Slået op d.

Læg hjem til en Feng Shui event

Kære du

Jeg ville være VILD med at lave en event hjemme hos dig, det er så meget mere inspirerende og hyggeligt, end ‘ude i byen’. Så har du lyst til at lære mere om Feng Shui, Altre, Space Clearing, Feng Shui numerologi, Baguakortet, eller noget helt 6. og har du lyst til samle ligesindede og skabe nogle hyggelige timer i dit eget hjem?

Så læg hjem til en af mine events.

 

Sådan foregår det:

  • Du bestemmer temaet for aftenen (inden for Feng Shui og Bevidst indretning selvfølgelig)
  • Du/vi vælger hvornår (dato, tid, hvor længe osv.)
  • Sammen inviterer vi de mennesker der kunne være interesseret i at deltage. Du inviterer måske dit netværk, og jeg inviterer via mit nyhedsbrev, og de sociale medier. Så du skal være frisk på at åbne dit hjem for andre Feng Shui passionistaer.
  • Du sørger for kaffe, the, vand, og evt. lidt lette snacks i form af frugt, og chokolade, eller hvad du kunne have lyst til at servere. (Jeg sørger for en lille overrakselse 😉 )
  • Din plads er naturligvis gratis, fordi du lægger hjem til eventen.

 

Forslag til temaer:

  • Mini baguakursus (Begynderniveau, du lærer at lægge baguakortet, og får indblik i de forskellige områder, og hvad man kan gøre for at booste dem)
  • Baguakortet advanced (Henvender sig til dem der allerede ved noget om Feng Shui og gerne vil dybere ned i baguakortet)
  • Room Sprays (vi laver personlige room sprays og lærer om de forskellige dufte, og hvilke baguaområder de er gode i)
  • Feng Shui numerologi (hvordan du bruger tallene i dit hjem, og i dine baguaområder)
  • Totemdyr og Dyresymbolik (hvordan vi kan bruge dyrene omkring os som vejvisere og meditation hvor vi finder vores totemdyr)
  • Baguaområde med fokus på 1 område (fx. kærlighedsområdet, helbredsområdet, karriereområdet, rigdomsområdet osv. du vælger 1 baguaområde, som vi dykker ned i, inkl øvelser til den indre feng shui)
  • Et rum (fx. Soveværelset, kontor, køkken osv. Vi går i dybden med dét ene rum, og hvad der er vigtigt i rummet set med Feng Shui øjne, og i forhold til baguaområderne det ligger i).
  • Business Feng Shui (fx. For dig som er selvstændig)
  • De Fem Elementer
  • Space Clearing
  • Altre
  • Find selv på et emne, som du synes kunne være spændende.

Lyder det som noget for dig, så send mig en mail på contact@isabellakreutzfeldt.com og så finder vi på noget spændende. Jeg er ligeglad hvor i landet/udlandet du bor (jeg kommer gerne, til Jylland, Fyn, Grønland, Frankrig osv.) mit eneste krav/ønske er at du har lyst til at åbne dit hjem og skabe nogle hyggelige rammer om en Feng Shui event, og at du har plads til minimum 8 personer.

 

Glæder mig til at høre fra dig og skabe en fantastisk event.

 

Kærligst Isabella

Slået op d.

Totemdyr, skyggedyr, og daglige budbringere

Jeg har altid elsket og været dybt fascineret af dyr og jeg er god til dyr… Så i mange år mente min mor, at det ville være oplagt, at jeg blev dyrlæge… men det var egentlig ikke der fascinationen lå.

Først da jeg var i USA tidligere i år, fandt jeg forbindelsen imellem mig, dyrene… og Essential Living 🙂

Har du tænkt over, at der er et bestemt dyr der dukker op omkring dig hele tiden? Eller har du mon et lykke/yndlings dyr? Eller det modsatte… et dyr du ikke kan fordrage (også kaldet skyggetotem)?

Alle dyr har hver deres unikke essens og kommer med et budskab. De prøver at fortælle dig noget du skal være opmærksom på lige nu, for at komme videre i den retning du gerne vil, og støtter dig med deres essens, hvis du lukker dem ind.

Dit totemdyr: Er det dyr der er forbundet til dig lige nu, i den periode du er i lige nu. Det er oftest et dyr, som bliver hos dig et stykke tid, men du kan sagtens have flere forskellige totemdyr i løbet af dit liv.
Det betyder ikke at du “smider de andre væk”, blot at du er vokset til et nyt niveau og dermed har brug for en ny guide.
Du kan finde dit totemdyr, via en meditation, men tit prøver den også at gøre opmærksom på sig selv, på den ene eller den anden måde, så kender du ikke dit totemdyr, så hold endelig øje med de små tegn.

Dit skyggetotem: Er oftest et dyr du ikke kan fordrage, eller i ekstreme tilfælde frygter og har angst for. Det kan repræsentere en side af dig selv du er bange for at åbne op for og vise. Ved at lukke dette dyrs egenskaber ind i dit liv kommer du igen videre hen mod dit ypperste potentiale, og du kan i bedste fald, slippe din fobi.

Daglige budbringere: Er de dyr, som i hverdagen prøver at gøre opmærksom på sig selv, for at give dig en besked. Det kan være alle typer af dyr: insekter, gnavere, fugle, havdyr, landdyr osv.
Fælles for dem er dog at de “opfører sig” lidt særligt. Jeg kører fx. dagligt forbi duer og ravne, men ser dem ikke rigtigt. Til gengæld oplevede jeg for nyligt at 5 mariehøns camperede på mig, og den ene nægtede at flyve igen, og blev siddende længe på min arm, og groomede sig lige så fint. Dette var klart en budbringer og jeg googlede med det samme hvad de stod for.

Du vælger ikke selv dit totemdyr, det vælger dig. Men du kan godt bevidst vælge at lukke et eller flere dyrs essens og egenskaber ind i dit liv. Det siges at jo mere du ærer dem, jo større betydning du tillægger dem i dit liv, jo stærkere og mere effektive bliver de. Så find et dyr, hvis energi du gerne vil have ind i dit liv og brug dyresymboler i din indretning.

Jeg har selv fornylig lukket kolibriens essens ind i vores kærlighedsområde, i form af Lea Hoffmanns skønne illustration. Kolibrien står blandt andet for lethed, munterhed, glæde, og at alt det man drømmer om må komme legende let til en.