Slået op d.

Læg hjem til en Feng Shui event

Kære du

Jeg ville være VILD med at lave en event hjemme hos dig, det er så meget mere inspirerende og hyggeligt, end ‘ude i byen’. Så har du lyst til at lære mere om Feng Shui, Altre, Space Clearing, Feng Shui numerologi, Baguakortet, eller noget helt 6. og har du lyst til samle ligesindede og skabe nogle hyggelige timer i dit eget hjem?

Så læg hjem til en af mine events.

 

Sådan foregår det:

  • Du bestemmer temaet for aftenen (inden for Feng Shui og Bevidst indretning selvfølgelig)
  • Du/vi vælger hvornår (dato, tid, hvor længe osv.)
  • Sammen inviterer vi de mennesker der kunne være interesseret i at deltage. Du inviterer måske dit netværk, og jeg inviterer via mit nyhedsbrev, og de sociale medier. Så du skal være frisk på at åbne dit hjem for andre Feng Shui passionistaer.
  • Du sørger for kaffe, the, vand, og evt. lidt lette snacks i form af frugt, og chokolade, eller hvad du kunne have lyst til at servere. (Jeg sørger for en lille overrakselse 😉 )
  • Din plads er naturligvis gratis, fordi du lægger hjem til eventen.

 

Forslag til temaer:

  • Mini baguakursus (Begynderniveau, du lærer at lægge baguakortet, og får indblik i de forskellige områder, og hvad man kan gøre for at booste dem)
  • Baguakortet advanced (Henvender sig til dem der allerede ved noget om Feng Shui og gerne vil dybere ned i baguakortet)
  • Room Sprays (vi laver personlige room sprays og lærer om de forskellige dufte, og hvilke baguaområder de er gode i)
  • Feng Shui numerologi (hvordan du bruger tallene i dit hjem, og i dine baguaområder)
  • Totemdyr og Dyresymbolik (hvordan vi kan bruge dyrene omkring os som vejvisere og meditation hvor vi finder vores totemdyr)
  • Baguaområde med fokus på 1 område (fx. kærlighedsområdet, helbredsområdet, karriereområdet, rigdomsområdet osv. du vælger 1 baguaområde, som vi dykker ned i, inkl øvelser til den indre feng shui)
  • Et rum (fx. Soveværelset, kontor, køkken osv. Vi går i dybden med dét ene rum, og hvad der er vigtigt i rummet set med Feng Shui øjne, og i forhold til baguaområderne det ligger i).
  • Business Feng Shui (fx. For dig som er selvstændig)
  • De Fem Elementer
  • Space Clearing
  • Altre
  • Find selv på et emne, som du synes kunne være spændende.

Lyder det som noget for dig, så send mig en mail på contact@isabellakreutzfeldt.com og så finder vi på noget spændende. Jeg er ligeglad hvor i landet/udlandet du bor (jeg kommer gerne, til Jylland, Fyn, Grønland, Frankrig osv.) mit eneste krav/ønske er at du har lyst til at åbne dit hjem og skabe nogle hyggelige rammer om en Feng Shui event, og at du har plads til minimum 8 personer.

 

Glæder mig til at høre fra dig og skabe en fantastisk event.

 

Kærligst Isabella

Slået op d.

Test: Hvor god er energien i dit hjem?

Feng Shui er meget mere end selve indretningen af dit hjem. Det handler i høj grad også om energien bag indretning. Og hvor god er den egentlig…energien?
Tag testen herunder og find ud af, hvor god energi der egentlig er i dit hjem.

 

Spørgsmål 1:
Hvor tit lufter du ud i dit hjem?

a: Sjældent.
b: ca. et par gange om ugen.
c: Minimum 1 gang om dagen.

 

Spørgsmål 2:
Hvor meget rod er der i dit hjem?

a: Der er en del. Jeg trænger virkelig til at få ryddet op.
b: Jeg har lidt rod. Men oftest kun det der kommer af en travl hverdag.
c: Jeg hader rod! Alting har en fast plads, og jeg har kun de ting jeg har brug for.

 

Spørgsmål 3:
Hvor mange planter har du i dit hjem?

a: Få eller Ingen.
b: Jeg har ca. 1 i hvert rum.
c: Jeg har masser af planter, og flere i alle rum.

 

Spørgsmål 4:
Hvor tit bliver der gjort rent i dit hjem?

a: Det hænder.
b: 1-2 gange om ugen.
c: Flere gange om ugen og gerne hver dag.

 

Spørgsmål 5:
Hvor god belysning er der i dit hjem?

a: Jeg mangler helt sikkert lamper og generelt er belysningen ik så god.
b: Jeg har flere lamper i hvert rum, og en del lysestager. Men der er da et par mørke hjørner hist og pist.
c: Jeg elsker lys! Jeg har masser af lamper, og lysestager og jeg køber kun kvalitetspærer, så der er en rigtig god og miljøvenlig belysning i hele mit hjem.

 

Spørgsmål 6:
Hvor længe siden er det, at dine rum er blevet malet (væg/loft/gulv)?

a: Over 5 år siden.
b: Mellem 3-5 år siden.
c: Der er blevet malet indenfor de sidste 3 år.

 

Spørgsmål 7:
Bruger du farver i din indretning?

a: Nej. Jeg er ik så god til farver.
b: Ja men ikke så mange som jeg gerne ville. Jeg ved ikke rigtig hvilke farver jeg skal vælge.
c: Ja masser. Jeg elsker farver, og nyder at indrette mig med mine yndlingsfarver.

 

Spørgsmål 8:
Er der kunst i dit hjem?

a: Nej ik så meget. De fleste af mine vægge er bare.
b: Jeg har lidt billeder på væggene, men også bare vægge.
c: Ja jeg har masser af billeder, malerier, figurer, instrumenter og skulpturer i mit hjem.

 

Spørgsmål 9:
Omgiver du dig med personlige og for dig værdifulde symboler?

a: Nej de fleste af mine ting er ret tilfældige, og har ikke den store betydning for mig.
b: Ja jeg har en del personlige ting som jeg holder meget af, men også ting som bare er der af praktiske årsager, men ikke har den store betydning.
c: Jeg omgiver mig kun med ting jeg elsker og med symboler som løfter mig og støtter mig i mine drømme.

 

Spørgsmål 10:
Hvor tit rykker du rundt på dine ting?

a: Sjældent. De står hvor de altid har stået.
b: En gang imellem, når jeg synes at der skal ske noget nyt.
c: Jeg flytter en lille smule rundt hver dag.

 

______________________________________________________________________________________________________

 

Resultat:
Hvor god er energien i dit hjem? Tæl nu dine svar sammen:
Hvor mange a’er har du? Hvor mange b’er? Hvor mange c’er?

 

Flest a’er:
Energien i dit hjem kunne godt være bedre. Dit hjem trænger til lidt omsorg og kærlig opmærksomhed, og du kan nå rigtig langt med små tiltag som f.eks: Daglig udluftning, let oprydning, ny maling på væggene, sunde frodige planter, friske blomster, inspirerende kunst og i det hele taget ting og farver der gør dig glad.

Start evt. med at få de ting ud af dit hjem som du er “færdig med”. Ødelagte ting, rod, ting du synes er grimme, visne planter osv. På den måde skaber du plads i dit hjem til alle de nye ting som gør dig glad og minder dig om hvem du er og hvor du gerne vil hen.

 

Flest b’er:
Dit hjem har egentlig en god energi, men der kan sagtens justeres lidt.
Du føler du har meget godt styr på din indretning, og hvad du kan lide og ikke lide, men du føler alligevel at der lige mangler det sidste.
Prøv at få lidt flere farver ind, dem du er aller mest vild med lige nu! hvor længe siden er det du har malet? Kunne du få mere inspirerende kunst ind? Flere planter? Flere Personlige symboler? Mere lækker belysning osv.

Det handler i virkeligheden om at skrue op for alt det gode du allerede har gang i, og så måske tilføje en lille smule nyt. Kig evt. på spørgsmålene igen, og se hvor der kan opgraderes lidt.

 

Flest c’er:
Dit hjem emmer af god energi, og du og dine gæster elsker at være i dit hjem. Du har styr på din stil, og omgiver dig med ting du virkelig godt kan lide og som minder dig om hvor du er på vej hen. Du er god til at fornye når det trænger, lufter jævnligt ud, og er i det hele taget god til at skabe god energi omkring dig og i dit hjem.
Du har så meget styr på det, at det er svært at sige andet end, keep up the good work, og husk at nyde det.

Føler du selv at der kan justeres lidt, så prøv at kigge på dine b’er og eventuelle a’er og se om der kan opgraderes dér.

Slået op d.

De 4 hyppigste årsager til at du IKKE føler dig hjemme i dit hjem

De fleste af os kan huske vores adresse, og beskrive vores hjem, men der er faktisk rigtig mange af os, som ikke føler os sådan helt hjemme i vores hjem. Den der følelse af, at der mangler noget, men vi ved ikke rigtig hvad, og den der følelse af at der er noget der er sådan “forkert”, men uanset hvor meget vi maler, og flytter rundt på møbler og nips, så bliver det aldrig sådan “helt rigtigt”.

Vi begynder at tro at der er noget galt med os, at vi ikke er gode til at indrette, men min erfaring er, at det skyldes 1 eller flere af de 4 årsager som du kan læse herunder…

 

Nr. 1:  Indretningen matcher dig ikke (længere)
Dette sker når vi indretter os med ting, som ikke får vores sjæl til at synge. Når vi låner en sofa af et familiemedlem, mens vi venter på at finde den helt rigtige sofa, men 5 år efter stadig ikke har fundet den, og i øvrigt aldrig rigtig brød os om lånesofaen, men det var jo bare for en kort bemærkning…
Eller når vi indretter os på een måde når vi flytter ind, og tingene har stået dér lige siden.

Løsning: Kig på dine ting: Får de din sjæl til at synge og danse? Behold det som gør, og lav en plan for at udskifte det som ikke gør. For at føle os helt hjemme, er det vigtigt at de ting vi har omkring os, afspejler os (som vi er nu) og ting som har værdi for os, ellers er der et mismatch.
Flyt rundt på dine ting: Hvis dine ting står for længe på den samme plads, “shiner” de ikke mere. Så det er vigtigt at vi jævnligt giver dem opmærksomhed, enten ved at give dem en ny plads i hjemmet, eller ved at sætte en lille blomst, et lille lys, eller andre ting sammen med, og på den måde skabe et nyt lille stilleben. Det giver tingene nyt liv.

 

Nr. 2: Ubalance i indretningen
Okay så du elsker alle dine ting, men der er stadig li’som noget der ikke er helt rigtigt… Dette kan skyldes:
For meget af noget… fx mange hårde flader, hvide vægge, store rum, og for lidt bløde elementer som gardiner, puder, tæpper, mørke farver, og noget til at bryde rummene, skaber en ubalance og kan gøre at det hele føles lidt off. Du har følelsen af at der mangler noget.
Et stort rum med meget få ting i, kan fx føles meget tomt, mens et lille rum med for mange ting i, kan føles liiige en tand for klaustrofobisk. Det hele handler om balance.

Løsning: De Fem Elementer. I Feng Shui arbejder vi med De 5 Elementer: Ild, Jord, Metal, Vand og Træ, og for at få et hjem som føles “helt rigtigt” er det vigtigt at alle elementer er til stede i alle rum, og aller helst lige meget af hvert element. Altså Balance.
Kig dig omkring og se om du kan spotte evt. ubalancer, og se i oversigten her hvordan du kan få elementet ind i dit hjem.

 

Nr. 3: Energien i dit hjem matcher ikke din energi
Energien i vores hjem, påvirkes hele tiden af det der sker i dét og det der sker i dig og dit liv. Og energien i vores hjem, påvirker os. Det kan egentlig bedst forklares med, den der “tunge” energi der møder een når man går ind i et hjem der har stået ubeboet længe, men det er ikke altid at man mærker det lige så tydeligt.
Tidligere beboers energier, påvirker fx. også vores liv. Så har der udelukkende boet singlekvinder i dit hjem før dig, er der ret stor sandsynlighed for at du også har svært ved at finde den rette partner. Eller virksomheden som flytter ind i lokaler hvor konkursramte virksomheder har ligget før, kan føle at det er meget op af bakke at få succes med deres virksomhed, og jeg har set mange eksempler på at de også går konkurs. Langtidssygdom, eller kroniske lidelse kan også skyldes “tunge” energier i dit hjem… Men for at vende tilbage til pointen, så kan tidligere beboers energier være årsagen til at du ikke føler dig hjemme i dit hjem, fordi de simpelthen fylder op i dit hjem, og ikke giver plads til at din energi kan komme til.

Løsning: Space Clearing!
Når du Space Clearer dit hjem, renser du det for alle energier som ikke matcher dig. Man fjerner simpelthen alle tidligere beboers energier, og alle skænderier, triste tanker, sygdom osv. og det der vil være tilbage er de energier som matcher dig lige nu, og skaber plads til den fremtid du ønsker at gå imøde.
Space Clearing er meget magisk, og man connecter med sit hjem, på en helt anden måde, end når man bare flytter ind, og indretter sig bevidst. og det er som om at livet bare bliver lettere derefter. Så har du ikke allerede prøvet det, vil jeg varmt anbefale det. Og husk at det er fint at gøre jævnligt, så energierne hele tiden er “opdateret”.

 

Nr. 4: Du bor i det forkerte hjem
Jeg er ked af at sige det, men dét at du ikke føler dig hjemme i dit hjem, kan skyldes at du simpelthen er i en bolig som ikke matcher dig og din sjæl. Vi kan nogle gange være nødt til at bo i noget som ikke er drømmehjemmet, men det passer til vores nuværende indkomst, situation osv. Nogle gange er det helt bevidst, vi ved at det er midlertidigt, men andre gange bliver det ubevidst en mere permanent løsning, men jo længere tid der går, des mere vil det mærkes at du ikke er det rigtige sted. Hvis du har gjort de 3 ovenstående ting, og du stadig ikke føler dig hjemme så er der kun 2 ting du kan gøre.

Løsning: Du skal videre! Er dette ikke muligt, kan du spørge dig selv, hvad det er du sukker efter, som denne bolig ikke har. Bor du i en moderne lejlighed, men sukker efter stuk, og franske døre eller synger dit hjerte ved tanken om en Canadisk bjælkehytte i en skov, men du bor i en lejlighed i et lidt kedeligt betonbyggeri.
Når du så ved, hvad du sukker efter, kan du begynde at få disse elementer ind i dit hjem og liv. Enten ved at opsøge disse steder fx. på ferier, eller hos venner og familie eller ved at få visse afgørende elementer ind i din indretning. Drømmer du fx om bjælkehytten, kunne du skabe stemningen i dit nuværende hjem, ved at bringe naturen ind i dit hjem. Gå en tur i skoven, og tag grene med hjem og sæt i en vase, eller dekorér een væg i dit hjem, med træpaneler, så du får stemningen ind på den måde.
På denne måde omgiver du dig med det du går og længes efter, og det bliver samtidig en daglig reminder om hvor det er du gerne vil hen. Det siges, at jo mere du færdes i de miljøer du gerne selv vil være en del af, des hurtigere er man dér. Så jo mere du omgiver dig med stemningen af den Canadiske Bjælkehytte, jo før bliver den din.

 

Rigtig god fornøjelse, lad mig høre hvordan det går

Kærligst Isabella

 

Slået op d.

Slip ‘pligt, skyld og skam’ omkring dit hjem

Kender du den dér følelse… at dit hjem ikke er: rent nok, pænt nok, godt nok, stort nok, lækkert nok… (indsæt selv flere).

Den der snert af skam over at dit hjem ikke er helt som du ønsker det skal være, og langtfra ligner det du ser i boligbladene?

Jeg har selv døjet enormt meget med disse følelser. Især når der var udsigt til at vi skulle have gæster (eller når jeg som yngre fantaserede om at Bo Bedre helt impulsivt ville svinge vejen forbi min lejlighed).

Jeg har pisket rundt som en skoldet skid, for at gøre mit hjem bare nogenlunde anstændigt at se på, inden gæsterne kom. Proppet bunker af papir, enlige strømper, klemmer, kuglepinde, og alt muligt andet rod, ind i klædeskabet, eller under sengen, for så så det da nogenlunde pænt ud… på overfladen.
Jeg har fløjet rundt som en flue i en flaske, i hele huset med støvsuger, støveklud og rengøringsgrej, 30 min før gæsterne skulle komme, ikke fordi jeg havde lyst, men fordi jeg skammede mig over at de skulle se fnullermændene på gulvet, og kalkpletterne i toiletkummen…

Jeg har erfaret, i mit job som Feng Shui konsulent, at jeg langtfra er den eneste der har det sådan. Mange kvinder døjer med disse følelser af pligt, skyld og skam omkring deres hjem, og jeg stemmer for at vi slipper det, lige nu!

Det er enormt ukærligt at skamme sig over sit hjem, eller tænke at det ikke er perfekt nok. Både overfor dit hjem, men især over for dig selv.
Energien bag det du gør i dit hjem, har mindst lige så stor betydning, som de ting du putter i det. Og det har bare så stor effekt på energien i dit hjem, at det simpelthen ikke kan betale sig at gøre noget af pligt, eller fordi du tror at det forventer dine gæster.

En kvinde jeg kender, svingede støvsugeren nogle gange om ugen, ikke fordi hun havde lyst, men fordi hun følte at hun ‘burde’. Hun ville egentlig hellere sætte sig i sofaen, med en god bog og en kop lækker te, og bare nyde den times frihed hun havde, inden resten af familien kom hjem.
I stedet brugte hun nu tiden på at støvsuge, men med en indre strøm af brok, så når familien kom hjem, var der ikke en skøn energi af et rengjort hjem, men et rent hjem med en tung energi, og en sur kone.

Feng Shui har lært mig at ‘Pligt, skyld og skam’ ikke hører til i vores hjem. Vi skal hellere gøre ting af lyst og med nydelse.
Det betyder ikke, at man ikke må observere at der trænger til en rengøring, eller at blive malet og renoveret. Det betyder heller ikke at der ikke kan komme tidspunkter, hvor der virkelig trænger til at blive gjort rent, men lysten melder sig bare ikke…

Det vigtigste er at vi ikke dømmer os selv og slår os selv oven i hovedet, og så i øvrigt prøver at finde den gode energi frem, hvis vi trods manglende lyst, alligevel kaster os over støvsugningen (her kan lækre snacks og god musik gøre underværker).

Husk! Det hele er en proces, og du og dit hjem er allerede helt perfekte lige som I er. 

 

Slået op d.

Nytårs Space Clearing Event

Space Clearing er en vigtig del når vi arbejder bevidst med- og prøver at skabe god energi i – vores hjem, og især omkring Nytår kan det være godt givet ud, at svinge det hvide salvie bundt, så du og dit hjem bliver klædt ordentligt på med gode, rene energier, og stærke intentioner for det kommende år.

Har du lyst til:

 

  • At lære hvordan du laver en Space Clearing, fra de indledende forberedelser, rensningen og indvielsen af dine rum, og den vigtige afsluttende del?
  • At blive guidet i hvordan du laver dit Space Clearing Alter?
  • At få indsigt i og afprøve alle de forskellige redskaber man kan bruge til sin Space Clearing, og hvad de hver især er gode til, så du kan vælge dem der er helt rigtige for dig?
  • At sige ordentligt farvel til det gamle år, og goddag til det nye, med en reflekterende og powerfuld Feng Shui øvelse.
  • At lære 2 (lidt skøre men yderst effektive) Feng Shui Nytårs ritualer, som øger pengeflowet i det nye år.
  • At få svar på dine Space Clearing spørgsmål?
  • At være sammen med andre skønne mennesker, og nyde lækkerier til ganen, mens du lærer alt dette?
Så spring med på denne Live Event, og få ovenstående og meget mere.
Event Detaljer:
  • Hvornår: 28 december, kl. 13-17
  • Hvor: Anne-Marie Fænøe, Højstens Boulevard nr. 3, 2605 Brøndby,
    Det foregår privat, så der er begrænset antal pladser, så det er først til mølle.
  • Pris: 350kr (inkluderer 4 hyggelige timer, med masser af info og hands on læren af Space Clearing, let forplejning, og en top lækker hemmelighed sponsoreret af Greve Vinkompagni :))
Reserver din plads på contact@isabellakreutzfeldt.com, din plads er sikret når beløbet er modtaget.
Glæder mig super meget til at se dig, og dele min viden og passion for Space Clearing med dig <3
Kærligst Isabella
Ps. Der bliver selvfølgelig også mulighed for at købe Feng Shui krystaller og Hvid Salvie på dagen, så kontanter eller mobile pay er godt at have.
Slået op d.

Feng Shui dit soveværelse

I Feng Shui er dit soveværelse det rum, som har den mest feminine energi, og det repræsenterer kærligheden, til både dig selv og en eventuel partner. Det er også et af de absolut vigtigste rum fordi det er her du skal sove og lade op til, at leve det liv som du drømmer om at leve… eller allerede lever.

Før i tiden var soveværelset ikke et privat rum som det er i dag, men et sted hvor man også havde gæster. Som årerne er gået er soveværelset dog blevet mere privat og ses desværre oftest nedprioriteret indretningsmæssigt, sammenlignet med køkkener og badeværelser, som jo ses og bruges af hele familien og gæster.

Der har været en stigende tendens til at soveværelset også bruges til opmagasinering af alle de ting vi ikke har lyst eller plads til at have i andre rum, men som vi ikke kan nænne at smide ud. Eller vi giver det største soveværelse til børnene, for så selv at tage det mindste værelse med undskyldningen “vi skal jo bare sove der”.

Der er en grund til at soveværelset bliver kaldt ‘the master bedroom’, og eftersom det er de voksne, der er hjemmets og familiens overhoved, er det kun naturligt at det er deres værelse.

Jeg er kæmpe fortaler for at vi generobre vores soveværelser og jeg vil her give dig mine bedste Feng Shui og indretnings tips til, hvordan du skaber en rolig og nærende base, som støtter din søvn, dit parforhold og som du vil glæde dig til at gå i seng i.

 

Når du indretter dit soveværelse er der 6 ting du skal være særligt opmærksom på:

SENGENS PLACERING:
Madrassen skal være fantastisk, men dens placering i rummet er om muligt endnu vigtigere. Placer sengen så hovedgærdet står op af en fast væg, og så du har udsigt til døre og vinduer i rummet. Det giver maksimal tryghed og den bedste søvn. Hvis du ikke kan have udsigt til både døre og vinduer, er døren vigtigst.
NB! Sov aldrig i dørens ‘skudlinje’, da energien dér er alt for kraftig at sove i, og svarer til at sove på en motorvej. Kan dette ikke undgås kan du placere noget imellem døren og sengen, f.eks. en lille bænk, eller hænge et stykke stof, det bremser energien inden den når til dig.

MADRASSEN:
Din madras skal selvfølgelig være komfortabel, og passe til dig og din krop. Det anbefales at vi sover ca. 8 timer hver dag, hvilket svarer til ca. 30 år af dit liv. Det er virkelig mange timer på langs, og livet er simpelthen for kort til en dårlig eller grim madras. Und dig selv det absolut bedste på dette område. Jubler du ikke allerede over din madras, vil jeg anbefale at du går ud og finder en der får dig til det. Det skal helst være sådan at du glæder dig til at komme i seng, og føler dig frisk og udhvilet når du står op. Og der er masser af eksperter som kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige, som passer til dig og din pengepung.

DE 3 S’ER:
Symmetri i soveværelset f.eks. ens natborde, lamper, sengetøj, osv. giver ligeværdighed i parforholdet. Også 2 af hvert tilbehør, f.eks. puder, blomster, lysestager osv. er at foretrække, da det støtter parforholdet og inviterer til tosomhed.
Spejle i soveværelset siges i Feng Shui at være NO GO! men det er faktisk ok at have spejle i soveværelset, de skal bare placeres så de ikke spejler dig mens du sover. Er dette ikke muligt kan du dække det til med et smukt stykke stof, inden du går i seng.
Symboler er en rigtig vigtig del af Feng Shui og i soveværelset er det oplagt at have kærlighedssymboler. Det kan være det du forbinder med kærlighed, eller symboler og minder skabt med din elskede.

FARVER:
Soveværelset skal bruges til 2 ting, søvn og intimitet, og de bedste farver til at støtte disse aktiviteter, er hudfarver: Hvid, creme, beige, brun, rosa, coral, laks, melon, lyserød osv. Helst i rolige nuancer.
Hvis du ikke er til de farver kan lys blå og lys grøn også bruges. De giver dog ikke det samme bløde og varme skær på kroppen når man er nøgen, som de varme farver, men begge farver har beroligende effekt på nervesystemet og er rigtig gode at sove i.
Det vigtigste er at du vælger en rolig farve som du godt kan lide.

BLØDE MATERIALER:
Kroppen elsker at omgive sig med bløde materialer, og i dit soveværelse, hvor du skal være nøgne og hengive dig til en tryg, rolig og nærende nattesøvn, er bløde materialer et must.
Lad de materialer du har tættest på kroppen, være af det blødeste, lækreste materiale. Invester i skønne puder, tæpper, gardiner, bløde gulvtæpper ved siden af sengen du kan begrave tæerne i osv.

Det er virkelig selvkærlighed på højt plan

ENKELTHED:
Jo færre ting der er at tage stilling til i dit soveværelse des bedre. Af praktiske årsager kan det være nødvendigt, at have vasketøjskurve, garderobe, udnytte området under sengen og ovenpå skabet til opbevaring, MEN jeg vil anbefale dig at holde rummet så enkelt som muligt. Hvis du skal have ovenstående ting i soveværelset så sørg for at lukke tingene af så man ikke kan se dem. Det kan være opbevaring i smukke kasser, vasketøjskurve med låg, skabe til tøj frem for tøjstativer osv. Luk tingene af så du ikke skal tage stilling til dem. Når du sover er 90% af dine celler stadig vågne så lad de indtryk de suger til sig være rolige, smukke og nærende.

Rigtig god fornøjelse med Feng Shui i dit soveværelse… Kunne du lide denne artikel er jeg sikker på at du vil finde denne artikel interessant  sover du i den rigtige side af sengen?

Slået op d.

Feng Shui Planter – den gode, den onde og den grusomme

Lad mig starte med at slå fast at planter i Feng Shui er en god ting! De giver liv, vitalitet, symboliserer vækst og er rigtig godt for indeklimaet.

Når det så er sagt så kan vi i Feng Shui, inddele planter i 3 grupper, lad os kalde dem: “den gode”, “den onde” og “den grusomme”.

Vi kigger nemlig ikke kun på at det er en plante, som giver liv osv. men også på hvilken vibration den udsender.

Den gode Feng Shui plante: Er den “venlige”, frodige plante, med bløde blade, og gerne rundende former. Det betyder ikke at plantens blade ikke må være aflange og gå ned i en spids, men den gode Feng Shui plante, stikker dig ikke, men bøjer i stedet af når du rammer den. De fleste planter hører under den gode kategori, og kan bruges i alle Baguaområder i dit hjem. Planter med smukke farverige blomster kan endda bruges bevidst til at booste de forskellige Baguaområder. Silkeblomster og andre kunstige planter og blomster betragtes også som god Feng Shui, og er gode at bruge i de rum hvor andre planter har svært ved at overleve.

 

dengodeplante

 

Den onde Feng Shui plante: Er den som signalerer “gå væk”, den som man fysisk har risiko for at stikke sig på når man at vander den. Planter hvis blade er stive, spidse, har torne og pigge, og som absolut ikke flytter sig når du går forbi, men gerne borer sig ind i din arm. Disse planter findes desværre i rigtig mange hjem. De er oftest købt fordi de er nemme at holde, og sjældent fordi man synes de er kønne.
Er du en af dem der virkelig elsker dine stikkende planter, og rifterne på armene, så synes jeg du skal beholde dem. Men vær opmærksom på at de stadig udsender en “gå væk” energi, og kan have indflydelse på det baguaområde den står i.

 

den ondeplante

 

Den grusomme Feng Shui plante: Er ganske enkelt døde, som i visne, og forsømte planter. Man kan li’som se det på dem, de orker ikke mere, og trænger til noget omsorg, eller at komme ud af deres elendighed. Dine vindueskarme er ikke et plantehospital, og planter i denne gruppe, gør intet godt for dig og dit hjem. Her må jeg dog lige understrege, at en orkide som ikke lige er i blomst, ikke hører ind under denne kategori. Jeg hører om mange som smider en sund, og ellers smuk orkide ud, når den er afblomstret, fordi de synes den ser så trist ud… Er du en af dem, så køb evt. nogle kunstige orkide hoveder, som kan sidde på planten mens du venter på at den blomstrer igen eller vælg en anden plante som passer bedre til dig.

dead plant with dry leaves closeup isolated on white

Så når du næste gang står og skal vælge en plante, så spørg dig selv: Hvis det her var min bordherre til en festlig begivenhed, ville jeg så have en fantastisk aften? Ville samtalen flyde nemt, og være hyggelig, eller ville det være en aften med spydige, stikkende kommentarer, eller måske helt død og nærmest tyngende.

Tag et kig rundt i dit hjem, og vurder om du omgiver dig med god plante Feng Shui, eller om det er tid til en upgrade. Skil dig af med dem der hører under de 2 sidste grupper, og dem du ikke bryder dig om. Og invester så i nogle lækre, frodige, venlige planter som gør dig glad at kigge på.

 

God fornøjelse

 

Se også her Nasa’s liste over de planter som er aller bedst for dit indeklima http://da.wikipedia.org/wiki/Luftrensende_jord_og_planter

Slået op d.

Feng Shui øvelse – Hvad siger du om dit hjem og hvad siger det om dig

En del af Feng Shui filosofien handler om at dit hjem afspejler dig og dit liv, og ved at ændre noget i det fysiske rum, kan vi forandre vores liv.

Den Feng Shui øvelse jeg vil præsentere dig for, er en af mine yndlings. Det er min egen personlige øvelse, som for mig har været den vildeste øjenåbner de gange jeg har eksperimenteret med den… første gang for nogle år siden, men senest i sidste uge, og den afslører stadig SÅ MEGET om mig, mit hjem og mit liv og hvordan det hele hænger sammen.

Lad os se om den kan gøre noget for dig.

Det er en 3 delt øvelse og går i al sin enkelthed ud på at sætte ord på dine omgivelser. Ubevidst tænker og siger vi rigtig mange ting om vores hjem, hver dag, og der er intet mindre end GULD, at hente i de ting vi siger. For det du siger om dit hjem, siger du faktisk om dig selv og dit liv.

Feng Shui øvelse:
Du skal bruge: blok, kuglepind, og baguakort (find baguakort her)

Step 1:
Stil dig i din entre, og noter nu i din blok, stikord om de følelser, tanker og meninger der kommer op, omkring det rum:
feks: Imødekommende, lækkert rum, emmer af kvalitet, skønne detaljer og rummeligt osv… ELLER
feks: kedelig, neutral, smal, uudnyttet potentiale, rodet, “mangler noget” osv…

Der er ikke nogle forkerte ord, det der kommer til dig er det rigtige, så tænk ikke så meget over de ord du får lyst til at skrive, bare skriv dem.

Gå nu rundt og gør det samme i alle de andre rum. Er I flere der bor sammen, kan det være interessant at få de andres ord på, men start med dine, for det er dem der afslører noget om dig.

Step 2:
Når du har noteret dine stikord til alle rum, inddeler du dit hjem i baguakortets 9 livsområder. Det giver dig et overblik over hvilke livsområder, der ligger i hvilke rum af dit hjem.

Step 3:
Erstat nu hjemmets rum med baguakortets livsområder og se hvilke aha oplevelser du får.

Da jeg ubevidst lavede denne øvelse for første gang i 2009, stod jeg i min entre og tænkte at det var dog den mest triste, og neutrale, og kedelige entre, og jeg ville så gerne booste den og transformere den til et rum som jeg ville elske at komme hjem til hver dag, og ville elske hvert et element i det rum.

SONY DSC

Min entre ligger i baguaområdet for karriere og livsvej og på daværende tidspunkt, var jeg i et job som jeg fandt: kedeligt, det gjorde mig trist, og jeg følte ikke at JEG og mine kvalifikationer blev set i det job, altså jeg følte mig en smule neutral… og jeg ønskede rent faktisk at skabe en karriere, som jeg ville elske at stå op til, og virkelig brænde for det jeg lavede og gøre en forskel.
Jeg forvandlede lige så stille min kedelige entre, til et fantastisk rum… malede, investerede i nyt toplækkert gulvtæppe (Jeps, jeg er en af dem som kan sige at de ÆLSKER deres gulvtæppe), yndlingsknager, stort smukt guldspejl, yndlings buddha og jævnligt friske blomster og lys.

Med andre ord, jeg forvandlede rummet, og derefter forvandlede min karriere sig.

 

SONY DSC

God fornøjelse med øvelsen, del endelig med mig, hvad du opdager af spændende ting.

 

Har du lyst til at lære mere om, hvad der så er rigtig godt at få ind i de forskellige baguaområder, så afholder jeg event på tirsdag d. 5 maj, se mere her

Slået op d.

Case: Matcher din indretning det du drømmer om?

Feng shui er en meget personlig og psykologisk måde at indrette sig på, og lærer du først at afkode dit hjems beskeder kan du som Pernille skabe lige præcis det liv du ønsker dig. Men det kræver at du kigger ordentligt på dine omgivelser…
For matcher din indretning rent faktisk det du går og drømmer om?

Pernilles gjorde overhovedet ikke!

Jeg besøgte Pernille en kold januar aften. Hun ønskede ny inspiration til sin indretning, og følte sig udfordret på et område og tænkte at jeg, med min måde at arbejde på, kunne hjælpe hende.

Pernille var flyttet ind i sin lejlighed 3 mdr tidligere og havde siden oplevet en drastisk nedgang i sit sociale liv. Hun ønskede mere end noget andet at samle alle sine venner til en stor fest, med god mad og masser at drikke, som i de gode gamle dage, men det var ikke rigtig blevet til noget og hun så faktisk mindre og mindre til sine venner.

Stuen er det rum i hjemmet som repræsenterer venner og familie, og det første der springer mig i øjnene i Pernilles stue, er et lille bitte, vakkelvornt træbord, hvor der MAX! kan sidde 2 personer at spise…og så må gryderne blive i køkkenet.
Min første tanke og det der ryger ud af munden på mig er: ”Undskyld men hvor havde du tænkt dig I skulle sidde Pernille!?”

Billede 464
Pernille ser pludselig, hvad jeg ser, og konkluderer selv: ”Jeg skal have et større spisebord!”

Inden for en uge har Pernille investeret i et nyt lækkert spisebord, som kan trækkes ud selvfølgelig! og nye stole som kan klappes sammen, og tages frem afhængigt af antallet af gæster. Der går under 24 timer før hun har fået de første 2 opringninger fra veninder hun ikke har set længe, som vil høre om de ikke skal ses!

Det lå simpelthen ikke i energierne, at Pernille skulle invitere til stor middag, det var ikke det hun fortalte sig selv med det lille bord. Ved at skifte det ud, begyndte hun at fortælle sig selv en anden historie og skabe sig en ny realitet som matchede det hun gerne ville.

 

Lige som Pernille kan du tiltrække meget mere af alt det du gerne vil have, når du aflæser dit hjemsbudskaber og ændrer dine omgivelser så de matcher visionen.

Prøv at kigge rundt i dit hjem og vurder om dine rum støtter op omkring det du vil bruge dem til, eller om du med fordel kunne ændre lidt, så der bliver plads til det du gerne vil fylde dit liv med.

Slået op d.

God Feng Shui for dig, er ik nødvendigvis god feng shui for andre

Jeg var ude at shoppe med en klient forleden, og hun fortalte at hendes indtryk af Feng Shui var at det var meget firkantet, og at man skulle have bestemte ting i bestemte områder i sit hjem, for at det var God Feng Shui, men at hun var meget positivt overrasket over hvor fleksibelt det var, og at det både kan være god Feng Shui, og samtidig matche hendes smag.
Feng Shui er slet ikke så firkantet som mange desværre har indtrykket af. Det er i virkeligheden en meget personlig indretningsstil. For hvad der er god feng shui for dig er ik nødvendigvis god feng shui for andre, og det der gør DIG glad i låget, er god Feng Shui for DIG! Vi har et udtryk i Feng Shui: “føles det godt er det god Feng Shui”.
For et par år siden malede jeg, helt glad, min kommode i en smuk smuk ”hindbærrød”…det var en vigtig del af min Feng Shui rejse og heldigvis har jeg en kæreste der er helt ok med at bo med lidt kulør i den feminine skala.
Men det betyder ik at han elsker den hindbærrøde kommode lige så meget som mig. Faktisk blev han lidt panisk da jeg drillede med at den skulle stå inde i stuen (men det skulle den ikke 😉 )… for hvad der er god feng shui for dig er ik nødvendigvis god Feng Shui for andre, men det er vigtigt at vi giver plads til vores egne energiløftere, men i lige så høj grad også til dem vi bor sammen med’s.
Det handler om balance og om at give plads til at skabe et rum, som alle beboerne bliver næret og støttet af. F.eks er musik super vigtigt for min kæreste, og god lyd kommer åbenbart bedst ud af meget store højtalere… Så ja jeg lever med det, og tilgengæld lever min kæreste med kommoden.
god Feng Shui for mig