Udgivet i

Din stemme- din storhed!

Som en del af min indre Feng Shui rejse, har jeg valgt at kaste mig ud i nogle ting som både skræmmer mig, men samtidig fascinerer mig. En af de ting er sangundervisning (argh!)

Jeg kontaktede skønne Sanne Graulund fra Voicefactory, fordi jeg faktisk er lidt genert og gerne vil ud over min ‘scene/synge skræk’ og fordi jeg gerne vil lære at bruge min stemme ordentligt når jeg er ude og holde foredrag og laver workshops.

Sanne er en fantastisk kvinde, med en helt fantastisk stemme, og det var med stor begejstring og lige så stor nervøsitet, at jeg ankom til hendes (fantastiske!) lejlighed i mandags.

Jeg har altid elsket at synge, og fået at vide at jeg har en fin stemme, men det er som om at den aldrig rigtig har fået lov til at udfolde sit fulde potentiale…indtil nu.

Sanne fik på meget kort tid, forvandlet min stemme fra en fin, pæn stemme, til en sprød, lækker og meget kraftfuld stemme… hvilket er noget af det mest surrealistiske jeg nogensinde har prøvet! På den fede måde!

At stå der og synge med en stemme som man slet ikke kan genkende, for man har jo aldrig hørt den på den måde før, er en meget powerfuld oplevelse, og ærligt, så fældede jeg en lille tåre. Det var som om at Sanne med alle sine øvelser, strube massage, og vejrtræknings teknikker har fået mig til at slippe et eller andet, som har blokeret for at min ‘sande stemme’ kunne træde frem. Min stemme er i den grad blevet Feng Shui’et og har fået en detox, og energierne flyder mærkbart bedre nu. Der er stadig et stykke vej endnu, men der er blevet ryddet ud i nogle gamle spændinger og nye erkendelser er landet og det føles rigtig godt.

Det har været en helt fantastisk oplevelse at se og høre hvilken forskel det har gjort, bare på de få timer, både på min stemme men også i mig, og derudover er det bare sjovt at synge, og jeg var glad og opløftet da jeg gik derfra.

Så om du professionelt vil bruge din stemme bedre eller privat har lyst til at udfordre og glæde dig selv (og andre) med en skøn sang, så und dig selv at få en sangtime. Det er intet mindre end fantastisk!

sanne012-199x300

For mere information om Sanne Graulund, og hvad hun kan gøre for din stemme og din storhed, se mere på www.sannegraulund.dk og www.voicefactory.dk