selvstændig)
  • Space Clearing
  • Altre
  • Pengebowler
  • Kærlighedsvaser
  • Find selv på et emne, som du synes kunne være spændende.

Lyder det som noget for dig, så send mig en mail på contact@isabellakreutzfeldt.com og så finder vi på noget spændende. Jeg er ligeglad hvor i landet/udlandet du bor (jeg kommer gerne, til Jylland, Fyn, Grønland, Frankrig osv.) mit eneste krav/ønske er at du har lyst til at åbne dit hjem og skabe nogle hyggelige rammer om en Feng Shui event, og at du har plads til minimum 8 personer.

Glæder mig til at høre fra dig og skabe en fantastisk event.

Kærligst Isabella

Udgivet i

Bliv gravid med Feng Shui

Siden jeg blev gravid, har jeg haft lyst til at skrive dette blogindlæg. Feng Shui kan nemlig med stor fordel bruges, når man forsøger at blive gravid, og det er der alt for få, der er klar over, og det kunne bare gøre processen så meget nemmere for så mange.

Uanset hvad du ønsker at manifestere, så er Feng Shui et fantastisk værktøj at have med sig, fordi du bogstavlig talt klæder dig selv og dit hjem på, til at matche dine ønsker, og det bliver dermed meget nemmere at tiltrække.

SÅ når beslutningen er truffet, så er det bare med at booste efter alle kunstens regler, og det kan gøres på følgende måde…

Bliv gravid med Feng Shui – Step by Step:

Space Clearing: Uanset hvad jeg ønsker at manifestere, så starter jeg altid med en Space Clearing.
En Space Clearing er en dybdegående form for hovedrengøring, men på det energetiske plan. Det kan gøres på mange måder og med mange forskellige redskaber, men fælles er at du har en ‘rensedel’ hvor du fjerner alt gammelt “crap” på energiplan, altså alt det som ikke længere støtter dig og det du gerne vil manifestere. Og efterfølgende en ‘indvielsesdel’, hvor du fylder rummene med nye gode energier fx. gode intentioner omkring det du gerne vil manifestere, og symbolske ofringer i form af blomsterblade, stearinlys, roomsprays, og hvad du ellers har lyst til.

Personligt bruger jeg Californisk Hvid Salvie til rensedelen (kan købes her) og til indvielsesdelen bruger jeg de ting jeg har ved hånden, fx masser af blomsterblade som jeg kaster rundt på gulvet i hele huset – über alles, jo flere jo bedre – jeg tænder stearinlys i hvert rum, og sprayer med roomsprays, mens jeg holder intentionen for det jeg ønsker at manifestere.

 

Space Clearing

 

Altre: Altre er fantastiske til at manifestere sine ønsker med, og har du mod på det, kan du prøve at lave et lille fertilitets alter.
Vælg en plads til dit alter, et sikkert sted i dit hjem hvor du ser det hver dag, og hvor det er i sikkerhed for nysgerrige fingre og andet.
Vælg nu nogle ting som for dig symboliserer frugtbarhed, fertilitet, graviditet, familie osv. og som virkelig har stor betydning for dig. Placer det på din udvalgte plads, og lav en lille ceremoni, fokuser på det du ønsker, tænd et lys, og sid lidt og lad dig fylde op af den gode energi omkring alteret og dine gode intentioner. Gør dette dagligt.

Personligt: lagde jeg et ‘magic egg’ på mit hovedalter, og lavede en lille ceremoni. Derefter tog jeg mit æg og lavede en lille opstilling i Baguaområdet for Børn og Kreativitet, i vores tilfælde en del af soveværelset. Hver dag så jeg dette lille minialter (se billede længere nede) og samtidig gav jeg stadig mit ‘hovedalter’ daglig opmærksomhed.

 

Alter

 Mit daværende ‘hovedalter’

 

Baguaområde for Børn og Kreativitet: Er et af de bedste områder at booste, hvis du ønsker at blive gravid.
Vi er alle forskellige og kommer med hver vores bagage, så det kan være at du skal have fat i nogle af de andre Baguaområder også, men området for Børn og Kreativitet, er et rigtig godt sted at starte, og kun ved at give ekstra fokus der, har det indtil nu hjulpet alle de kvinder, jeg har arbejdet med, med at blive gravide. Så start der, og se hvad der sker.

 

baguakort sort ramme

 

Sådan finder du området: Stil dig i din hoveddør, så du kigger ind i dit hjem. Forestil dig nu at du spreder kortet ud så det følger yderevæggene på dit hjem, og inddel det i 9 lige store områder. Det midterste område ovre i højre side, er området for Børn og Kreativitet. Hvis du er en af de mange som ikke har et helt firkantet hus, så kan det være at dette område ligger udenfor i haven, eller inde hos naboen, og så vil der her være følelsen af op ad bakke. Men det er der stadig råd for.
Sådan booster du: Tjek området, er det opryddet, rent og pænt? Væk med alt det som ikke gør dig glad, og fyld nu rummet med små symboler for fertilitet. Det kan være æggeformet ting, fjer, dyresymboler, engle eller frugtbarhedsgudinder, ting lavet af børn, billeder af børn, friske blomster og planter, og hvad der ellers for dig symboliserer frugtbarhed, fertilitet, og graviditet.

 

tofuglemedæg

 Mit bud på en lille opstilling som støtter ønsket om graviditet.
Her er det kun din fantasi og smag der sætter grænser.

 

Indre Feng Shui: Det spændende ved Feng Shui er, at når du begynder at arbejde på det ydre plan, vil der ske noget på det indre plan (og omvendt). Så når du begynder at booste fx området for Børn og Kreativitet, så vil du med stor sandsynlighed begynde at få små beskeder fra Universet. Den besked jeg fik var at opsøge en akupunktør og få styr på den indre 5 element balance. Jeg valgte, trods nåleskræk, at kontakte en skøn akupunktør i mit netværk, Catrine, som viste sig at have stor erfaring med “graviditets akupunktur” og hun har hjulpet rigtig mange kvinder med at blive gravid. Jeg valgte at få akupunktur for min indre 5 element balance, da det var det der var min besked, men fornemmer du at “graviditets akupunktur” kunne være noget for dig kan du finde Catrine her
En kvinde jeg kender fik besked på, at hun dagligt skulle gå ud og stille sig i sin have med bare tæer i græsset, og connecte med Moder Jord.
En anden kvinde, fik besked på at hun skulle lægge kosten om og opsøgte derfor en kostvejleder med erfaring i at skræddersy kostprogrammer til kvinder som ønsker at blive gravide.

Det er som du kan se vidt forskellige beskeder der kommer, og måske er det noget helt fjerde, der kommer til dig? Det vigtigste er at du lytter til beskederne og derefter tør handle på dem.

Uanset om du er i gang med et fertilitets forløb, er i gang på naturlig vis eller bare pt. går og leger med tanken om familieforøgelse, så kan Feng Shui være en kæmpe støtte, og jeg håber at du har fået inspiration til at lege lidt med det selv.

 

Rigtig god fornøjelse – jeg håber du vil dele med mig hvordan det går

Udgivet i

Clear your space- any space

Når jeg tager på tur, med overnatning (om det er på rejse som nu eller besøg hos venner og familie, og uanset hvor fantastisk rummet er jeg skal overnatte på, så laver jeg altid lige en mini space clearing inden jeg pakker ud, og den forløber oftest således:

1. Hvis det er muligt, åbner jeg et vindue og lufter ud  Der er intet som at fylde rummet med frisk luft… dels hæver du vibrationen i rummet, og så sover du bedre 

2. Så sprayer jeg med en af mine room sprays, i øjeblikket bruger jeg ‘Love’ eller ‘Sacred Space’ fra Findhorn Essences i Skotland. Som giver mig en øjeblikkelig følelse af at det nye værelse, er mit nye hjem. De kan købes i Danmark lige her

3. Hæ hæ… og i ekstreme tilfælde, hvis rummet er indrettet “helt forkert” (til mig), kan jeg faktisk godt finde på at flytte om på møblerne. Stiller dem naturligvis tilbage igen, når jeg forlader rummet. 

Alt er energi, og svinger på forskellige frekvenser, og udsender forskellige signaler og selvom du kun skal opholde dig et sted kort tid, så kan det have konsekvenser for din energi og vibration, hvis du opholder dig i rum som svinger på en lavere frekvens end den du kom med. Den kan i værste fald dræne dig. 

Så gør hvad du kan, for midlertidigt at gøre rummet ’til dit’